tirsdag den 28. juli 2015

Seneste lydbøger

Jeg får ikke læst mange bogsider i øjeblikket, men til gengæld kommer jeg igennem en hel del lydbøger. Jeg er stor fan af lydbøger, og især da jeg barn, hørte jeg mange. Nu er de gode til at dulme nerverne (og nok mest tankerne) med, og gode at have i baghånden ved søvnløshed.

Her er, hvad jeg har hørt på det sidste.

Kolibrien af Kati Hiekkapelto


En krimi i traditionel nordisk stil. Jeg har læst en del i den stil, og det er så dejligt uforpligtende. Men der er også sjældent noget nyt over solen. Denne gang foregår handlingen i Finland, hvor Anna er flyttet tilbage til sit barndomskvarter og har fået en stilling som kriminalefterforsker. Her får hun hurtigt en udfordrende opgave, da en ung kvinde findes myrdet under en løbetur, og der dukker hurtigt et lignende lig op. Derudover har hun problemer med en besværlig og drukfældig makker, sin taber-agige storebror og livet generelt. Well. Jeg var ikke imponeret, men jeg vil nok læse (høre) flere, når der dukker mere op fra forforfatterens hånd.

Svar hvis du kan høre mig af Ninni Schulman 


Atter en svensk krimi, og så af en forfatter, hvis to andre krimier, jeg også har læst. Dem kunne jg faktisk meget godt lide. Hovedpersonen er Magdalena, en Stockholmsk journalist, der vender tilbage til fødebyen (igen!) sammen med sin lille søn efter en skilsmisse og altid ender midt i orkanens øje. I denne tredje roman er der gået et par år, og Magdalena er på barsel med sin lille datter, da en mand findes skudt efter et jagtselskab, som bl.a. politiets kriminalleder, Petra, har deltaget i. Og hvad værre - den skudte mands datter er forsvundet. Magdalena kan naturligvis ikke holde sig fra sagen, og bliver vældigt involveret. Så har jeg vist ikke sagt for meget.


Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhart


Jeg har hørt meget godt om Maria Gerharts roman om hendes sygdomforløb med kræft i brystet. Men den er meget mere end det, den er også fortællingen om stor kærlighed, kærlighed til konen Rosa og sønnen Bjørnstjerne, skrevet i et levende og medrivende sprog med smukke billeder, der aldrig overdrives eller bliver patetiske. Jeg kunne rigtig godt lide den og kaster en anbefaling ud.


Håndbog for feminister (og deres modstandere) af Gretelise Holm


Skøn bog i anledning af 100-året for kvindernes valgret. Gretelise Holm opridser ligestillingens historie gennem 30 spørgsmål om køn og ligestilling og med grund i masser af statestik og videnskabelig forskning, godt krydret med citater fra medier og historiske begivenheder. Jeg er vild med hendes tone - hun er skarp og har en spids kommentar til det meste, uden at hun er en rappenskralde. Det er befriende at høre et forskrift for feminismen, hvor der ikke lægges fingre imellem for ikke at blive anset som "en sur mandehader". Hun tager fat i alle afskygninger af ligestillingsproblematikken, og bogen er klart værd at læse.

Jeg hører lydbøger på Storytel. Jeg har også lige fået prøveabonnement på Mofibo, men er indtil videre skufft over udvalget. Måske fordi den mest er møntet på e-bøger og ikke lydbøger.

Motivation og social medie-stress

Noget af det, jeg har sværest ved i øjeblikket, udover at acceptere, er, at føle motivation. Jeg har simpelthen ikke lyst til noget som helst, og da slet ikke at være social. Jeg har ikke lyst til at danse, som jeg jo ellers elsker, bl.a. fordi det involverer mennesker. Jeg har ikke lyst til at lave mad, musik, venner, og Facebook og Instagram (som ellers er min yndlings-app) decideret stresser mig.

Jeg ved, det er en kliché; for jeg ved jo, at sociale medier er en redigeret virkelighed, men jeg bliver ked af det, når jeg ser alle de graviditeter, frierier, perfekte hjem, skønne sommerferier og sunde og lækre måltider, som folk får fra hånden, mens jeg intet orker og bare synes, at min fremtid er sort og ensom.

Jeg vil nu lave en liste eller to over ting, som jeg i virkeligheden godt kan lide - og ting, jeg kan overskue.


