tirsdag den 15. november 2011

Nye lamper

Da jeg i weekenden var hjemme hos mine forældre, tog vi til årets sidste store, lokale loppemarked, hvor jeg ofte har gjort gode fund. Jeg kiggede mest efter kommode, da min nuværende (som jeg også har købt der) er gået helt i smadder. Bunden er røget ud af de fleste skuffer med det resultat, at mit tøj ligger spredt ud over hele gangen... Og sørme, så fandt jeg én magen til. Præcis -bortset fra farven. Den skal slibes og males, men ellers er den fin. Og så ved jeg jo, at den passer.

Men derudover, så fandt jeg et nyt projekt! Min lejlighed mangler i den grad belysning, men jeg har ikke råd til de Verner Panton-lamper, som jeg gerne vil have.
I stedet fandt jeg denne standerlampe, som godt nok er en helt, helt forkert farve, men se lige billedet nedenunder....


(Billede lånt fra http://www.karin.ratata.fi)

Ja, det er altså ikke mig, der har malet - endnu! Men det påtænker jeg at gøre. Så det her billede på Karins fine blog en gang i sidste uge og tænkte, at det jo var præcis sådan en jeg ville have. Den er magen til min - her bare skilt lidt ad. Så skal jeg bare lige have skaffet mig lidt mintfarvet maling :o)

4 kommentarer:

  1. Jeg er vild med farven. Altså mest på det nederste billede, men der er altså også noget lidt sejt og autentisk over din brune lampe;)

    SvarSlet
  2. Hi ja, den er vældig retro i brun, men synes mint er lidt finere ;o)

    SvarSlet
  3. sådan en har jeg arvet efter min farmor. Min kommer til at være enten mat sort eller højglans rød.
    Anne

    SvarSlet
  4. Åh ja, rød har jeg faktisk også overvejet! Kunne være superflot!

    SvarSlet