Brokke-blog

Jeg er i skidt humør i dag! Ked af det og vranten. Træt og uoplagt.
Først og fremmest fordi jeg er blevet sådan en fed hest! Har lige mødtes med højgravid veninde i dag. Vi havde nogenlunde samme slags tøj på, uheldigvis, en stor skjortelignende, hvid ting (jeg fordi jeg ville gemme min mavse lidt væk). Hun skal føde om en måned, og ALLIGEVEL så jeg tykkere ud end hende!!!!!!!! SÅ deprimerende.

Men det var hyggeligt at se hende. Vi drak kaffe og gik rundt om en enkelt sø.

Men for det andet... Så opdagede jeg tilfældigt i går, at min FREAK-eks har en kæreste. Og vi taler altså om en virkelig freak, manden der behandlede mig så råddent, der talte grimt til mig og som i det hele taget var en stor lort overfor mig. Og som i øvrigt var den mest ustabile og klynkende mand jeg har mødt i mit. Ham. HAN har en kæreste! HVORFOR kan HAN få en kæreste, når jeg ikke kan?!? Og var det kun MIG han var en freak over for? Var det mig, der gjorde ham til en freak? Som Maria siger, så ville det mest optimale være, hvis han døde evigt ensom, men at jeg jo kan være ligeglad med at han har en kæreste. Og det er jo ikke fordi jeg på nogen måde savner ham eller vil have tilbage. Jeg UNDRES bare... Og som alle mine veninder har kommenteret : stakkels den kæreste.

For det tredje... Min selvtillid på mandeområdet er = 0 efter at have skrevet til SYV mænd på datingsiden uden et eneste svar. Det bekræfter mig i at jeg er USYNLIG for mænd.

Derudover, så føler jeg mig bare så umulig og utilstrækkelig for tiden. Jeg føler ikke at jeg gør det godt nok på job, selvom jeg er den første der kommer og sidste der går. Jeg er ALTID bagud. mine elever er sure og negative, og det trækker mig med ned. Lige meget hvad jeg gør og prøver på at finde på af sjove ting, så bliver jeg mødt af "Øøøøøøøøc, SKAL vi det? Det gider jeg ikke. Det er nederen. Det er kedeligt". Og de brokker sig over at jeg ikke er færdig med at rette deres stile, selvom de udmærket godt ved at jeg ugen efter afleveringen var med dem på lejrskole, og derefter var syg og ikke havde stilene med hjemme, og at det tager mig næsten en time at rette bare én stil. Jeg isdder med det nogle timer hver dag, men jeg skal ligesom også forberede undervisning og andre praktiske ting - ikke mindst løse deres pubetære kriser og konferere med gud og hver mand om hvad vi skal gøre med de mest håbløse i klassen. Normalt er jeg glad for mit job... Men ikke lige i disse dage. Det dræner mig fuldstændig for energi og lyst til noget som helst.

Og mens jeg har siddet og skrevet det her er min mad brændt på og jeg har ødelagt en gryde. Jeg er håbløs!

Men det går godt med ikke at spise søde sager. Har kun i dag haft lidt krise, fordi jeg har haft trang til trøstespisning, fordi jeg er ked af det, men det er gået over igen.