Ting, jeg i virkeligheden godt kan lide:
- at danse
- læse
- drikke vin med veninder
- lave lækker mad
- se alle mulige film
- løbe
-strikke
- gå lange ture
- fotografere
- kreativitet

Ting, jeg magter:
- lidt yoga
- meditation
- spise ting, som ikke kræver det store, fx havregryn
- se gyserfilm
- høre lydbøger

Nederste liste indgår selvfølgelig også ind under øverste liste. Jeg tror, min agt skal være, at få nogle af de øverste ting ind i mit liv igen. Snart. Bare en ad gangen :)


Dagens mand i sort/hvid

Jeg havde allerede lovet det - en dagens mand med Jamie Dornan, aka Mr. Grey (som jeg ikke har set og heller ikke har tænkt mig at se) og psykopoat-kvinde-morderen i the Fall.

Here we go...


Ak ak, så pæn, den unge mand. Jeg har læst et sted, at han helst ikke barberer sit skæg, men at han var nødt til at rage det af, da han skulle være med i Fifty shades of Grey. Jeg er jo stor fan af skæg, så det synes jeg, er et hit.

lørdag den 25. juli 2015

Lørdag formiddag på programmet

Lørdag formiddag... Jeg har sovet skidt. Følte mig enormt ensom i aftes, men det er måske bare fordi roomie er taget på ferie, så jeg havde det hele for mig selv. Så jeg så gyserfilm og genoptog serien The Fall. Jeg havde kun set et halvt afsnit en gang i slutningen af februar, men midt i det gik det op for mig, at det måske ikke var smart at se serier om psykopat-kvinde-mordere, når man stod overfor at skulle tilbringe en weekend alene med sit knuste hjerte i et ensomt sommerhus med utroligt meget mørke omkring (!!!!). Og siden er jeg ikke kommet videre med den, men i går skulle det være.

Han er godt nok pæn, ham Jamie Dornan. Jeg har naturligvis allerede fundet billeder, så der kan blive en snarlig sort/hvid-mand med ham :) Er svært at forholde sig til, at den smækre lækre mand er psykopat-kvinde-morder. Men bortset fra det, så kan jeg foreløbig godt lide serien, så jeg nuppede lige tre-fire afsnit i rap og kom lidt sent i gang med aften-yoga - og bagefter kunne jeg naturligvis ikke sove. Øv. Den blev over tre, og så vågnede jeg igen ved 7-tiden. I dag står den på polterabend hele dagen, så jeg skulle gerne være lidt frisk og have lidt overskud. Er temmelig menneskesky for tiden, så det kommer til at kræve lidt af mig, selvom det bliver et lille hyggeligt selskab.

Nu sidder jeg i sengen med kaffe, har P8 jazz på radioen, regnen synger udenfor, og jeg har stearinlys tændt. Det er rart.

Men jeg må hellere komme i omdrejninger.

Gysertimen: Creep (2004)

Wow. Jeg tror simpelthen, det er lykkedes mig at se verdens dårligste gyser. Eller horrorfilm, som må være rette betegnelse for Creep fra 2004. Filmen er engelsk-tysk og handler om en kvinde i London, der forlader en fest for at tage ud og finde George Clooney, som angiveligt er i byen.


Desværre falder hun i søvn og misser sidste tog, og da hun vågner er perronen tom og stationen forladt. Men lige da hun skal til at give op, hører hun et tog, som standser, og hun hopper på. Men herfra starter mareridtet manifesteret i en eller anden form for misfoster, der bor nede i undergrunden og på bestialsk vis myrder folk. Eller, det er han muligvis først begyndt på nu.

Jeg var på intet tidspunkt skræmt, den var kedelig, forudsigelig (ok, det er de fleste gysere) og decideret elendig.

Horror er nu heller ikke min under-gyser-genre, men alligevel. Normalt kan jeg i det mindste føle mig underholdt. I aftes var jeg nødt til at drikke en del vin for ikke at gå helt kold over.

Se traileren til Creep herunder.

fredag den 24. juli 2015

Nu med mantra

Jeg har i noget tid gerne ville have mig et mantra. Et opbyggeligt et, som kunne give mig optimisme og trøst. Jeg har set en del på Pinterest, og de har fine, men altid så lange, at jeg ikke har kunnet huske dem - altså udover det klassiske OM. Nu har jeg lavet et.


