fredag den 30. juli 2010


Hav en dejlig fredag!

I wish!!!


Gid jeg havde denne her kjole at tage på i aften!
Den er (Aber natürlich) fra Modcloth og detaljer er at finde her.

Kjolekvaler

Hmmm. Jeg har så sovet, hvad? Tre timer i nat. På trods af at jeg var træt HELE dagen i går OG tog baldrianpiller en time inden sengetid. Goddammit. Aflyste træning og Teater her til formiddag. Ligner udskidt æblegrød og ligger nu bare og stener.

Men jeg skal til træning om et par timer og herefter til Cocktailparty. Problemet er bare hvad jeg skal have på... Synes ikke jeg har noget egnet.

torsdag den 29. juli 2010

AppleJack og Asger Jorn

AppleJack vil fra i dag af ture lidt rundt i København og omegn.
I dag var han på Louisiana.

Blob


Niece på jagt efter sæbebobler.

Madklub onsdag

I går havde Maria og jeg madklub hos mig. Jeg havde lavet Cannelonis med fyld af ricotta og spinat i tomatsovs med parmesan på.

Canneloni overhæld med tomatsovs og parmesan.


Grøn salat af frisk spinat, asparges svitset i hvidløg, dampet broccoli og avocado.


Voila - Bon apetit.

Det smagte ok, men jeg havde vist haft lidt for høje forventninger, og SÅ spændende var det altså ikke. Opskriften bliver næppe arkiveret og gemt som en klassiker ;o)

Sophie Calle på Louisiana

I dag var jeg på Louisiana med Maria og Birgitte og se Sophie Calle-udstillingen, og jeg var vild med den! Eneste problem var at jeg blevet meget træt af at læse så meget, haha.
Det meget omtalte Tak Care Of Yourself-værk var rigtig sjovt og interessant - Kunstneren var blevet slået op med pr mail og havde derefter sendt brevet videre til over 100 kvinder med forskellige erhverv, der så havde fortolket/behandlet mailen ud fra deres erhversposition. Særligt vild var jeg med riffelskytten, hvor mailen blot hang på væggen - gennemhullet af skud :oD En latinekspert havde oversat brevet, en læreringe lavet analyseopgaver til det, en kriminolog havde analyseret afsenderen ud fra teksten, en teenager havde sendt en sms.

Derudover var jeg ret vild med projektet, hvor kunstneren havde fundet en adressebog og derefter sat sig for at lære ejeren at kende - gennem interviews med personer fra adressebogen. Nogle kendte ham godt, andre huskede ham kun vagt, mens nogen helt nægtede at sige noget.

Billedet overfor er fra et værk, hvor Calle har fotograferet folk mens de sover. I hendes seng. Under billederne står der små kommentarer eller ting som vedkommende har sagt. Det var også et af mine favoritter.

Jeg kan godt lide at hun går så tæt på folk og noget af det mest intime og leger med det. Som sove-billederne. Man må være allermest sårbar, når man er i søvnen, og derfor føles det meget, meget intimt. Det kender jeg fra mig selv - jeg har svært ved at sove med andre, ikke mindst folk jeg ikke kender. De kan være nok så stille, det er ikke det... Det føles bare sært. Så for mig, så er det at se på Calles kunst et indblik i noget meget intimt. Det føles også lidt forbudt.

Udstillingen var frem til slutningen af Oktober.

Vi gik også hurtigt igennem Warhol efter Munck-udstillingen, men da var jeg blevet træt (de andre også) og havde fået kager på hjernen.

Torsdag morgen


Godmorgen!
Sidder med morgenmad og kaffe - jeg har lavet omelet med frisk spinat, muskat, hvidløg, parmesan og puløg fra haven. aka. altankassen. Nam nam!

Det går ikke så godt med mit projekt "vend døgnet". Jeg har sovet helt elendigt og er p.t. megatræt. Men egentlig er det måske meget godt, for så kan jeg måske gå endnu tidligere i seng i aften. Jeg prøvede på at lægge mig ti minutter i midnat i går, men kunne slet ikke sove. Og når jeg så endelig faldt i søvn, vågnede jeg igen med det samme.

