lørdag den 19. november 2011

Variationer over kaffe

I går smuttede jeg en tur i Nespresso-butikken efter job, da jeg havde hørt, at de havde fået årets Vinter-Variationer. Sidste år, da jeg fik min maskine i julegave, var jeg så uheldig, at de var udsolgt, da jeg kom ind i butikken. Fik kun en sølle karamel, og det ville jeg jo ikke udsætte mig selv for igen, så jeg smuttede forbi for at hente et par rør, så jeg kan prøvesmage og evt. købe flere.

De tre variationer er Chokolade, Vaniljeblomst og Kirsebær.

Indtil videre har jeg kun smag vaniljekaffe, og da jeg ELSKER vaniljekaffe, blev jeg ikke skuffet. Den er rigtig godt, sød uden at være kvalm. Det synes jeg godt at kaffe tilsat vaniljesirup kan blive. Det er meget bedre med vaniljekaffe. Jeg var faktisk en gang på date med en fyr fra Odense, som havde købt en pose vaniljekaffe med til mig på vores første date, fordi jeg havde sagt, at jeg elskede det, haha.

De to andre har jeg til gode, og jeg stiller mig lidt skeptisk overfor kirsebær-kaffe!! Dog synes jeg ofte, at ting, der skal smage af kirsebær, kommer til at smage af marcipan - og jeg kan jo godt lide kaffe med amaretto (mandellikør), så måske bliver jeg positivt overrasket! Synes dog, det havde været mere passende med en mere spicy variation med kanel. Men det kan jo være, den kommer næste år.

2 kommentarer:

  1. Jeg havde også håbet på en kanel i år, så den må bestemt gerne komme næste år. Men prøv lige den der kirsebær! Jeg synes den er fantastisk!!! Skal klart købe et par rør mere. Chokoladen er også god. Men kirsebær er bedst :)

    SvarSlet
  2. uh, spændende, Nina! Det lyder da til at mit ene rør så kommer til kort. Vil smage i eftermiddag. Jeg har drukket chokoladen her til morgen - med og uden mælk - og den var jeg faktisk ret vild med. Har endnu ikke prøvet vanilje uden mælk. Men eftermiddagskaffen bliver så til kirsebær :o)

    SvarSlet