Jeg startede egentlig omvendt, så det hed "jeg accepterer det, som er, og tager imod det, som kommer, med åbent hjerte. Men da jeg brugte det, gik det op for mig, at det gav mere mening omvendt. Så jeg ånder ind på først del (det, jeg vil tage til mig), og ånder ud på sidste el (det, jeg vil give slip på). Makes sense!

Jeg bruger det, når jeg ligger i shavasana, og når jeg er utålmodig i mine asanas.

Gysertimen: Horsemen of the apocalypse

Jeg har altid været umådeligt glad for gyserfilm. Lige siden jeg var barn, og faktisk så var min første tegning, som forestillede noget, af Dracula, som jeg tegnede som treårig. Tror ikke mine forældre gik så meget op i, om jeg så med, når de så fjernsyn...

Og lige nu er det nærmest det eneste, jeg kan koncentrere mig om at se. Normalt er jeg mest til spøgelsesfilm, men i øjeblikket føler jeg også en sær tilfredstillelse ved at se deciderede splattere og horrorfilm. Jeg har en teori om, at det er fordi, jeg er dårlig til at føle vrede, og at jeg får kanaliseret nogle ting ud ved at se på meningsløs vold. Men who knows.

Min room mate og jeg har et forsæt om at se ALLE gysere på Netflix. Vi er faktisk nået ret langt. Jeg er lidt ked af først at komme i gang nu, men det kunne være sjovt at skrive om dem alle her. Og jeg kan ikke en gang rigtig gå tilbage og skrive om dem, jeg allerede har set, for jeg husker enormt dårligt, og de fleste gysere er bare heller ikke ret gode (hvis ikke elendige), så jeg glemmer dem også igen med det samme.

Anyway, jeg kan da begynde nu. I går så vi Horsemen of the apocalypse.


Filmen er faktisk ikke en rigtig gyser. Eller, det er vel et spørgsmål om definition. Det er mere en krimithriller, men den har elementer af noget sekt og ofring og er temmelig klam, så jeg æder det råt.

Den handler om en kriminalbetjent (Dennis Quaid), der bliver kaldt ud til et gerningssted i egenskab af at være ekspert indenfor kriminalsager og tænder (det havde en navn, som jeg lykkeligt har glemt), men denne sag er kun første i flere med rod i en bibelsk profeti om apocalypsens komme.

Herefter følger makabre mord, der tydeligvis har været med henblik på at pine offeret før mordet, bl.a ved ophængning i kroge (mums). Efterhånden kommer vi nærmere på gådens løsning, der også trækker tråde til hovedpersonens privatliv. Mere vil jeg ikke sige!

Filmen var ikke fantastisk, og jeg gættede sammenhængen halvvejs gennem filmen. Men jeg syntes, de var underholdende og fantasifuld, men jeg kunne godt have brugt at der blevet dvælet lidt mere ved profetien - da jeg ikke ligefrem er hjemme i min bibelhistorie.

Netflix brugere har givet filmen halvanden stjerne, hvilket er en meget typisk karakter for gyserfilm og film i den genre. Hvad ville jeg selv give? Tja. Måske en smule mere, bare fordi jeg er sådan en positiv sjæl, og jeg trængte til fantasifulde mord ;)

Se traileren herunder.

Ting, som gør glad

Jeg vågnede med den der følelse i mellemgulvet. Eller er det mellemgulvet, det hedder? Der lige under ribbenene. Det er sådan en slags trykken. Ikke i stød, men som om nogen presser en knytnæve ind i maven på mig og lader den sidde. Den følelse vågner jeg tit med. Og ovenikøbet havde jeg for tredje uge i træk også ondt i hovedet. Det er et mas med det hovedet. En smerte bag og lige over højre øje.

Jeg prøver at gøre ting, som gør mig glad og rolig. Til morgen betød det at ligge lidt og lytte til Mette, der gjorde klar til ferie og kigge på Pinterest. Stod op, spiste morgenmad, drak for meget kaffe (har ikke drukket kaffe i en uge) og hyggede med Mette. Da hun gik, lavede jeg yoga i tre kvarter.

Jeg prøver at holde fast i de ting, som ikke føles negative.

Fx kan jeg godt lide, når der kommer opdateringer fra Følg en Hjemløs. Hans betragtninger er så fine, og jeg bliver glad, når det er den bramfri og filosofiske hund, Felix, der skriver.