Om lidt går turen til Humlebæk! Men skal vist lige have et eller andet i hovedet.

onsdag den 28. juli 2010

Øst for paradis






Maria og jeg så øst for Paradis her til aften. Jeg synes jo (surprise) at James Dean er åh-så-pæn, men jeg havde egentlig ikke regnet med at jeg ville kunne lide filmen. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske fordi jeg forbinder John Steinbeck med noget tungt og depressivt...?

Jeg den var jo vildt god. Og meget dramatisk.

...og så vil jeg altså...


...gerne have en mand, der ser så sød ud her!

I dag tvang jeg mig selv til at stå op efter otte timers søvn. jeg har i den grad fået vendt døgnet rundt og det er ikke godt for mig- hverken psykisk eller mentalt.

Tog i butik Brinja og købte gave til Dorthe. Glæder mig til at fejre hende og drikke cocktails på fredag, selvom Stine ikke kommer, snøft.

Bagefter trak jeg cyklen henover bryggen og nød det god vejr og feriestemningen. Dejligt. Jeg skulle til Vesterbro og træne et par timer. To timers dans var svedigt, men dejligt. Det giver mig en god energi :o)

Nu slapper jeg af og laver så småt mad. Maria kommer til middag og vi skal have Canneloni med spinat og en salat til.

Jeg glæder mig til resten af ugen, der byder på lutter hyggelige ting : I morgen skal jeg på Louisiana og se Sophie Calle-udstillingen med Maria og Birgitte, til yoga og mødes med én som jeg har talt om at lave en nyt radioprogram med på uniradioen. Fredag står den på dans, teater, muskeltræning og cocktailparty hos Dorthe. Lørdag går jeg ikke ud fra at jeg skal træne, men klokken 14 skal jeg hjem til Rie og spise Mudcake og hilse på hendes søster, baby og resten af familien - hyggeligt! Og så får jeg damer på besøg til hjemmelavede burger, hvorefter vi skal på Dee's Diner og lufte min rockabillykjole :o) Der er noget Cash-cover og fest, hurra! Søndag - hvis jeg ikke er ved at dø, vil jeg på loppemarked og cykle en tur med mit kamera. Jamen, altså hurra, jeg har et herligt liv!

Forvandlingskanin

Jeg har lavet is ud af min hjemmelavede hyldeblomstsaft!

Nææ.... En sød lille pastelfarvet kanin!


Vupti! Hov, nu er det en hyldeblomstis med sugerør til at suge det overskydne saft op med!
Jamen altså, hvor er det smart!

tirsdag den 27. juli 2010

Pola-sjov





Billeder, som jeg har aldrig har fået brugt, polariseret med Poladroid.

søndag den 25. juli 2010

Arhmen...

... har for fanden spist hele den krukke fluff!

Dagens mand i sort/hvid


Jude Law, ja tak!

Sikke dog en leben

Damn, hvor var jeg dog aktiv i går! NOOOT!!

Ting, jeg opnåede på en lørdag:

- Hørte en HEL lydbog. 7 timer og 23 minutter. Liza Marklunds Postkortmordene og jeg syntes ikke den var særlig god.
- Idéudviklede lidt til ansøgning.
- Spiste en halvt glas marshmallow fluff direkte op ad glasset med en ske.
- Fik kvalme.
- Så 4 afsnit af Matador på Bonanza.
- Skrev mails med en fyr på dating, som jeg VED, jeg ikke er interesseret i.
- Rendte rundt i en hjemmemalet kjole fra midthalvfemserne.

Mon i dag bliver lidt mere virksom? Jeg tror det næppe. Har sovet længe og indtil videre kun været i bad og drukket kaffe. I eftrmiddag kommer familien fra Fyn, og så er freden forbi. Dog glæder jeg mig til at vi i morgen skal på Bakken, weeeeeeehiii.

lørdag den 24. juli 2010

FLUFF

Savn

Dammit, jeg har glemt mit kamera. Irriterende. Nu hvor jeg har opdaget det, savner jeg det naturligvis grotesk meget. Men det var også fordi jeg absolut skulle slæbe både computer og ipod ed herud på landet. Pludselig kan jeg alligevel godt se det smarte i at have samlet i det meste nogle af tingene i en telefon... Nå, hul i det.

