onsdag den 30. september 2009

Ugleset?

Ugle-halskæde fra Modcloth til 16 dollars. Den er da for sød!

tirsdag den 29. september 2009

mandag den 28. september 2009

Gulerødder er sunde

Jeg har været megasund i dag. Det er jeg faktisk hver dag, ikke mindst nu, hvor jeg ikke spiser is, slik, kage og andet i den dur.
Men i dag har jeg svært ved at tænke på andet end kage. Fed gulerodskage med dejlig flødeostetopping. Uhm... Jeg har lige fået gulerodsSUPPE, men det ER altså ikke helt det samme som kage. SUK. Men d. 7. oktober... Der tager jeg til London, og mens jeg er i Lonson, må jeg gerne spise kage.

Ny forbrydelse.

I går aftes løb den nye udgave af Forbrydelsen over de danske tvskærme, og jeg sad naturligvis klar foran fjernsynet. Jeg var helt hooked på sidste sæson, og bare baggrundsmusikken får min krop til at sende adrenalin ud i kroppen :o)

Det første afsnit af Forbrydelsen II skuffede heldigvis på ingen måde. Sara Lund er lige neurotisk og sej, og serien er skruet sammen af tre spor, som flettes sindrigt ind i hinanden. Det skal blive godt at ligge på sofaen de næste ti søndage, hurra!

søndag den 27. september 2009

Hviledagen

Jeg har haft en fin søndag! Sov længe efter at have haft en dum nat. Kom hjem ved to-tiden, men havde så noget med lungerne, der gjorde, at det føltes som om jeg ikke kunne trække vejret ordentlig - og jeg fik en jernsmag i munden, når jeg hostede. Gad vide om jeg har astma.
Vågnede ved 11.40tiden og var lidt bombet - måske en slags tømmermænd efter nogle store hvedeøl i går, men ikke noget slemt...

Tog på besøg hos Gudny, der kunne vise sin lille nyfødte JULIUS frem - en dejlig lille fyr :o)

Stolt mor med Julius.


Jeg var imponeret over så "levende" og udtryksfuld den lille herre var!
Skønne grimasser!


Jeg tog Julius og Mor ud på en tur i det milde efterårsvejr - skønt.


Mor Gudny var så stolt af at trille rundt med sønnike i barnevogn, at jeg slet ikke fik lov...


Efter barselsbesøg tog jeg på Baresso, hvor jeg brugte eftermiddagen på at rette stile og komponere en geografi-prøve til næste uge - i selskab med dejlig kaffe!

lørdag den 26. september 2009

Sexet?!

I går aftes omkring midnat var jeg på vej hjem fra videoaften med en veninde - og der opdagede et fænomen, som jeg kan skrive på listen over "Usexede ting".

Mænd, der færdes i offentligheden med en åben Sommersby Cider i hånden.

DET er bare ikke mandigt og sexet! Ikke at en flad håndbajer er bedre, men det er simpelthen for fesent, når mænd drikker cider og andre tøsedrikke.

I øvrigt, så er det HELLER ikke sexet, når unge piger i en lang række og med fuldemandsstemme bevæger sig larmende ned gennem en metro, brægende ÅHHHH BOOGIE BOOGIE WOOGIE!!

Eller også er jeg uigenkaldeligt blevet en gammel og vranten dame. Jeg ved det ikke helt.

Selverkendelse.

I dag har jeg ryddet ud i mit tøjskab - big time. Med hård hånd. Så der næsten ser tomt ud nu. Anledningen er, at Stine og jeg har en loppemarkedstand på Vesterbro på næste søndag (Onkel Dannys Plads - bag ved Café Mandela). Men også at jeg har så meget tøj, som jeg er blevet for tyk til.

I samme anledning gik jeg også ned og returnerede guldkjolen fra H&M.... Ja, den er smuk, men fede mennesker som mig bør ikke gå i så stramt tøj. Eller tøj der tilbagelader så meget nøgen hud. Jeg må bare indse at jeg er for tyk til den. Slut og basta.

Nå. Men kom og køb mit aflagte tøj på næste søndag. Så jeg kan få råd til at købe noget, som rent faktisk passer til min kropsstørrelse.

torsdag den 24. september 2009

Giv mig!

Nej nej, jeg gad da slet ikke have denne her taske fra Marc by Marc Jacobs!
Hvem der dog bare havde 500 dollars

onsdag den 23. september 2009

Eugenio Recuenco


Elsker det her foto af Eugenio Recuenco - se det i en mere fyldestgørende størrelse samt hans andre billeder her

Brokke-blog

Jeg er i skidt humør i dag! Ked af det og vranten. Træt og uoplagt.
Først og fremmest fordi jeg er blevet sådan en fed hest! Har lige mødtes med højgravid veninde i dag. Vi havde nogenlunde samme slags tøj på, uheldigvis, en stor skjortelignende, hvid ting (jeg fordi jeg ville gemme min mavse lidt væk). Hun skal føde om en måned, og ALLIGEVEL så jeg tykkere ud end hende!!!!!!!! SÅ deprimerende.

Men det var hyggeligt at se hende. Vi drak kaffe og gik rundt om en enkelt sø.