Og videoer som denne. Den bliver man glad af.

At stene på Pinterest, hvor jeg kigger på alt fra billeder af pæne til til inspirationssider om yoga.

torsdag den 23. juli 2015

Dagens mand i sort/hvid

HAM har jeg savnet. Altså dagens mand i sort/hvid. Så nu skal vi endelig have en. Og det bliver mit helt store crush, Joshua Jackson, også kendt som Pacey fra Dawsons Creek. Mand, han blev pænere med alderen.


Og kan man, som jeg, ikke få nok af ham, så bør man se Fringe. Der er vist 5 sæsoner, så vidt jeg husker. Og The Affair, som man bør se under alle omstændigheder, fordi det er en fantastisk serie. Selvom jeg synes, det er dybt urealistisk, at man ville være en så lækker mand som Joashua Jackson utro (i det hele taget) til fordel for ham hovedpersonen (hvis navn, jeg har glemt), der lidt ligner en abe.

Om at acceptere

Så gik der så lige nogle år.

Og nu prøver jeg igen. I de år prøvede jeg på at få en anden blog op at køre en mindre personling blog om vintage og vintage-stil, men jeg var alligevel ikke rigtig motiveret. Og nu savner jeg at være mere personlig og ikke være bundet til et bestemt emne, og da jeg manglede noget at gå op i for at distrahere mig selv fra livets knubs, foreslog Marie, at jeg begyndte at skrive her i stedet.

Og det er måske en idé.

Jeg har naturligvis ingen forestillinger om, at nogen vil læse det her, for man har vel næppe nogen læsere tilbage efter så mange års fravær. Men vi ser, hvad der sker.

Hvis man kort skal opdatere, så flyttede jeg fra Amager til NV, hvor jeg var glad, indtil jeg ikke var det længere, fordi jeg skulle flytte. Det kom bag på mig, og jeg er ked. Nu slår jeg mine folder på Frederiksberg, hvor jeg bor til leje på et værelse hos Mette. Mette er god. God og sjov og sød, og jeg er faktisk vild med at bo hos hende. Jeg lader ofte døren stå på klem, så jeg kan lytte til at hun nusser rundt og nynner eller synger. Det er hyggeligt og rart og trygt.

Men jeg savner min kæreste. Eller eks, hedder det vel, selvom jeg har svært ved at tage ordet i min mund  - her 5 måneder efter. Jeg læste en artikel om sorgbearbejdning her den anden dag, og de gik det op for mig, at jeg kun er i fase 2. Fase 1 er chok. Fase 2 er benægtelse. Der er jeg er. Jeg kan ikke acceptere det. Jeg kan ikke acceptere, at jeg ikke skal holdes om af ham mere, at vi ikke skal alle de ting, vi snakkede om at gøre, og alle de ting, vi plejede at gøre. Jeg kan ikke holde ud, ikke at kalde ham min kæreste...

Så brugte jeg lidt tid på at tænke over det, altså det med at acceptere. Og det gik op for mig, at jeg ikke forstår ordet. Det er et udsagnsord, så det er noget, man gør. Men hvad er det præcis, man gør? Tænker det? For jeg kan godt tænke det, altså tænke sætningen "jeg accepterer, at han ikke vil være sammen med mig mere og at det er slut og det kommer aldrig tilbage". Men. Jeg føler det ikke. Jeg forestiller mig, at "at acceptere" må være en slags finden ro. Og jeg bliver også sur på udtrykket. Man accepterer en gave! Eller en kompliment. Det her er for fanden ingen gave, for gaver er gode!

Så det har jeg et problem med. At acceptere.

For at blive et sundere og bedre menneske og med tiden måske acceptere, så dyrker jeg yoga og prøver på at meditere (det er jeg ikke god til). Jeg var på yogaferie på Mallorca, og det var så skønt så skønt, og nu laver jeg yoga hver morgen og hver aften. I en halv time. Det gør godt, og jeg har læst, at yoga også er at acceptere. Acceptere sig selv, og der hvor man er nu. Så måske kan det være vejen til at blive bedre til at acceptere.

