mandag den 21. december 2009

Whats in the bag?

Et klassisk blog-post :o) Hvad indeholder tasken? Først et kig på selve tasken.

Jeg havde hele tiden lovet mig selv en rigtig fin og dyr taske, når jeg fik mit første job efter studiet. Jeg havde dog ikke ventet at det skulle komme så hurtigt... I maj 2008 var Dorthe og jeg i New York. Jeg havde netop fået at vide, at jeg havde et lærerjob fra august. Der var med andre ord længe til min første løn. Hvo om alting er, så befinder Dorthe og jeg os på vores første dag i SOHO, hvor vi er inde i en taskebutik og jeg forelsker mig hovedkulds i denne taske - derefter omdøbt til THE PERFECT BAG... jeg tror kun, det er kvinder der forstår den følelser, når man ser den perfekte taske og tænker "DER er den!". Det er som at komme hjem.

Men den koster så lige rundt regnet næsten 2500 kroner. Resten af turen sparede jeg og tænkte på tasken.

Den er SÅ fin og af læder, lidt rå, men med søde og feminine detaljer. Det skal jo ingen hemmelighed være, at jeg elsker sløjfer.

Den ser måske ikke sådan ud, men den kan rumme utroligt meget.
Den sidste dag gik jeg så ind og købte den, og jeg har ALDRIG fortrudt det. Jeg simpelthen ELSKER den taske og bliver glad hver gang jeg kigger på den. Hvilket jeg gør hver dag ;o)

Den har ellers allerede haft et hårdt liv. Knap en måned efter at jeg var kommet hjem med den, spildte Gudny cola udover den. Men det overlevede fint. Et par uger efter hældte Anne øl udove den. Og i december sidste år hældte Maria rødvin udover den, hvorefter hun tilbragte næsten en time i bade værelset med at vaske og tørre den med hårtørreren af ren og skær dårlig samvittighed, fordi hun ved hvor meget elsker den taske, og hvor meget den har kostet. Og den overlevede!
Nu har den allerhøjst fået lidt patina.

Måske betyder den også lidt ekstra for mig, fordi det er noget, som jeg har givet mange penge for. Jeg køber som bekendt ikke rigtig dyre ting, så det her er for mig virkelig en investering.

Det var historien om tasken - nu til indholdet:


Cykellygte som ikke virker, to terninger, et bind, rejseservietter, tre kondomer, hårspænde, minispejl, hårbørste, Jurlique face mist, håndcreme, to hårnåle, taskeparaply, ipod og høretelefoner, check-in bag med clinique lipgloss, mini dr. hauscka håndcreme, mini tandbørstesæt og mini mascara fra Estee Lauder, min røde hue, en rød læbestift, solbriller i hylster, en lås med nøgle, vandflaske, pung, en æske tictac, en hårelastik og en usb-nøgle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar