onsdag den 30. december 2009

Nye sko!

Her har vi dem så! De nye sko.
Mærket er Roberto Boticelli. Jeg ELSKER at de er fine og klodsede på en gang. Hvis ikke jeg bryder lidt med mit pigede look (elsker kjoler, prikker, sløjfer og pufærmer), så kommer jeg nemt til at ligne "Brenda skal til fødselsdag" eller noget i den stil. Derfor er jeg altid nødt til at have noget på også som toner det lillepigede ned. Og det synes jeg skoene her gør med den utroligt høje og tykke hæl. Og så er de supergode at gå i - sikke et plus.

Møg skodkransekage-lort!!!

Se lige hvor yndigt det kan gøres, det der bageri!! Audrey, så fin, så fin med bagværk i ovnen...
Og så så man lige MIG - bandende og svovlende i forsøget på at rode en kransekage sammen!

Hvor svært kan det være? Marcipan, æggehvide og sukker ned i en skål.

Ælte, ælte, ælte - så har man kransekagemasse!

Stadig optimistisk omkring projeket... Form nogle ringe og ind i ovnebassen med dem...

Og se så hvilken SKOD-kransekage der kommer ud af det!!
ARRRGGHHHHH!

Vor herre bevares. Der skal mere end almindeligt nytårspynt til at redde den.

Det færdige resultat vises frem i overmorgen.

Filmaften

Her til aften kom Linda og Philip forbi til et par film, te og rødvin. Vældig hyggeligt!

Filmene vi så:


Begge rigtig fine film, især den sidste der var virkelig morsom. Nu burde jeg seriøst sove, for jeg har vænnet mig til at sove til 10-11 stykker, men i morgen skal jeg tidligt op... Dagen byder på frokost med Ditte fra London og gåtur med kusinen. Senere kransekagebagning til 14 mennesker. Troede kun vi skulle være 7, men pludselig er det 14. Håber, det er mænd det hele, ha ha, men det er det jo desværre nok ikke.

tirsdag den 29. december 2009

Dæmonen

Hæ hæ - i går havde Maria inviteret Birgitte, Andreas og mig i Tivoli. MED turpas! Jeg er ellers spild af turpas, for jeg tør ingenting, udover den alminde rutsjebane. Alligevel lykkedes det de andre at lokke mig med op i dæmonen - den med loops, hvor man hænger på hovedet! Nedenstående billede blev taget af os!!!

GÆT selv, hvem der er mig!!! ;o) Og sådan så jeg så ud HELE turen. Jeg åbnede ikke øjnene en eneste gang, og jeg skreg uafbrudt!

Udsalg,,,

Har i øvrigt kigget lidt på udsalg i dag og i går - og jeg må konstatere, at det kan jeg så ikke finde ud af at administrere, ahrøm!

Fik i går nye sko, som jeg skal have på nytårsaften... Jeg har længe gået og luret på dem i en lille butik på Amagerbrogade og nu var de så sat ned fra 900 til 450. De er superhøje, men med tykke/brede hæle, sorte og i lak. De er SÅ fine og man får de lækreste stænger med dem ;o)

Topshopkjolen, som jeg også har kigget på længe var også til halv pris. Den er tulipanformet og sort med gule roser.

Og så liiiige en prikket H&M-sag, som dog ikke var på bud... Ahrøm.

War and Peace

Her i juledagene har DR2 sendt en filmversion af romanen med hovedpersonen, som jeg er opkaldt efter - nemlig Tolstojs Krig og Fred. Den blev filmatiseret i 1956 med Audrey Hepburn i hovedrollen, men denne her version er i fore dele og med en anden filmdiva i hovedrollen : Clemence Poesy.

Jeg så desværre ikke alle fire afsnit, faktisk kun afsnit 2 og 3 (de er alle i spillefilmslængde), men havde ingen problemer med at følge med alligevel.

Handlingen foregår i Rusland i årene omkring Napoleons invasion og omdrejningspunktet er en håndfuld aristokratiske familier i Moskva.
Komtesse Natasja Rostova og fyrst Andrej Bolkonsky er unge og forelskede. De bliver hemmeligt forlovede, men det er alligevel offentligt kendt. Bolkonskys far vil ikke have at de bliver gift før Andrej har været i hæren i et år, hvilket de to accepterer. Natasjas bror, Nikolaj er dog lidt skeptisk ved kærligheden, når Andrej føjer sin far i stedet for at gifte sig med hans søster med det samme.

Mens han er væk, blomstrer deres kærlighed. Ved fronten sker der imidlertid det, at en ung og usymptisk player, Anatole Kuragin, knalder en unge bondepige, hvorefter Andrej tvinger ham til at gifte sig med hende - til Kuragins store ærgrelse. Tilbage i Moskva ser Kuragin Natasja i teatret og spørger sin søster (der er lige så usympatisk som han selv og gift med Natasja og Andrejs ven, Pierre) hvem den smukke pige er. Hun kan fortælle ham, at det er komtesse Natasja, der er forlovet med Andrej. Og så øjner Kuragin sin chance for hævn og indleder en charmeoffensiv mod Natasja. da de forlader teatret, siger han til hende : "når du kører hjem, så husk, at du i aften ændrede mit liv!" BVADR!!!! Natasja bringes ud af fatning og efter lidt flere scoremanøvrer sender Kuragin bud til Natasja om at han har forsøgt at tage sit eget liv af kærlighed til hende.