Ligger og prøver på at tage mig sammen til at skrive ansøgning. Til et job, jeg vildt gerne vil have, men med ret stor sikkerhed ikke får. Så er det bare noget andet at skrive ansøgning. Når man VIRKELIG gerne vil have det, mener jeg. Jeg hader at skulle sælge mig selv, især når jeg VED at det er håbløst. Øv. Nu overspringshandler jeg med kaffe og internet. Har sendt min bror i Superbest for at se om de har Marshmallow-Fluff (ja, Flo, jeg har STADIG ikke skaffet det) i landversionen, der i følge brors udsagn har den meget omtalte amerikanske hylde. Kryds fingre! Ved dog ikke helt hvad jeg skal bruge det til (stadig) men finder nok ud af det.

Ok. Nu begynder jeg på den ansøgning. Nu. Nuuuuu.

fredag den 23. juli 2010

Hæ, jeg kan så se at S-togsinternettet ikke virkede helt. I hvert fald havde jeg skrevet en meeeeget længere tekst til forrige post, men den er pist forsvundet.

Hun tog et s-tooooog

Jeg synes, det er megasejt, at jeg sidde og være på nettet i s-toget, yay!!!
Er på vej ud til mine forældre - igen - for at være lidt væk fra byen, og ikke mindst for at undgå at bruge penge. Jeg har nemlig ikke nogen. Brugte i princippet mine sidste penge på øl i byen i går, ups.


Du hørte skaden - nu kommer gulspurven

Havde en rigtig hyggelig aften i går, hvor jeg var på Huset til gårdfest og høre Dans & Lær, der spillede havens fugle. Især var jeg glad for gulspurven.
Tryk på fuglen for at komme direkte til sangen.

onsdag den 21. juli 2010

Tap tap tap!

SÅ er det afgjort! Jeg vil være stepdanser!

Guess What

...Jeg kunne faktisk LIDE Eclipse!
Jeg syntes, den var vildt sjovt og meget mere dramatisk end den dødkedelige to'er.
Men jeg får lidt dårlig samvittihed, når jeg kommer til at sidde og savler over Taylor Lautner i bar overkrop - han er halvt så gammel som mig, næsten.

Larm og Bio.

Jeg er simpelthen ved at gå i coma over det vejarbejder, som i øjeblikket pågår på allermest insisterende vis udenfor min lejlighed. De starter klokken 6 om morgen, hvor jeg altid har åben altandør... Derefter ligger jeg i de underligste stillinger de næste par timer for at holde det meste af larmen udenfor mit hoved. Men det er svært, for arbejdet inkluderer både gravko OG motorsav - og den der tingeling, der bryder asfalt op. På et tidspunkt lukker jeg så for altandøren - hvorefter jeg ligger og sveder en times tid. Jeg må huske at gå på Apo efter ørpropper.

For det meste ligger jeg i en frustrerende halvsøvn af larm og sved, men i dag var jeg heldigvis fornuftig og stod. Det har resulteret i at jeg allerede nu, klokken 11, har udført følgende:

1. Støvsugning.
2. Gulvvask.
3 Badeværelsesrengøring.
4. Morgenmad.
5. Utroligt mange kopper kaffe.

Om et par timer skal jeg så have overstået to timers dans, hvis jeg kan holde til det. Ligger allerede stille på min sofa og sveder.

I aften har jeg så en date med Rie og de bifbilletter, jeg vandt i sidste uge. Ja, jeg skal se Eclipse, selvom jeg hadede to'eren. Heldigvis har jeg hørt fra flere, at treeren er bedre. Nu må vi se.

I går fik jeg i øvrigt læst de sidste sider af Guds Barmhjertighed (Kerstin Ekmann) og er nu gået videre med at læse Kristian Bang Foss' Stormen i 99, som jeg har ville læse i flere år. Jeg kan godt lide stilen i den. Sproget og detaljerne. Meeeen damn, der er mange klamme ting i den. Jeg føler mig helt sart. Jeg nævner i flæng en kok, der onanerer ned i en frikadellefars og lort op ad væggene på et toilet.
Jeg overvejer at købe denne måneds Bazar, der har lidt chicklitt med i posen - Candance Brushnells "4 piger". Jeg kunne godt bruge lidt hyggelæsning. Men jeg må indrømme, at jeg er pænt fattig resten af måneden efter at have købt min lille chartertur.

Nå. Jeg vil smutte i Kvickly med flasker og ansøgning om et 6 ugers kursus i forbindelse med min ledighed.

tirsdag den 20. juli 2010

Sweaterdrømme (strikkedrømme?)

