tirsdag den 8. oktober 2013

Mere fisk på menuen fra nu af

Min kæreste og jeg spiser ikke nok fisk. Det gjorde jeg en gang, men jeg kan sjældent finde på lækre opskrifter, og jeg gider kun spise frisk laks, og helst ikke de der gnallede filetter fra Netto, så det er ofte en dyr affærre. Men vi skal blive bedre. Og i går havde jeg fundet en opskrift i Magasinet MAD!som jeg måtte prøve af. Jeg måtte modificere lidt i opskriften, men mest fordi, jeg ikke kunne få fenikkel - og ikke særlig godt kan lide det, så jeg udskiftede det med spidskål - så fyldte det også lidt mere grøntsagsmæssigt.
Det blev rigtig vellykket! Jeg brugte: 2 Torskefiletter, som var på tilbud i Netto til en tyver 1 porre et halvt spidskål 200 ml madlavningsfløde Kogte fuldkornsris (1 dl tør, men vi fik en stor rest tilovers) sennep citronskal + saft salt, peber Svits grøntsager til kålen falder samen. læg ris, grøntsager og fisk i ildfast fad Krydr med salt, peber og citron Rør sennep, salt, peber og fløde sammen. Dæk fisk med flødeblanding og sæt i 200 grader varm ovn i 20 minutter. Mums. Jeg brugte meget mere sennep end opskriften sagde. Meget mere. Jeg havde netop købt en ramsløg/brændenælde-sennep, da jeg arbejdede på Femina-messen i søndags, så den kunne jeg passende afprøve.

torsdag den 3. oktober 2013

Slut med Amager om lidt

Der kan godt nok se velfriseret ud i mit lille hjem... Når man venter på en fotograf, der skal tage billeder til salgsopstillingen, og de fleste ting enten er blevet smidt ud eller står opmagasineret nede i kælderrummet. 






Det bliver underligt at flytte. Flytte fra Amager, som jeg er vældig glad for, og flytte fra lejligheden her, så jeg har boet i i lige 13 år. Men det bliver også så fint at bo rigtigt med ham, jeg elsker - og at mine ting nu skal stå det. Dem jeg har fået lov at flytte med altså ;-)

Mandedufte...

Jeg har det svært med mandeparfumer. 

Der findes stort set ikke den mandeparfume, jeg kan døje. De giver mig hovedpine, kvalme og dårlige associationer. Jeg kender ikke andre, der har det som mig, og jeg kan slet ikke forstå, når mine veninder falder i svime over den og den duft. Jeg er for det meste ved at knække mig. 

Heldigvis er jeg begavet med en kæreste, som ingen smags- og lugtesans har. Det er lidt mærkeligt, og ofte siger jeg "Hey, dufter det her ok?", hvorefter jeg får blikket. Men det er praktisk fordi han så ikke gider gå op i parfumer og bare bruger en sanex uden duft. Derfor dufter min mand altid bare rent og frisk. Aldrig af tung deo. Hurra!

Og hvorfor tænker jeg nu på det?
Fordi der går en fotograf rundt i min lejlighed og tager billeder til salgsannoncen. Sød fyr. Men. Hvilken rædselsfulde parfume! Den er sikkert fin og dyr... Men jeg kan ikke tænke på andet, end at han se at blive færdig, så jeg kan få luftet ud.