fredag den 31. juli 2009

Min fredag inden jeg blev sløj!

Jeg er ikke den store mælkedrikker - faktisk drikker jeg det aldrig, og jeg har sjældent mælk i mit køleskab, medmindre jeg skal bage. Jeg kan godt lide en sjat mælk, men kan simpelthen ikke nå at få brugt en hel liter inden den bliver dårlig. Men på jobi dag overbeviste Michelle mig om, at mælken fra mejeriet Naturmælk er den bedste mælk i verden - og pludselig fik jeg lyst til at glas iskoldt mælk - og det var deeeeejligt :o)


Jeg nyder et glas mælk.

Mælke-fortaleren Michelle tager sig også en tår.

Jeg lavede den lækreste banan-chokolade-kage i anledning af at medhjælper-Malte havde sidste arbejdsdag. Og FYI, så er det altså IKKE et rumskib nederst i venstre hjørne - det er et øje der græder.

Kagen smager bedst, når den er kold fra køleskabet og den er supernem at lave. Pisk 350g sukker med 4 æg til det er hvidt og skummende. Tilsæt 200 g smeltet smør, 1tsk bagepulver, en god mængde vaniljesukker, tre mosede bananaer, 250 g mel og 200 g mørk chokolade. Bland godt sammen og smid dejen ned i en bradepande med bagepapir. Bages ved 180 grader i ca. en halv time.

den er bedst, når man dekorerer den med smeltet chokolade. Det VILLE jeg også have gjort, hvis ikke det var lykkedes mig at brænde chokoladen på.


Efter job mødtes jeg kort med Rie og var i Genbrug. Så kom Michelle og jeg gik med hjem til hende og så hendes fine nye og STORE lejlighed, lige der hvor jeg allerhelst vil bo!
Vi drak te og spiste et stykke af Maltekagen.


Smukke Michelle tog sig en smøg i vindueskarmen, men tabte cigaretten, da hun skulle posere for fotografen.

Efter at have set lejligheden skulle jeg egentlig tulle lidt rundt og til yoga.. Men så havde jeg det efterhånden så skidt, at jeg hellere bare ville hjem.

Hov, dagen bød i øvrigt også på et natligt opkald fra et gammelt herrebekendskab (Nej, jeg stod ikke lige og skulle på Guldregn dér klokken 4 fredag morgen). Og kl. 9.40 om morgenen fik jeg frækt tilbud fra en anden gammel flamme. Jeg ville ønske at man opfandt en mobiltlf som kunne advare en, hvis sms'erne indeholdt anstødelige ord før frokosttid. Man får jo et chok, når man uforvarende lukker op for en sms med den slags ord. Jeg afslog i øvrigt det frække tilbud.

Min torsdag i billeder

Sådan her så mit liv ud torsdag...

På job lavede jeg fisk i kokossovs, og bagte boller. Af og til imponerer jeg mig selv ved at lave så hæderlig mad, når jeg nærmest konsekvant nægter at følge en opskrift.

Jette købte nye blomster og ville smide de gamle ud - men jeg nåede at klippe de fine blomster af og stille dem til at pryde køkkenet.

Efter job tog jeg hjem til mine forældre. Min kusine, hendes mand og deres tre børn var på besøg fra Fyn. Selv min højgravide søster dukkede op! Her på billedet ses min kusine Britte med deres yngste, Lærke.

Ældste og yngste søster hygger i sofaen.

Vi tog på en lille tur til legepladsen. Mor og datter får sig en rutsjetur. Theodor er lidt misundelig.

Tre søstre på karrusellen - der er sus i håret.

Theodor synes, det ser sjovt ud....

...bare fordi man er hund behøver man da ikke gå glip af alt det sjove.

Bagefter tog Theo sig et hvil med Britt.

Mellemstebarn Christine med sit nye smarte korte hår.

På vej hjem passerede vi en yndig blomst.

Kreative Christine dekorerer de kedelige, hvide servietter med farvede papirhjerter.

Smukt så det ud.


Da jeg gik til bussen prydede en smuk regnbue himmelen.

Elefanter på hjernen

Ok - jeg er mere end almindelig ynkelig, når jeg er sløj. Især hvis jeg så også er PMS. Og det er jeg i høj grad i dag. Beviset? For et par timer siden sad jeg og tudede over et program om et elefant børnehjem. En lille babyelefants mor var død og det lille usle kræ skulle reddes. Den var såååå lille og nuttet. Og trådte ovenpå sin døde mor for at vække hende. Jeg er ellers ikke specielt tudevorn, jeg tuder ikke til bryllupper og den slags... Men når det kommer til dyr... Så er det noget andet. Jeg hyler altid over dyr. Og som om det ikke var nok med den døde mor, så var de andre babyelefanter vildt gode til at trøste den nyankomne med deres snabler. De aede den og sagde trøstelyde til den. Så hylede jeg endnu mere. Vor herre bevares!

så jeg sad altså og hylede over nogle babyelefanter... Bagefter sad jeg og googlede billeder af dem. De er simpelthen for søde, sådan nogle.





