torsdag den 26. november 2009

On my way?

Tjek lige denne sang. Det er den sødeste sang og den sødeste video. Har lige opdaget bandet - Cocoon. Vistnok fransk. Der er lidt croissant over det (citat, Christina)

Onsdag i billeder

Så fik jeg lige lagt billederne fra den fine dag i går ind... Først på besøg hos Louise på Nørrebro - se den fine lille baby.

Hvor fredfyldt har man lov at være?

Hjemme kastede jeg mig over bagningens kunst. Jeg brugte en kagerulle helt uden at bande!

Glemte naturligvis at købe bagepapir - kenelsnegle klar på pladen.

Nu til hævning under mumi-viskestykket som Anne en gang købte til mig i Stockholm


Gyldne, lækre og velduftende!

Har fundet den store perlekasse frem - nu skal der leges krea!




Hængedimser til min troldegren!

I dag er en knap så fin dag... Har fået at vide hvem der overtager dansk i min klasse -og det er allerede fra på tirsdag :o( Jeg er virkelig ked af det. Er stadig klasselærer, men jeg føler mig nu temmelig degraderet. Hej hej alt det sjove ved mit job.

onsdag den 25. november 2009

Fin dag

Det har været en fin dag. Efter en uge eller to med jobproblemer, der har gjort mig så ked, så ked, så har jeg i dag været vred. De behandler mig sgu ikke ordentligt! Det de gør er ikke fair. Hverken for mig, min kollega eller klassen. Det kan de ikke være bekendt! Jeg har fandme knoklet for den klasse - og jeg elsker mit arbejde. Øv. Det er ikke mig, der er noget i vejen med. Og jeg er IKKE en ensom freak, der kun har mit job at gå op i.

Nå. Men det gode ved dagen. Jeg har ikke været på job. Klassen har været på uddannelsesmesse og jeg var ikke sat på. Så i stedet for at tage derud alligeel og sidde og arbejde blev jeg hjemme. Sov længe, rigtig længe, næsten til kl. 12. Stod op, gik i bad, drak kaffe og ryddede lidt op inden jeg cyklede til Nørrebro og besøgte Louise og hendes lille nye baby - kors, hun var sød, sød, sød. Det var superhyggeligt at se Louise.

Bagefter tog jeg hjem og bagte kanelsnegle og ryddede lidt mere op. Lækre kanelsnegle med smeltet mørk chokolade på. Som jeg kan spise sammen med Nanna i morgen, når vi skal gå tur eller drikke kaffe hos mig (jeg HAR nemlig venner!). Hørte Chopin i mens, nussede rundt og nød duften af kanel og de smukke toner af musik. Så satte jeg mig til at lave pynt til min troldegren i vinduet. Jeg har lavet sådan nogle hænge-dimser med perler i tusind farver. Jeg har kun lavet seks stykker i dag, men det ser supergodt ud, hurra! Drikker te af verdens største kop og prøvesmager kanelsnegle.

Jobbet skal IKKE få lov til at slå mig ud!

Fjerlet ring

Fra Modcloth.....

mandag den 23. november 2009

En ensom freak?

Jeg har i dag fundet ud af, at ledelsen på mit job tror, at jeg er en ensom freak!! En venneløs én uden et liv, der kun har jobbet at gå op i. Vor herre bevares, altså.

Nå, lidt billeder fra Placebo-koncerten i sidste uge. Således så jeg selv ud:


Anne på et af mine klassiske ryge-billeder.

Frisør-Nat kaster sig over Annes lyse lokker.

Dyb koncentration fra min side - det skal jo være lige!

Så mangler jeg bare at studse det sidste....

Davis indhyllet i røgets slør.


Oppe på balkonen i KB-hallen kan man godt snyde sig til en smøg. Anne spejder nervøst efter vagter.

FRIENDS

David bag et skjold af fadøl.

Brian Molko på storskærmen!

Every me and every you!


Bøh!


Lidt berusede og kække.

Skål.


Min Anne.

søndag den 22. november 2009

Ballonen

En lille fin video om en ballon, der stiger til vejrs...

Le Ballon from grzegor on Vimeo.

Søndagssang

Har altid elsket denne sag - og videoen.

Julegave-ønske

Jeg ønsker mig denne ipod-beskytter fra denne Etsy-shop - Den er sød og smart. Eller også skal jeg bare købe den selv. Den koster 30 dollars.

Hårinspiration

Egentlig er jeg ved at lade mit hår gro langt - men jeg bliver temmelig fristet af denne 60er-frisure, som skuespilleren Anna Karina bærer i Jean Luc Goddard-filmen Vivre sa vie.





lørdag den 21. november 2009

Starbucks og strand

Her til eftermiddag kom Maria i sin kærestes bil for at hive mig ud af min selvmedlidenhed. Vi kørte til lufthavnen for at købe kaffe i Starbucks og gik så en tur i strandparken.



Hvis en vanilje-latte ikke kan kurrere elendigt humør, så ved jeg ikke hvad der kan.


Det hjalp faktisk lidt på humøret at komme ud at gå og snakke...
Synes, det hele er lidt møg for tiden.
Nu sidder jeg med verdens største kop te, en ulden sweater og en bog, som jeg har besluttet mig for at genlæse. Det er min lørdag aften.

Loppe-billeder!

I starten af oktober (ja, det er hundrede år siden) havde Stine, Helene og jeg en stand på loppemarkedet ved Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Det var en BLÆSENDE og til tider regnfuld dag, og jeg havde fået tre timers søvn - og var temmelig tømmermæandspræget. Men vi havde det sjovt, og her kommer billederne omsider.

Du kan få alt i vores biks!

En sjælden gang imellem hang tøjet pænt på bøjlerne. For det meste blæste det ned.

Jeg vender mig bekymret ved hver en lyd - er det hele nu væltet på jorden i gen?

Vores nabostand solgte smukke billeder :oD


Stemningsbillede fra pladsen. Nu regner det!

To glade kræmmer-sjæle!


Alt dækkes ind i plastik, når dråberne falder - også Stine!



Helene søger ly for vandmasserne!

Godt jeg købte den dyre dyre rulle plastic!




Damen her var meget modebevidst ;o)

Kom og køb! Kom ind i varmen i vores butik, vi har stadig utroligt mange spændende ting til billig penge!

Hmmm, jeg kommer vist til at slæbe en del sko med hjem...

Vi har butikken fuld af kunder, hurra!

Stine er en mester til at pakke bilen!

Man rydder pænt op efter sig.


Er der også plads til mig i bilen nu???

Blog-arkiv