I dag tog jeg til en yoga-time. Det gør jeg ikke så meget i øjeblikket, for jeg har kun to klip tilbage og ingen penge, så jeg sparer lidt på dem, og jeg laver jo også en del derhjemme. Men det er fedt at komme derhen, gå i dybden og få nye input Jeg havde forinden skrevet til yogainstruktøren for at høre, om der var nogle asanas, der var særligt gode for knust hjerte, og hun lovede at vise mig dem næste gang jeg kom. Så jeg fik tre asanas, som jeg kunne lave. En, jeg ikke kan huske hvad hedder, men hvor man sidder med benene spredt ud til siderne og bøjer forover, en, hvor man strækker armene omvendt foran sig og læner frem på dem (skulle være den bedste, men den laver jeg allerede to gange om dagen i forvejen) og bred childs pose. Dem vil jeg inkorporere allerede i aften.

Alt for nu - på gensyn.


tirsdag den 8. oktober 2013

Mere fisk på menuen fra nu af

Min kæreste og jeg spiser ikke nok fisk. Det gjorde jeg en gang, men jeg kan sjældent finde på lækre opskrifter, og jeg gider kun spise frisk laks, og helst ikke de der gnallede filetter fra Netto, så det er ofte en dyr affærre. Men vi skal blive bedre. Og i går havde jeg fundet en opskrift i Magasinet MAD!som jeg måtte prøve af. Jeg måtte modificere lidt i opskriften, men mest fordi, jeg ikke kunne få fenikkel - og ikke særlig godt kan lide det, så jeg udskiftede det med spidskål - så fyldte det også lidt mere grøntsagsmæssigt.
Det blev rigtig vellykket! Jeg brugte: 2 Torskefiletter, som var på tilbud i Netto til en tyver 1 porre et halvt spidskål 200 ml madlavningsfløde Kogte fuldkornsris (1 dl tør, men vi fik en stor rest tilovers) sennep citronskal + saft salt, peber Svits grøntsager til kålen falder samen. læg ris, grøntsager og fisk i ildfast fad Krydr med salt, peber og citron Rør sennep, salt, peber og fløde sammen. Dæk fisk med flødeblanding og sæt i 200 grader varm ovn i 20 minutter. Mums. Jeg brugte meget mere sennep end opskriften sagde. Meget mere. Jeg havde netop købt en ramsløg/brændenælde-sennep, da jeg arbejdede på Femina-messen i søndags, så den kunne jeg passende afprøve.

torsdag den 3. oktober 2013

Slut med Amager om lidt

Der kan godt nok se velfriseret ud i mit lille hjem... Når man venter på en fotograf, der skal tage billeder til salgsopstillingen, og de fleste ting enten er blevet smidt ud eller står opmagasineret nede i kælderrummet. 






Det bliver underligt at flytte. Flytte fra Amager, som jeg er vældig glad for, og flytte fra lejligheden her, så jeg har boet i i lige 13 år. Men det bliver også så fint at bo rigtigt med ham, jeg elsker - og at mine ting nu skal stå det. Dem jeg har fået lov at flytte med altså ;-)

Mandedufte...

Jeg har det svært med mandeparfumer. 

Der findes stort set ikke den mandeparfume, jeg kan døje. De giver mig hovedpine, kvalme og dårlige associationer. Jeg kender ikke andre, der har det som mig, og jeg kan slet ikke forstå, når mine veninder falder i svime over den og den duft. Jeg er for det meste ved at knække mig. 

Heldigvis er jeg begavet med en kæreste, som ingen smags- og lugtesans har. Det er lidt mærkeligt, og ofte siger jeg "Hey, dufter det her ok?", hvorefter jeg får blikket. Men det er praktisk fordi han så ikke gider gå op i parfumer og bare bruger en sanex uden duft. Derfor dufter min mand altid bare rent og frisk. Aldrig af tung deo. Hurra!

Og hvorfor tænker jeg nu på det?
Fordi der går en fotograf rundt i min lejlighed og tager billeder til salgsannoncen. Sød fyr. Men. Hvilken rædselsfulde parfume! Den er sikkert fin og dyr... Men jeg kan ikke tænke på andet, end at han se at blive færdig, så jeg kan få luftet ud. 

onsdag den 7. august 2013

Syaften

I går var jeg for en gangs skyld hjemme ved mig selv. Det er jeg ellers sjældent nu om dage, måske en gang om ugen. Men jeg skulle have Emma på besøg, og vi skulle sy. Jeg havde håbet på at få nået en masse, men dag jeg også liiiiige havde ambitioner om at vaske mit og kærestens tøj inden forestående Berlin-tur OG bage en fantastisk kage til mine kolleger, gik der lidt... ged i det hele. Ja, jeg formåede lige at ødelægge 400 gram smør og 400 gram hvid chokolade. Flot!  Tal om at være dårlig til multitasking. Nå. Jeg fik improviseret nogle helt hædelige muffins, så mine kolleger bliver ikke snydt i dag.

