Jeg er sur og ked af det og træt af alt i dag. Og det hjalp ikke en gang at være til dans. Var ellers lige ved at komme til at sove videre, da mit ur ringede, men jeg fik kæmpet mig op og af sted. Mine øjne klør og er helt røde og hævede, det er vildt belastende. Det får mig til at føle mig træt. Men jeg burde ikke være træt... Var smadret hele dagen i går, sov et smålure et par gange og gik så i seng i nogenlunde ordentlig tid og fik sovet igennem.
Banken kan ikke nå at se på min sag med de penge til den lejlighed, men nu har jeg alligevel sendt dem de papirer, selvom jeg godt ved, at det er for sent, og at jeg alligevel ikke får lov at låne dem.
Jeg ville så gerne have den lejlighed.
Og et eller andet sted ved jeg godt, det er urealistisk, for i forvejen kan jeg jo aldrig få pengene til at slå til i løbet af måneden, så det er jo omend endnu mere utopisk med en højere husleje. Men så tænker jeg, at jeg kan blive bedre og jeg kan tage et eller andet tilfældigt job, blive pædagogmedhjælper igen eller køkkendame, for jeg får jo alligvel ALDRIG et rigtig job men det værste er, at jeg jo nærmest ikke vil få ret meget mere i sådan et job end jeg gør på dagpenge.
Og jeg er så træt af min lejlighed. Og jeg er helt usigeligt utroligt megameget træt af den måde jeg er på. Jeg HADER mig selv nogle gange. Jeg er så dum og kikset og umulig til alt. Og ingenting går nogensinde som jeg vil have det.
Jeg har lyst til at grave mig ned.