Damn, jeg er fuldstændig forelske i denne her sweaterkjole - både i formen og i farverne, jamen hvor er den fin. Jeg har jo lige lært at strikke... Dog kiggede jeg opskriften igennem og må nok indrømme at jeg er lidt for grøn til at kaste mig ud i sådan et strikkeprojekt - selv med mors hjælp. Vil jeg tro. Men gad vide om min mor ikke kommer til at mangle et nyt håndarbejde, nu når hun bliver færdig med mit tæppe af mormorlapper? :oD

På den anden side.... HVOR svært kan det være. Hvis nu man havde mor i nærheden.

Bloganbefaling


En af mine yndlingsblogs holder desværre sommerferie, mens skribenten, Emma, er på ferie i Istanbul. Jeg ved at få lidt abstinenser af at undvære hendes superfede billeder, men mon ikke der kommer en bunke fine billeder, når hun vender tilbage...

Tryk på billedet af Emma for at komme direkte til hendes blog - en verden af fine billeder, tressermusik og sej stil :o)

Billeder fra hygge i sidste uge.

Lid blandet landhandel af billeder taget i løbet af sidste uge - fra mit kompakte kamera. Har flere billeder på spejlrefleksen.

Mandag mødtes jeg efter træning med min gamle penneveninde Lea. Vi spiste frokost på en café i strædet, hvorefter vi fandt noget iskaffe og smed os på et stykke græs ved voldene ved Christianshavn.

Leas veninde Anne dukkede også op.


Min sommerkække cykel.



På vejen hjem købte jeg skåle i Netto. 89 kroner for tre. Jeg har længe mangle skåle - især med låg til, for det er altså smart.


Lidt godter til niecen blev det også til. Cirkeline-trusser og en Mumi-bog om tal - den er sååååå fin.


Onsdag tog jeg på landet hjem til mine forældre. Her hyggede jeg mig generelt mest med at ligge på græsset med et glas rødvin eller en kop kaffe og min bog.


Min far satte fut i kullene og vi fik dejlige røde lammebøffer.


Fredag aften med Stine og Dorthe! Stine havde haft tøjkrise, men dukkede op og lignede en million - dog skulle neglelakken lige lægges. Vi spiste på Soupanatural og drak Fynsk Forår og ugens drink.


Dorthe med Ugens Drink som jeg først afviste, fordi den indeholdt whiskey, men nabobordet fik os overbevist - og den smagte supergodt - med ingefær i.

Stemningsbillede

Jeg har vistnok lokket mine forældre til at vi skal på endagstur til Sverige og kigge på markeder. Problemet med mig er bare at jeg er så utålmodig. Når der er noget jeg vil, så skal det ske NU. Jeg KAN bare ikke tænke langsigtet - for sandsynligheden for at jeg har skiftet mening er overhængende stor. Det er jo mit evige problem. Og min mor, hun er sådan lidt : "jamen jo, det kan vi jo liiige se på, tiden er jo for os, og vi behøver ikke at beslutte os nu". Joooo! Kan vi ikke bare skride nu? Ud i det blå.

Det har heldigvis virket på mit helbred, min energi og mit humør, at jeg har købt den rejse. De sidste dage har været.... Tja, sandt at sige, så har jeg ikke været uden for min dør siden lørdag nat, før i dag. Jeg har haft det skidt, kvalme, svimmel og hovedpine. Men for at være ærlig - så har jeg vist mest haft det fysisk dårligt, fordi jeg har været ked af det. Ikke af noget bestemt, slet ikke. Bare ked.

Men nu har jeg noget at se frem til, og det hjælper helt klart på mit velbefindende. Glæder mig til min lille chartertur.

Charter


Nå, men så købte jeg sgu lige en rejse til en græsk ø.

HURRA!

Jeg skal først af sted d. 29. august, så der er 100 år til, men det er rart at have noget gå og glæde sig til. Jeg fik det vildt billigt og det er naturligvis ikke noget luksushotel, men det er også lige meget. Jeg skal bare have noget strand, en pool og nogle fiskerestauranter - så er jeg glad.

