
Selvom klejnerne er store, så bliver der altså en ret stor portion ud af de her mængder, og desværre, så bliver islandske klejner ret hurtigt kedelige. De smager bedst lige når de er bagt, men helt kølet ned. Derfor skal man måske lave en mindre portion ELLER, som jeg, fryse dem ned som ikke skal spises med det samme. Det kan de sagtens.
Islandske Klejner
500 g mel (ca. 8 dl)
½ tsk hjortetaksalt
2 tsk bagepulver
1 tsk kardemomme
100 g sukker
50 g margarine
1 æg
1½-2 dl mælk
palmin til stegning, 2 pakker er fint, hvis man bruger en mellem gryde.
(og så puttede jeg lidt citronskal i - det smager dejligt!)
1) Tørstofferne sigtes sammen.
2) Smuldr margarinen i melblandingen og tilsæt æg og mælk. Saml dejen hurtigt. Den skal være ret lind (blød).
3) Del dejen i to.
4) Rul dejen ud. Ikke for tyndt! INGEN MEL PÅ BORDET! (Note : vi havde masser af mel på bordet, det gik fint!!!) Skæres ud i 4 cm brede remme med klejnesporen. Remmene deles op i passende lange stykker, som "vrides". Jeg har ingen klejnespore, men det gør heller ikke noget - en alm kniv virker fint fint.
5) Palminen opvarmes til den begynder at ryge. Kom max 5 klejner i ad gangen. Vendes når de er tilpas brune.
6) Klejnerne drypper af på køkkenrulle.


Jeg hader dej på fingrene. Den ville ikke helt som jeg ville.


Efter et dejlig måltid italiensk bønneret fortsatte vi julebageriet.


Dorthe har en gammeldags kødhakker (sådan en ønsker jeg mig), så det er derfor vi altid bager hos hende.



Uhm, lækre kager og hyggelig aften i bageriet.
Jeg cyklede hjem en hel bærepose fyldt med julekager.
I aften står den så på konfektmageri. Jeg har en aftale med en pige som jeg kender fra dans - vi har nemlig besluttet os for at lave en lille julegave til vores yndlingstræner :o) Jeg har en masse pynt og ingredienser, så det skal nok blive fint.
Mums for lækkerier og sikke nogle lækre billeder også! :)
SvarSletTusind tak - og uhmmmm ja, det er alt for lækkert med julekager i huset!
SvarSlet