her til aften var jeg i Cinemateket og se filmen Bright Star, der handler om digteren Keats kærlighed og forhold til Fanny Brawne.Filmen er instrueret af new zealandske Jane Campion, der bl.a. også har stået for Et portræt af en kvinde og The piano.
Smuk og følsom Keats.
Filmen er fyldt med smukke billeder, men alt i alt var jeg ved at falde i søvn. Jeg har generelt et problem med film der overskrider normal spillefilmslængde, men jeg var overrasket efter filmen, da jeg kiggede på mit ur og indså at der kun var gået to timer - det følte som fire.Måske er jeg en kold krampe, men kærlighedshistorien fangede mig slet ikke. Fanny var sådan lidt dramaagtig og irriterende, og Keats til tider temmelig freaky.
Jeg havde ellers glædet mig rigtig meget til filmen siden jeg så forfilmen på en eller anden blog for efterhånden 100 år siden, men det levede ikke rigtig op til forventningerne, øv.
Jeg er ganske enig med dig - jeg blev SÅ skuffet da jeg så den. Traileren lagde op til en rigtig rigtig fin film. ØV!
SvarSletTak Marianne! så var det ikke bare mig, der var en kold krampe eller ikke fattede noget. Men fine billeder, ikk?
SvarSlet'Kold krampe' - hvor kom det fra??!! Knuselsker udtrykket.
SvarSletHm, jeg ved det ikke... kom vist bare op i et desperat forsøg på allitteration, da jeg havde skrevet "kold" :oD
SvarSlet