Men for det andet... Så opdagede jeg tilfældigt i går, at min FREAK-eks har en kæreste. Og vi taler altså om en virkelig freak, manden der behandlede mig så råddent, der talte grimt til mig og som i det hele taget var en stor lort overfor mig. Og som i øvrigt var den mest ustabile og klynkende mand jeg har mødt i mit. Ham. HAN har en kæreste! HVORFOR kan HAN få en kæreste, når jeg ikke kan?!? Og var det kun MIG han var en freak over for? Var det mig, der gjorde ham til en freak? Som Maria siger, så ville det mest optimale være, hvis han døde evigt ensom, men at jeg jo kan være ligeglad med at han har en kæreste. Og det er jo ikke fordi jeg på nogen måde savner ham eller vil have tilbage. Jeg UNDRES bare... Og som alle mine veninder har kommenteret : stakkels den kæreste.

For det tredje... Min selvtillid på mandeområdet er = 0 efter at have skrevet til SYV mænd på datingsiden uden et eneste svar. Det bekræfter mig i at jeg er USYNLIG for mænd.

Derudover, så føler jeg mig bare så umulig og utilstrækkelig for tiden. Jeg føler ikke at jeg gør det godt nok på job, selvom jeg er den første der kommer og sidste der går. Jeg er ALTID bagud. mine elever er sure og negative, og det trækker mig med ned. Lige meget hvad jeg gør og prøver på at finde på af sjove ting, så bliver jeg mødt af "Øøøøøøøøc, SKAL vi det? Det gider jeg ikke. Det er nederen. Det er kedeligt". Og de brokker sig over at jeg ikke er færdig med at rette deres stile, selvom de udmærket godt ved at jeg ugen efter afleveringen var med dem på lejrskole, og derefter var syg og ikke havde stilene med hjemme, og at det tager mig næsten en time at rette bare én stil. Jeg isdder med det nogle timer hver dag, men jeg skal ligesom også forberede undervisning og andre praktiske ting - ikke mindst løse deres pubetære kriser og konferere med gud og hver mand om hvad vi skal gøre med de mest håbløse i klassen. Normalt er jeg glad for mit job... Men ikke lige i disse dage. Det dræner mig fuldstændig for energi og lyst til noget som helst.

Og mens jeg har siddet og skrevet det her er min mad brændt på og jeg har ødelagt en gryde. Jeg er håbløs!

Men det går godt med ikke at spise søde sager. Har kun i dag haft lidt krise, fordi jeg har haft trang til trøstespisning, fordi jeg er ked af det, men det er gået over igen.

mandag den 21. september 2009

Natascha synes...

...at livet er herligt, når der er P1 på radioen, hjemmelavet pizza m. grillede grøntsager i ovnen, og når man endelig har fået navnet på sin lille niece at vide!

Helene skal hun hedde, den lille skønhed.

torsdag den 17. september 2009

Fler vampyrer!

Jeg har lige ligget og set LAD DEN RETTE KOMME IND - den svenske vampyrfilm (det er jo også så moderne med vampyrfilm). Den var vildt fed, men også uhyggelig! På en sådan foruroligende måde, fordi mobberiet i den var så ondt. Men også fordi filmen var vildt morbid og blodig, puha.




Red Boots!


Wow!! Me likey!

Ny kjole?

Er kommet til at købe en ny kjole i dag. Men jeg ved ikke helt om jeg beholder den. Godt nok er jeg forelsket i den, men men men. Jeg har mange kjoler, og jeg kan ikke finde ud af om jeg bare er for fed en hest til den.
ADVARSEL!!!!! Jeg har ingen makeup på, så jeg ligner et gammelt flæskefjæs.




Den er så super fin med min korte cardigan/bolero og høje sko. Hm hm hm.

Orange lykke

Mmmm, jeg har købt et af de røde net med klementiner i dag. Så er det altså for alvor ved at blive efterår! Jeg købte nettet med en vis skeptisk, for der er altid en overhængende fare for at det er et af de net, med de klementiner, som er fyldt med kerner og som smager helt forkert.
Men til min store glæde, så var de helt rigtige! Og jeg ved det, fordi jeg har spist næsten allesammen allerede.
Jeg elsker klementiner!

No more havneluder

Jeg har det meget bedre i dag! Feberen er væk, jeg har noget der minder om stemme, og jeg kan en gang imellem trække vejret gennem næsen, hurra!
Så kan jeg ENDELIG komme på job i morgen. Det glæder jeg mig til!

Fejrer min nyvundne vitalitet ved at farve mit hår med hjemmefarve i en nuance der minder om gammelt menstruationsblod - læks! Håber det kommer til at se bedre ud - og endnu vigtigere, at det dækker mine grå hår!!!!

Stemning fra lejrtur

Billeder fra lejrskole med 8.c til Søhøjlandet ved Silkeborg 2009.















Viviette efterårskollektion

Jeg ELSKER elsker elsker Viviettas efterårskollektion. Den er så hyggelig, fin og cirkusagtig. Især frakkerne er jeg vild med med de små katte og musedetaljer.











Blog-arkiv