søndag den 27. november 2011

Fo en måned siden tog jeg i sommerhus med de to damer, Dorthe og Stine. Det var en tur, vi havde haft planlagt i lang tid, men det var FØR mit nye og ret så stressede liv begyndte, så da sommerhusturen nærmede sig, fik jeg kolde fødder og ville aflyse af både økonomiske og tidsmæssige årsager. Men DET accepterede de to iltre damer ikke, så afsted med os. Og sikke en hyggelig tur!

Jeg havde været ude og passe barn hele dagen, så vi kørte først op mod sommerhuset forholdsvis sent og var der nok ved 20-tiden. Vi lavede mad og hyggede så med skumfiduser og pejs. Og så en af mine yndlingsfilm - Tatt av kvinnen, baseret på Erlend Loes roman. Jeg har set den tusind gange, men den bliver ved med at være fin, sjov - og med detaljer, jeg ikke havde lagt mærke til før, hurra.
Og så gik jeg mere eller mindre kold. Jeg var SÅ træt, så vi gik i seng, lå og læste lidt (alle tre i samme rum - totalt hygge), og så var jeg jeg den første til at falde i søvn. Kort tid efter vågnede jeg halvt op og konstaterede en lyd. Jeg tænkte ikke ligefrem over den, konstaterede bare at den var der og faldt så i søvn igen.
MEN.
Midt i min søvn gik det op for mig, hvad det var: MUS. Der var en mus! Først lå jeg og beroligede mig selv, men jeg kunne simpelthen ikke leve med, at jeg var den eneste der lå inde med den viden, så jeg vækkede de andre (sødt af mig). Det er ikke fordi jeg er bange for mus - jeg synes bare, de er usandsynlig klamme, og jeg lå på en madras på gulvet og kunne nemt forestille mig, musen hoppe op i mit ansigt........... Så de andre lod mig komme op i dobbeltsengen til dem. Så lå jeg der lidt, indtil det gik op for mig, at jeg ikke kunne sove, og at jeg har en skør vane med at ligge og gnide mine fødder mod hinanden, og hver gang jeg ikke lige bevidst lå og lod være, så kom jeg til at gøre det igen. Så jeg kravlede ned på min madras igen og lod de andre sove i fred. Næste dag blev vi enige om, at musen ikke var i selve huset, men i panelerne og på loftet. Men den var vildt provokerende, og jeg måtte banke hårdt på en dør, før den holdt op med at gnave i træet.

Så blev det tid til en gåtur - og ligesom sidste år, så var det gråt i gråt....



Lørdag eftermiddag og aften spillede vi scrabble og læste erotiske noveller fra Tidens Kvinder op for hinanden :oD Megasjovt. Indtil jeg (igen) gik kold på sofaen. Jeg er SÅ træt for tiden og har ikke den vilde energi til alt muligt. Og det skal siges, at jeg sov MEGET bedre i sommerhus med Stine og Dorthe, end jeg gør normalt. På trods af en dum mus. Muligvis har det noget at gøre med, at jeg ikke hang på det dersens internet hele aftenen, som jeg normalt gør herhjemme hæhæ.
Det bliver spændende om der bliver nogen sommerhustur for os næste år - Dorthe har nemlig termin i dag :o) Så nu skal den store mavse snart blive til en baby.

Nå - det var den overspringshandling! Nu skal jeg have konkluderet på noget projekt. GLÆDER mig til tirsdag, når den er afleveret.

GRÅ

Shit, det er så mørkt, gråt og blæsende! Kan næsten ikke holde det ud - hvis ikke det var fordi, jeg skal til noget Charleston-dans i dag, som jeg har glædet mig til, og jeg skal åbne min første adventskalender, som jeg har fået af Dorthen - juhuuuu! Sådan en har jeg ikke haft siden jeg var barn!

Dagens mand i sort/hvid

Efter en dag der er gået med at skrive opgave siden morgenstunden, opgavemøde og børnepasning, så har man brug for noget godt at kigge på - med andre ord, en dagens mand i sort/hvid. Og dammit, hvor havde jeg glemt, at jeg havde gemt det her billede på skrivebordet, og dammit, hvor er han dog bare for pæn!!! Men ok, jeg er mandegal for tiden. Decideret.
Og har du ikke også savnet dagens mand i sort/hvid? Jeg har :o)

mandag den 21. november 2011

Shit


Det kan godt være at Alexa Chung er yndig, men prøv lige at se de her ben?!? IKKE yndigt! Ikke sexet, overhoved!

søndag den 20. november 2011

working....