Natasja hopper i med begge ben og bilder sig selv ind at NU ved hun hvad kærlighed er. Hun sender et brev til Andrejs søster om at hun ikke længere kan stå inde for forlovelsen, og planlægger at stikke af og gifte sig med Kuragin, oh ak og ve! Heldigvis får hendes familie forhindret det - men skaden er jo sket!!! Andrej får naturligvis besked om Natasjas svigt og på trods af at både hans søster og Pierre prøver på at få ham til at tilgive Natasja, så står han fast ved at det er slut mellem dem. Han er nu opfyldt af had og hævntørst over for Kuragin og opsøger ham ved felten. Kuragin forsvinder imidlertid fra jordens overflade og Andrej beder til at han må møde ham igen, så han kan få taget hævn...

Efter et slag mod franskmændene ender Kuragin og Andrej på samme felthospital, sårede, og Kuragin døende. Andrej tager ham i hånden og de to ser hinanden i øjnene mens Kuragin ånder ud.
Herefter dukker Pierre op og Andrej siger: "Nu ved jeg hvad tilgivelse er!! Tag mig væk gerfra, tag mig til Natasja, mens der stadig tid er!!!"

Og her sluttede afsnit 3 - og resten kender jeg jo så ikke.
Jeg var forbi en antikvariat i dag, hvor jeg fandt romanen i to bind til 125 kr. Men jeg købte den ikke. Gør jeg måske i morgen. Jeg VED bare at jeg gik i stå efter 20 sider af Tolstojs AnnaKarina sidste år... Så spørgsmålet er om jeg kan tage mig sammen til at læse Krig og fred til ende...


Pierre og Andrej.


Laura og Natasja.

Natasja skuer udover haven og tænker på sin elskede Andrej. Får de to mon hinanden?

På besøg i Roskilde

Søster Line og lille Helene.

Den stakkels baby må se på, mens vi andre spiser ægte, fast mad.

Har Helene set et spøgelse????
Nej, hun kan bare ikke lige blitzen fra Mosters kamera.
Til Mosters store morskab!


Og EN gang til.
Hihihihihihihhi!

Helene kan til gengæld rigtig godt lige en flyvetur.
Og når moster pruster hende på maven eller lave mavebøjninger med hende.
Farmand flyver med Helene.

Jul 2009

Juleaften blev fejret i Odense hos Moster & Jørgen, Martin og Alex. Vi kom ved frokosttid. Efter Disney blev træet pyntet.

Så er jeg klar til juletræspyntning!


Jeg havde overtalt Mor til at tage den broche på som hun fik i konfirmationsgave.


Gammelt, flettet julehjerte.

Lillebror med de misundelsværdige øjenvipper tog en lur, mens vi andre pyntede træet.


Mig og Træ.

Forbavset julenisse!



Far og Jørgen i stort set samme outfit.

Mmmmm!




Theo var meget interesseret i gaveåbningen!


Søstre!


Alex og Jørgen.

Daniel afprøver mors nye elektroniske cigaret!


Mor kan da sagtens bruge sin nye elektroniske cigaret... Hvis hun må ryge på en rigtig smøg samtidig!!!

Tosse 1 og Tosse 2.

Jeg er ved at få nok indenbords.


Mig og Elvis!


Så fik Theodor nok jul.
Glædelig jul & Godt nytår!

Eddike

Jeg er vågnet op til det mest skodagtige humør, man kan tænke sig. Og jeg ved ikke hvorfor! Når jeg kigger ud af vinduet, så er der fin blå himmel, og jeg ser frem til en dag med lutter hyggelige ting - men jeg er EDDIKEsur! ARGH! Og jeg er i hvert fald ikke præ. Æh-bæ altså! Håber, at kaffe og musik vil hjælpe. Og nu vil jeg muntre mig med den lille blogleg, som Katrine har tagget mig i!

3 ting jeg husker, som var det igår:

- Da min mor, søster, bror og jeg kom hjem fra en tur til KBH i februar 1989 og der var brand i vores hus og hunden var død.
- Da A slog op.
- En stor del af min tid på højskole.


3 ting jeg ikke kan lide:
- Folk der bliver sure i køer i Netto (så lad dog være med at købe ind fredag eftermiddag).
- Ledelsen på mit arbejde!
- Lakrids.

3 ting jeg godt kan lide:
- Vin med veninder.
- Prikker, sløjfer og pufærmer.
- At gå uforholdsmæssigt meget op i et eller andet ligegyldigt.