Af syprojekter fik jeg lavet juniorsengesættet til min niece færdigt og repareret 3 vintagekjoler, der trængte til lidt kærlighed. Til gengæld nåede jeg ikke at sy mine to for store kjoler ind. Den ene er helt ny, købt på nettet, men lige et par cm for bred. Rigtig fin, men for stor. Og jeg orker ikke at bøvle med tilbagesending og betale 1000 x porto for at få den rigtige størrelse. Heldigvis er det en efterårskjole, så det haster ikke med at få den i brug. Jeg har tilsyneladende ikke vænnet mig til at have tabt mig, for jeg bliver jo ved med at købe kjoler på nettet for store. Det arbejder jeg på. Eller. Egentlig arbejder jeg på at holde op med købe kjoler i så stor stil, hihi.

søndag den 4. august 2013

Jeg er en svag sjæl

Jeg kom til at prøve denne kjole, da jeg var på job i går. I morgen skal den hjem og bo hos mig.

Alle tiders loppedag!

I dag var jeg smut på loppemarked - jeg var desværre nødt til at forlade det ret hurtigt igen, da jeg temmelig hurtigt fik købt så meget, at jeg ikke kunne slæbe det, og brugt alle mine penge. Men halleluja en loppedag. er var alt for meget fedt! Jeg har mega optur over alle mine køb, men jeg føler mig især svineheldig med de to vintage-kjoler, jeg fik fingrene i. De er smukke og de var billige - men det var lidt af et sats, at jeg købte dem. Jeg havde lidt svært ved at vurdere størrelsen, og de to piger, som havde standen, var noget mindre end mig. Og jeg har jo et absurd taljemål, så... Jeg kunne bare ikke gå fra de kjoler, så jeg besluttede mig for at købe dem, og så evt. sælge videre, hvis størrelsen skulle være håbløs. Heldigvis passede de! Næsten, i hvert fald. Jeg skal lige tage to-tre kg for at kunne gå med den lyse, hvor knapperne gaber vel rigeligt.



Den lyse kjoles talje sidder præcis der, hvor det er bedst til mig - og knapperne på den er så fine. Jeg er vild med den!


Den mørke kjole er jeg omend endnu mere forelsket i! Dog sidder taljen lidt for højt, så jeg ser lidt gravid ud, men farve og mønster er genialt, og jeg spår den til at blive min favorit-efterårskjole!
Igen, så kunne jeg godt tåle at smide et par kg, før jeg begynder at gå med den, men så er det jo heldigt, at min kæreste og jeg er på kur. Han mere seriøst end jeg, men sidst jeg var på sympatikur med ham, smed jeg 8 kg, så hvis jeg liiiiiige kunne komme af med to-tre stykker, ville jeg være en glad dame .



Jeg fik også fat på lidt andet gods. Jeg går og ønsker mig aluminia-tallerkerne Lone, men de er lidt svære at opdrive på loppemarkeder og er ret populært. Jeg har en enkelt tallerken. Men så faldt jeg over Lones søster, Lise - som jo også er vældig fin! Eneste forskel er farven på striben. Lone er blå.
Lise-skålen kom med hjem.

For ikke længe siden købte jeg fint ovalt fad - som jeg desværre smadrede kort tid efter. I dag var jeg på jagt efter en afløser, og så faldt jeg over det for mig ukendte Grøn valmue.

Sidst, men slet ikke mindst, så blev jeg tilbudt seks erantis-middagstallerkner fra Bing & Grøndahl. Egentlig kan jeg jo godt lide at have noget forskelligt og så mikse det, men min kæreste kan godt lide, når tingene matcher. Så jeg købte alle seks og cyklede glad hjem med tunge poser!




mandag den 8. juli 2013

Polka dot day og dans

Lige nu er der jo Jazz Festival i København - og i den forbindelse er der gratis danseundervisning på Kultorvet - hver dag! I dag er det charleston, det gælder.