Ja, faktisk!

Stille søndag



Søndagen morgen/formiddag med Nick Drake, Chokoladekaffe (Nespresso Variations) og om lidt opgaveretning. I dag skal være noget mere effektiv i går, der forsvandt i småtømmermænd, svoger-fødselsdag og overspringshandlinger... Bl.a. er jeg begyndt at se serien Pan Am med Christina Ricci om flyselskabet Pan Am i 60erne. Den er så lækker!

Udover opgaveretning skal jeg have ordnet nogle praktiske ting og have skrevet på projekt. Og lige have sneget noget dans ind i programmet. Trænger jeg til. Nu om dage kommer jeg kun ned og træne tre gange om ugen, og det er egentlig også fint nok med mit ugeprogram, men så trænger jeg virkelig også, haha.

Nå, i gang i gan!

lørdag den 19. november 2011

Nuancer af gult i mit hjem





Min værste date

Efter at have læst og grinet af denne her blog, hvor konceptet er, at skribenten er træt af sin evige singlestatus og angst over for dates og derfor giver sig selv udfordringen at gå på én date hver eneste uge i et år, fik jeg lyst til at skrive om min dårligste date ever.

Historien er ikke ny, men foregik i påsken, hvor jeg lige udnyttede helligdagene og tog to dates i rap. Den første gik mere eller mindre fint, men jeg var ikke interesseret i fyren. Derfor var jeg ret spændt på den anden date, som var med journalisten Martin. Vi havde haft skrevet lidt sammen på nettet og aftalt en date, som jeg så var nødt til at aflyse fordi jeg på det tidspunkt var lidt ophængt. Men vi havde en back up-date i baghånden, som han så aflyste, fordi han skulle til Berlin. Derefter troede jeg, at det var løbet ud i sandet, men pludselig skrev han og spurgte, om vi skulle mødes. Han foreslog selv, at vi tog i Dyrehaven og gik en tur og på Bakken, fordi det var så folkeligt og lidt kikset, hvilket kunne være lidt sjovt.

Jeg var skeptisk. Mest fordi det hurtigt kunne blive en meget lang date, når man også skal følges derop (og jeg er ellers mester i marathonlange dates - men alligevel), men Stine syntes bestemt, at det var et kreativt og dermed positivt forslag, så jeg sagde "ja tak".

Daten begyndte med at jeg fik en sms om at han var forsinket, da jeg stod på Østerport station og ventede. Da han dukkede op, kom han hen og GAV MIG HÅNDEN og præsenterede sig - uden så meget som at smile. Det var en anelse akavet og formelt, men jeg tænkte, at han måske bare var lidt nervøs... Vi fandt et tog og satte os ind, hvorefter jeg prøvede på at få en samtale i gang. Det var mere eller mindre umuligt. Til gengæld sad han og gabte uafbrudt, så jeg spurgte om han måske havde været i byen aftenen før? Nej, det havde han ikke, sagde han, hvorefter samtalen igen stoppede.

Da vi tyve minutter efter stod af toget i Klampenborg, var jeg allerede træt. Men, tænkte jeg, nogle gange er det lettere at få en samtale i gang, når man går lidt rundt og kan snakke om de ting, man møder på vejen. Det gjorde jeg så. Så godt jeg kunne, men manden svarede udelukkende med enstavelsesord og bragte aldrig nogensinde selv et emne på banen. Det var tortur! Jo, på et tidspunkt sagde han lidt mere end ja og nej. Det var, da emnet var faldet på hele datingkonceptet. For første gang spurgte han mig om noget. Om jeg havde været på mange dates. Jeg svarede, og derefter sagde han, at han selv havde været på en del, nogle hvor han havde set dem et par gange, nogle hvor han havde set dem lidt mere. Jeg havde lyst til at skrige "HVORDAN, når du ikke kan føre en samtale?!?", men holdt mig i skindet.