Det skulle ligge i landlige omgivelser med 400 meter til stranden, lidt uden for byen - hurra. Er fint med mig, hvis der er fred og ro.

mandag den 19. juli 2010

forglemmigej

Dagens mand i sort/hvid


Hvem var IKKE forelsket i Gilbert?!? Jeg var - og han er sødere i sort/hvid

Løbende Middag

Ja, jeg ved det godt - jeg skylder jo en anmeldelse af arrangementet i lørdags, altså det dersens Running Dinner. Jeg har ikke fået skrevet om det fordi jeg i går havde onde tømmermænd og i dag er jeg sgu blevet rigtig syg. IGEN. Jeg har ondt i halsen, feber og tidligere kastede jeg op. Jeg synes jeg har fået det bedre, men er bare lidt splattet nu.

Men altså - Det var VILDT sjovt. Folk var supersøde. Først mødtes jeg med Martin, der var min makker. Vi købte ind, sad lidt på hans altan og lavede så de salater som vi skulle medbringe til hovedretten. Derefter kørte vi til Valby. Vi var blevet lidt stressede, så vi kørte i bil derud. Der mødtes vi så med seks andre - og de var supersøde og hyggelige. Jeg ved ikke, men i mit lille fordomsfulde hoved havde jeg tænkt, at folk nok var vildt kiksede. Men det var de heldigvis ikke. Efter at have siddet der og spist forret og snakket om alt fra politik til SATC tog vi så tilbage til Martin og hentede cykler og kørte til hovedret på Østerbro. Der sad vi udenfor og fik de mest møre grillede bøffer jeg har været ude for i mit liv. Efter hovedretten var vi mindre stressede, for vi skulle bare hen om hjørnet til det sidste sted med dessert.

Derefter tog vi ind til noget afterparty på et diskotek i indre by. På et tidspunkt blev jeg lidt fuld og jeg husker mest bare at jeg fik danset en hel masse til dårlig musik, hæ. Og så mødte jeg ham jeg var på date med i juni, som jeg skulle have været på date nr. 2 med, men som fik kolde fødder. Han er nu lidt sød og pæn. Desværre lod han ikke til at have ombestemt sig :o(

Nå, men alt i alt en fin aften, selvom der ikke lige var nogen mand til mig.

Prikker OG sløjfe

Sko, jeg ville købe, hvis jeg måtte købe noget som helst - men det må jeg jo ikke. De er fra Miss Selfridges og koster 39 pund.

lørdag den 17. juli 2010

Kaf-kaf-kaffe!


Nu reklamerer jeg så lige for 7-11. Men. Det er fordi de i øjeblikket har iskaffe fra Starbucks - til 15 kroner. Jeg kunne meget vel gå hen og blive afhængig af den lille dobbelt shot espresso i dåsen. Den smager så godt - men virker dog ikke som om den er specielt stærk - og jeg elsker jo stærk kaffe.
Især LIGE NU, hvor jeg nærmest sidder ret op og ned og sover. Jeg tog ellers tidligt hjem i går aftes og næsten direkte på hovedet i seng. Alligevel sov jeg fra træning og måtte slæbe mig ned til optikeren, knap vågen.
Om en halv time skal jeg afsted til det dersens running dinner. Eller rettere ud til min makker, så vi kan købe ind og lave mad.

fredag den 16. juli 2010

Tilbage i KBH

Jeg har været ved mine forældre de sidste to dage - bare ligget på en madras i haven med et glas rødvin eller en kop kaffe og min bog. Slet ikke værst!

Nu er jeg tilbage! Kom lige hjem i rette tid til at tage til muskeltræning, hvor jeg stort set smeltede væk - jeg ER bare ikke god til varme!

Nu sidder jeg og samler kræfter til at gå i bad, så jeg kan komme ud og møde de fine damer, Stine & Dorthe. Vi skal have en en drink et sted inden vi tager i Tivoli og danser amok til TURBOWEEKEND! Glæder mig!

Og så har jeg forresten vundet bio-billetter til Eclipse og inviteret Rie med.

I morgen står dagen på træning, optiker og RUNNING DINNER! Jeg er meget spændt. På det sidste altså :oD Jeg tror ikke ligefrem at det er på den måde jeg møder mit livs udkårne, men jeg tror på at det bliver en fornøjelig aften med forhåbentlig god mad og hyggeligt selskab. Min makker hedder Martin og vi skal lave salat og købe vin til hovedretten.

torsdag den 15. juli 2010

Pink Smoke

Nu er jeg på INGEN måde ryger.
Men hvis jeg røg, så skulle det da være de her lyserøde ciggies. Rosé Flavour????

Blog-arkiv