Lidt tøjdrømme

Jeg ligger og keder mig med ondt i halsen - og måske lidt feber. Totalt møgkedeligt. Skulle have været lidt ude med min gamle penneveninde og hendes veninder, og jeg havde sådan glædet mig. Men kan intet overskue, når min hals smerter og jeg ikke kan trække vejret gennem næsen.

I stedet ligger jeg og net-surfer og drømmer om alle de ting, jeg ikke har råd til. Har jo ingen penge, INGEN, i denne måned. Her er hvad jeg fandt.

NATASCHAS EFTERÅRSØNSKER (i den beskedne ende af prislejet) :







Skoletter, Kjole med pailetter og hue fra H&M.

T-shirt fra Miss Selfridge.

Kjole fra Vero Moda.

Stadie-ægte & ironikøb

Jeg er blevet halvsløj. Ondt i halsen - igen!!! Jeg er helt ussel. mine planer er helt i vasken. Er desuden i nedtrykt sindstilstand pga af økonomi for den næste måned. har måtte få overtræk, da jeg ingen løn får i denne måned. Skal leve for 1900kr - but how???

Nå - for at komme med lidt positivt indput, så har jeg haft den vilde griner over dette Selvsving-indslag hele dagen. Om alder og tøj. Stadie-ægte og ironikøb. Kan klart anbefales, prøv at hør den.

torsdag den 30. juli 2009

Genbrugstip!

I går opdagede jeg den bedste genbrugsbutik i byen - den er vist ny, for jeg har ikke set den før.
Navnet er, fantasifuldt nok, Genbrug, og den ligger på hjørnet af Vesterbrogade og Kaalundsgade. Den består af to butikker, hvor den ene bugner af sko og støvler - og jeg mener BUGNER. Et par sko koster 100kr, og der er tre par for 200. Men det bedste er kjolerne!

Kjolerne hænger på stativer og er delt op i emner og årtier, fx 50er kjoler, 60er kjoler, lange kjoler, sommerkjoler osv., osv.

Fine dragter er der også.



Masser af tilbehøver - hvad med en lille ræv om halsen??

Men det allerbedste ved hele butikken er nu altså priserne. Det er meget billigt af en smart Vesterbro-genner at være. Jeg kommer nok til at gøre en hel del kjolekøb derinde.

Tjek butikkens hjemmeside her. De har i øvrigt også en facebookside.

onsdag den 29. juli 2009

Så skal jeg bare tro på det.

Jeg har sådan en dag, hvor jeg har ondt i maven af at tænke på økonomi og i det hele taget bare føler mig utjekket og ugly-bugly. Og det på trods af at jeg fik den sødeste kompliment af 5årig i dag. Jeg kom gående forbi børnenes frokostbord, og så siger Bianca til Michelle: "Synes du ikke at Natascha er smuk?"

Totalt sødt sagt.
Og så på en dag, hvor jeg føler mig ekstremt fed og rædselsfuld.

Post-it LOVE

Awww! Den her lille film er da bare for sød og lige til at blive i godt humør af!

Snehvide














I dag sagde Bianca . "Du ligner Snehvide med den hårbøjle og med dit sorte hår!"
Og så kom jeg til at tænke på at Betina inde på Facebook havde kommenteret mit billede med at jeg var en rigtig Snehvide på det billede.

For nogle år siden holdt jeg en PrinsesseFest for mine veninder, hvor alle gæsterne var en prinsesse. Der var både Mary, Diana, Tornerose og naturligvis Snehvide - som selvfølgelig var mig!
Sååååååå... nu skal min drømmeprins bare dukke op, haha.

tirsdag den 28. juli 2009

Waffel Love!

Michelle og jeg stod i køkkenet og lavede vafler til husets børn.

Michelle havde den gode vaffelmaskine og kunne lave tre vafler, mens min maskine lavede én. Gitte havde insisteret på at vi gangede opskriften op med otte - hvilket jeg syntes var at overdrive, da det ifølge opskriften ville give 160 vafler...



Mærkeligt nok, blev der kun omkring 40. Her ses den første tallerkenfuld.



En glad michelle hælder mere dej op på maskinen.



Uhm! Det bliver godt!


Læg mærke til at det lykkedes mig at få varmedampen med på billedet ;o)

Børnekunst

I den børnehave/vuggestue jeg en gang arbejdede i, har de haft en kunstner ude og lave kunstprojekt med børnene. Her er hvad der kom ud af det - jeg synes, det er superfedt! Farver og glitter og ting, der skulle være smidt ud.











Blog-arkiv