Efter at have travet lidt rundt og set på hjorte, og uden at han havde smilet én eneste gang, kom vi til selve Bakken, og jeg tænkte "YES! så skal vi have øl, som vi har aftalt! Måske bliver han lidt sjovere med alkohol i blodet". Journalisten lagde ud med at købe en stor is, som han spiste meget hurtigt... hvorefter han fik mavepine og gik og ømmede sig, mens han holdt på sin mave. Da vi kom til et ølsted, spurgte jeg, om vi ikke skulle gå ind og drikke en øl, men nej, han havde jo ondt i maven, så det havde han ikke lyst til. Derefter gav jeg op. Og begyndt at lede turen tilbage mod stationen. Det var jo frygteligt! Og det værste var, at jeg slet ikke kunne udholde tanken om at skulle følges med ham hjem i toget. Men lidt svært, når man står i Klampenborg og begge skal tilbage til Østerport station. Da vi ventede på stationen, måtte jeg endda gå hen og købe en is for at vinde tid væk fra dette helt ekstremt kedelige menneske. Og på turen hjem gad jeg bare ikke at prøve mere. Jeg var udtømt for emner, og han gjorde jo ligesom ikke noget for sagen.

Vi sagde farvel og har, nok ikke overraskende, ikke haft kontakt siden.

Jeg syntes bare, at han var sådan en nar! Jeg mener, når man indlader sig på at gå på date, så er det sgu også ens god-damn-pligt i det mindste at udvise en vis høflighed mens man er på den, og som det mindste PRØVE på at samtale. Og manden er journalist, så han burde jo have ordet i sin magt! Og det kan da godt være, at han blev skuffet, da han så mig, men han selv var temmelig utiltrækkende, og jeg kunne da godt finde ud af at prøve på at få det til at fungere.

Den har helt klart førstepladsen på min top ti over dårlige dates. Og heldigvis er jeg så heldig, at det slet ikke er en top ti, men en top to - for i virkeligheden har jeg nok været temmelig heldig med mine dates. For selvom det sjældent har ført til mere, så har jeg stort set kun været på date med søde og interessante mænd, som jeg har hygget mig med - i det mindste i de timer, som daten har varet. Og det er jo altid hyggeligt, at tale med søde sjove og interessante mænd, selvom det måske ikke lige fører romantik med sig.

Variationer over kaffe

I går smuttede jeg en tur i Nespresso-butikken efter job, da jeg havde hørt, at de havde fået årets Vinter-Variationer. Sidste år, da jeg fik min maskine i julegave, var jeg så uheldig, at de var udsolgt, da jeg kom ind i butikken. Fik kun en sølle karamel, og det ville jeg jo ikke udsætte mig selv for igen, så jeg smuttede forbi for at hente et par rør, så jeg kan prøvesmage og evt. købe flere.

De tre variationer er Chokolade, Vaniljeblomst og Kirsebær.

Indtil videre har jeg kun smag vaniljekaffe, og da jeg ELSKER vaniljekaffe, blev jeg ikke skuffet. Den er rigtig godt, sød uden at være kvalm. Det synes jeg godt at kaffe tilsat vaniljesirup kan blive. Det er meget bedre med vaniljekaffe. Jeg var faktisk en gang på date med en fyr fra Odense, som havde købt en pose vaniljekaffe med til mig på vores første date, fordi jeg havde sagt, at jeg elskede det, haha.

De to andre har jeg til gode, og jeg stiller mig lidt skeptisk overfor kirsebær-kaffe!! Dog synes jeg ofte, at ting, der skal smage af kirsebær, kommer til at smage af marcipan - og jeg kan jo godt lide kaffe med amaretto (mandellikør), så måske bliver jeg positivt overrasket! Synes dog, det havde været mere passende med en mere spicy variation med kanel. Men det kan jo være, den kommer næste år.

torsdag den 17. november 2011

En dag af de sjældne

(Streetart i Malmø)

I dag har været dejlig. Slet og ret. Det hele er bare kørt enormt nemt og gnidningsfrit, og så har jeg haft rigtig meget energi. Jeg sover også en del for tiden... Har meget, meget svært ved at komme op, men får i hvert fald otte timer hver nat, hvis ikke mere.