Men Signe, der står bag en del af undervisningen på Kultorvet, opfandt sidste år Polka Dot Day - og det er i dag. Så vi fejrer prikkerne på Kultorvet i dag, og jeg var klar siden morgenstunden.

Ses vi på kultorvet kl. 17? Det bliver sjovt!

Se evt. mere om resten af ugens program på eventets Facebook.

torsdag den 4. juli 2013

Prikker på fødderne

Det er lykkedes mig at slide hul i mine hvide udendørsdansesko, og derfor bestilte jeg i sidste uge et par nye sko til at danse i her til sommer. Og jeg var lidt utålmodig - for på fredag starter Copenhagen Jazz Festival, og det betyder masser af skøn ude-dans!

Og i går arriverede de så - helt perfekte og prikkede. Og jeg kom ud at prøve dem af med det samme - for ved Lygten Station spillede Leonardo Pedersen op til dans. Ikke helt de perfekte betingelser for dans med de skæve brosten og umage fliser, men det var SÅ rart at danse i det fri under solen. Optur!

søndag den 30. juni 2013

Pølse-fest!

Jeg havde for nylig lovet at teste nogle pølser - og jeg ELSKER pølser, så det det var det tilbud, jeg ikke kunne afslå. Og sikke en kasse med pølser!

Da jeg kom hjem sidste tirsdag, stod der uden for min dør en kasse med 5 store pakker pølser fra Kokkens Favorit: 
·      Frankfurtere
·      Chilipølser
·      Ost/paprikapølser
·      Brunchpølser
·      Rød Knæk
- og tre chili saucer og en chilimarmelade samt to lækre olier.

Så jeg inviterede fluks folk!

Fredag aften havde min kæreste og jeg inviteret en af hans veninder, som jeg ikke har mødt før, på grill. Og så kom medisterne over kullet.
 Vi var alle glade for medister-pølserne, nogle ordentlige basser, men hvad der generetl var plussiden for alle pølserne var skindet. Det var vildt lækkert af skind at være ;)

 Vi fik også smagt på chilien. Jeg havde blandet lidt i kartoffelsalaten, og vi tog også lidt ved siden af. Min kæreste og jeg er generelt glad for stærk mad og havde valgt det glas, der var for den letøvede chilibruger.... Som var vildt stærk, haha!

Desværre blæste det en halv pelikan (populært sagt), så vi endte med at flytte selskabet indendørs og tænde op i mine små lanterne i den franske altan.

Jeg havde lavet en fancy tærte med hyldeblomstcreme til dessert... Jeg må sige, at bunden blev lidt for flad, og så havde jeg ikke helt nok marcipan i forhold til opskriften.

Men hyldeblomstcremen var virkelig et hit, og jeg vil klart bruge den opskrift i lagkager fremover!

Næste morgen kastede vi os over pakke med brunchpølser. God størrelse og en god konsistens med bid i. - meget bedre end de billige cocktailpølser, jeg af og til forfalder til!


Skyr med bær-rester, ikke dårligt!


Sankt aften havde vi sat lidt mennesker stævne til grillhygge på Amager Strand, og jeg insisterede på det kraftigste på en badetur. Og anerkendte på ingen måde vejrtilstanden. Vi var på stranden ved fem-tiden, og skyerne trak mere og mere sammen. Men i kom jeg!

...Men så regnede det...

Og vi endte med at flytte festen hjem til mig og grille pølserne på panden i stedet. Lidt fladt, men hyggeligt blev det. Alle var enige om, at chilipølserne holdt. De var gode og pikante. Til gengæld var ingen af os vilde med ostepølserne med paprika, der var lidt for meget af det gode. Aftenens overraskelse var de røde pølser, som vi alle var meget skeptiske over for, men som viste sig at ligge milevidt fra de røde pølser vi fik til børnefødselsdagene i 80erne :) Frankfurterne var også fine, men da vi nåede til dem, var vi alle stopmætte og havde lidt svært ved at nyde dem...


For det ikke skal være løgn, så lavede min kæreste wraps med resten af frankfurterne dagen efter - og efter 4 dage i træk med pølser glædede jeg mig faktisk til at få noget andet - uanset hvor stor en pølsefan, jeg er!

tirsdag den 11. juni 2013

Sådan kan man også starte en morgen...

Klokken 7 stod jeg ved Den Lille Havfrue, hvor der skulle optages nogle dansescener til en video... Det er IKKE mig på stenen. (jeg har jo taget billedet)