Jeg har lige været i Grand og se filmen Away We Go - og det var absolut den sjoveste, fineste og bedste film jeg har set i umindelige tider. Måske siden jeg så Once sidste år.
Humoren i den var både plat og underspillet. Det lyder måske modstridende, men jeg syntes netop at den formåede at indeholde begge dele. Derudover var den underfundig og tankevækkende. Og romantisk!
Plottet er som følger: Verone og Burt er i starten af 30erne, venter barn og bor i en udørk af en amerikansk stat - kun fordi Burts forældre bor der, og gerne skulle tage del i deres kommende barnebarns liv. Men pludselig melder de ud, at de flytter til Belgien. Og så er der ikke længere noget der finder dem til stedet.
De rejser ud og besøger forskellige bekendte - med det formål at finde et sted, hvor de føler sig hjemme og kan slå sig ned.
Men de må sande, at selvom ting ser fine ud på overfladen, så skal der ikkke krattes ret meget, før det viser sig, at alle har deres problemer og særheder at slås med.
Jeg var helt vild med karakteren Burt, spillet af John Krasinski, som også spiller med i serien The Office. Han var SÅ morsom, kikset og cute. Lige sådan en kæreste, jeg gerne vil have ;o)
Men synes du ikke, at den blev lige lovlig fesen og selvretfærdig i slutningen?
SvarSletJeg synes også den lovede godt den første halvdel med Burt og den underspillede humor (yndlingsscenen er dér hvor ham drengen skal fortælle det han ved om babyer, haha), men pludselig forvandler det sig til et roadtrip i dårlige ægteskaber og fesne ulyksaligheder, så den mistede sit charmerende præg fuldstændig.. at disse to fantastiske mennesker og deres kærlighed var det eneste rigtig, og alle andres hjem og holdninger og liv, var helt af h. til. Den kunne godt have været mere skarp og frisindet dér, synes jeg.
næ - det syntes jeg egentlig ikke ;o)
SvarSletJeg syntes, den var præcis som den skulle være!
Men den var klart sjovest i første halvdel.
SvarSletJeg er utroligt ukritisk, når jeg kan lide noget ;o)
SvarSlet