Jeg lagde ud med to lektioner med min tiendeklasse, som jeg jo ikke ligefrem er mit yndlingsjob. Det er bare rigtig hårde betingelser, jeg arbejder under, fordi eleverne generelt ikke dukker op. Sidder sjældent med mere en otte - til gengæld er det forskellige otte mennesker fra gang til gang, hvilket nærmest gør det umuligt at føre en sammenhængende og meningsfuld undervisning. Det er bare en ting. De kommer dumpende i løbet af timen, ingen læser lektier, ingen har deres ting med og så kan de slet ikke koncentrere sig. Nå. Men i dag føltes det næsten som normal undervisning. Kun næsten, men det var da en positiv forandring. Bagefter cyklede jeg direkte ud på job nummer to - yndlingsjobbet, som jeg elsker. Dels fordi kollegerne er fantastiske og dels ford arbejdsopgaverne giver mening for mig, og jeg synes det er sjovt - selv de rutineagtige opgaver. Jeg elsker ALT ved det. Bagefter cyklede jeg til dans, rystede røv og svedte igennem, hvorefter jeg cyklede til ydre Frederiksberg for at sige hej til et par børn, som jeg skal babysitte i ny og næ - og de var SÅ søde. Virkelig kloge og sjove. Og enormt tillidsfulde. Havde været der i mindre end fem minutter før den yngste sad på skødet af mig, fik løst og højt og nussede mine hænder. Jeg døde næsten af grin, da selvsamme mindstemand spurgte, om jeg kunne lide dem - sødeste spørgsmål ever.

Så cyklede jeg hjem, fik sen aftensmad (rester) og bagte nogle vældigt syndige konfektkager med fyld - en opskrift jeg har lavet med succes før. Jeg får nemlig en barndomsveninde på besøg i morgen og vil gerne forkæle hende lidt. Vi skal læse nogle gamle dagbogskladdehæfter, som vi skrev i 7. klasse, da vi var vældig teenageagtige og helt utroligt sexfikserede. Det bliver hyggeligt!
Skal og lige overleve 9 timers børnepasning først. Tror jeg vil tage den lille med i Tivoli og kigge lidt. Har ikke en krone at spendere, men kunne være hyggeligt at se lidt på lys og gå på Rasmus Klump-legepladsen.

Holy shit, er klokken så mange?? Sidder egentlig og skriver på en ansøgning, men jeg må sgu hellere gå i seng - skal op før fanden får sko på og dagen bliver lang!

Jeg daffer.

tirsdag den 15. november 2011

Nye lamper

Da jeg i weekenden var hjemme hos mine forældre, tog vi til årets sidste store, lokale loppemarked, hvor jeg ofte har gjort gode fund. Jeg kiggede mest efter kommode, da min nuværende (som jeg også har købt der) er gået helt i smadder. Bunden er røget ud af de fleste skuffer med det resultat, at mit tøj ligger spredt ud over hele gangen... Og sørme, så fandt jeg én magen til. Præcis -bortset fra farven. Den skal slibes og males, men ellers er den fin. Og så ved jeg jo, at den passer.

Men derudover, så fandt jeg et nyt projekt! Min lejlighed mangler i den grad belysning, men jeg har ikke råd til de Verner Panton-lamper, som jeg gerne vil have.
I stedet fandt jeg denne standerlampe, som godt nok er en helt, helt forkert farve, men se lige billedet nedenunder....


(Billede lånt fra http://www.karin.ratata.fi)

Ja, det er altså ikke mig, der har malet - endnu! Men det påtænker jeg at gøre. Så det her billede på Karins fine blog en gang i sidste uge og tænkte, at det jo var præcis sådan en jeg ville have. Den er magen til min - her bare skilt lidt ad. Så skal jeg bare lige have skaffet mig lidt mintfarvet maling :o)

Frostvejr


Du troede nok, jeg var væk, hva? Det var jeg også... Jeg har sindssygt travlt, og jeg tager det overhoved ikke med ro. Er ved at gå op i en limpind. Det er svært at prøve på at føre et fuldtidsstudie og jonglere med fem forskellige job, når der kun er 24 timer i døgnet og energien ikke helt er til det. Jeg har minus 4000 i banken... Det er en stressfaktor. Jeg har ikke nok arbejde, og alligevel kan jeg ikke se, hvor jeg skal få tid til mere. Får ikke læst nok til mine timer, og nu er der projekter. Det ene skal afleveres om to uger, og vi er knap i gang... Banken er efter mig... Og jeg hader to af mine job dybt og inderligt. Jeg er nødt til at finde på noget andet....
Jeg ved ikke... Det hele føles enormt utilfredsstillende lige nu, fordi jeg er overfladisk og stresset og hele tiden på vej videre til det næste. Nogle dage har jeg tre job på en dag. Andre dage er det job og studie. Og jeg får ligesom ikke gjort noget af det rigtig godt.
Jo, ét sted. Et nyt arbejde, som jeg ELSKER! Desværre er det lidt sådan i perioder - ærgerligt, når jeg virkelig synes, det er sjovt.

Nå. Billederne er taget hjemme ved mine forældre, hvor vi søndag morgen stod op til hvidt og tåge. Så fint!