3 blogs jeg besøger dagligt:
http://brinja.wordpress.com/
http://moa-fatamorgana.blogspot.com/
http://www.stinestregen.dk/

3 sange jeg hører for tiden:
The Kills "Tape Song"
Beach Boys "God only knows"
Cocoon "Owls"


3 TV-programmer jeg følger med i:
- Spise med Price
- Venner
- Sherlock Holmes

torsdag den 24. december 2009

Kjoledrøm


Læg LIGE mærke til kjolen til højre - Marc Jacobs, I want! Som om jeg NOGENSINDE ville komme til at købe så dyr en kjole, men man har lov at drømme. SÅ fin, så fin.
Billede lånt fra Liebemarlenevinage.com.

tirsdag den 22. december 2009

God Jul-øl

Mødtes til en hurtig God Jul-øl med Anne på Din Nye Ven i går, så vi også kunne få byttet gaver.


Razz kom også forbi til en mynte-te - netop hjemvendt fra Beirut.

Mig

Anne havde købte fiiiine strømper med hjem til mig fra London- Jeg ELSKER dem!! Kæmpe hjerter!

mandag den 21. december 2009

Whats in the bag?

Et klassisk blog-post :o) Hvad indeholder tasken? Først et kig på selve tasken.

Jeg havde hele tiden lovet mig selv en rigtig fin og dyr taske, når jeg fik mit første job efter studiet. Jeg havde dog ikke ventet at det skulle komme så hurtigt... I maj 2008 var Dorthe og jeg i New York. Jeg havde netop fået at vide, at jeg havde et lærerjob fra august. Der var med andre ord længe til min første løn. Hvo om alting er, så befinder Dorthe og jeg os på vores første dag i SOHO, hvor vi er inde i en taskebutik og jeg forelsker mig hovedkulds i denne taske - derefter omdøbt til THE PERFECT BAG... jeg tror kun, det er kvinder der forstår den følelser, når man ser den perfekte taske og tænker "DER er den!". Det er som at komme hjem.

Men den koster så lige rundt regnet næsten 2500 kroner. Resten af turen sparede jeg og tænkte på tasken.

Den er SÅ fin og af læder, lidt rå, men med søde og feminine detaljer. Det skal jo ingen hemmelighed være, at jeg elsker sløjfer.

Den ser måske ikke sådan ud, men den kan rumme utroligt meget.
Den sidste dag gik jeg så ind og købte den, og jeg har ALDRIG fortrudt det. Jeg simpelthen ELSKER den taske og bliver glad hver gang jeg kigger på den. Hvilket jeg gør hver dag ;o)

Den har ellers allerede haft et hårdt liv. Knap en måned efter at jeg var kommet hjem med den, spildte Gudny cola udover den. Men det overlevede fint. Et par uger efter hældte Anne øl udove den. Og i december sidste år hældte Maria rødvin udover den, hvorefter hun tilbragte næsten en time i bade værelset med at vaske og tørre den med hårtørreren af ren og skær dårlig samvittighed, fordi hun ved hvor meget elsker den taske, og hvor meget den har kostet. Og den overlevede!
Nu har den allerhøjst fået lidt patina.

Måske betyder den også lidt ekstra for mig, fordi det er noget, som jeg har givet mange penge for. Jeg køber som bekendt ikke rigtig dyre ting, så det her er for mig virkelig en investering.

Det var historien om tasken - nu til indholdet:


Cykellygte som ikke virker, to terninger, et bind, rejseservietter, tre kondomer, hårspænde, minispejl, hårbørste, Jurlique face mist, håndcreme, to hårnåle, taskeparaply, ipod og høretelefoner, check-in bag med clinique lipgloss, mini dr. hauscka håndcreme, mini tandbørstesæt og mini mascara fra Estee Lauder, min røde hue, en rød læbestift, solbriller i hylster, en lås med nøgle, vandflaske, pung, en æske tictac, en hårelastik og en usb-nøgle.

Favoritmorgenmad!

Jeg har fået ny yndlingsmorgenmad, inspireret af noget jeg fik på verdens hyggeligste café i Greenwich, London i oktober : Ristet fuldkornstoast med ristede svampe med marinerede artiskokhjerter og friskrevet parmesan. MUMS, siger jeg bare! Det smager himmelsk og giver den perfekte start på dagen.

Her serveret med en kæmpe kop stærk kaffe med minimælk, en halv pink grape og en stor smoothie af banan, skovbær, en slat friskpresset appelsin, yoghurt og utroligt meget ingefær, der gør den skarp og opkvikkende!

Rist en skive fuldkornstoast brød og top med masser af ristede svampe. I slutningen afristetiden tilsættes marinerede artiskokhjerter fra glas (jeg bruger Svansøs) og friskrevet parmesan, der lige akkurat skal smelte, så blandingen bliver dejlig mushy!

Hvis morgenmaden skulle gøres HELT perfekt, så skulle jeg også lige havet stykke ristet brød med gorgonzola og figenmarmelade, og måske et perfekt kogt æg :o)