fredag den 10. juli 2009

Tror du på spøgelser?


Jeg er taget i sommerhus med Maria. Meget spontant. Vi hygger os, og i dag startede jeg dagen op med fem omgange solhilsen - og så er jeg begyndt at løbe!!! Følger Marias program, der er for ældre og overvægtige! Jeg er både ældre og overvægtig, så det må jo lige være noget for mig. Dog var der konditionsmæssigt ikke lige så meget udfordring i det, selvom jeg hoppede direkte ind på uge 3.
nok om det.
I aftes sad vi og så Sex and the city. Jeg har medbragt sæson 4. Det sidste afsnit vi så inden vi lagde os til at sove, var afsnittet Ghost Town - Dét afsnit, hvor Steve og Aidan har åbnet baren Scout, og Miranda og Carrie er inviteret til åbningen. Afsnittets pointe var, at vi skal konfrontere vores spøgelser, anerkende dem, og sætte dem fri.
Om natten drømte jeg om min eks (ham med barnevognen). Jeg var på Island (?) i et stormagasin, hvor jeg pludselig så ham og barnevognen lidt væk fra mmig. Jeg besluttede mig for at gå derhen, vinkede til ham og gik derhen. Han smilede også og sagde hej. Så gav han mig et knus, og jeg sagde tillykke med barnet og sagde at det var yndigt. Det hed noget sjovt... Og var en pige. Så kom hans kæreste, som jeg også sludrede lidt med.

Det var en rigtig god oplevelse.

Jeg fik konfronteret spøgelset, anerkendt det og sat det fri.

Det kunne være rart, hvis det skete i virkeligheden. Jeg mener, det er spøgelse, som har hjemsøgt mig i over fem år nu. Ikke at jeg sådan sidder og tuder over ham hver eneste dag, men jeg tror ikke, der går en dag uden at jeg tænker på ham. Et meget genstridigt spøgelse.

3 kommentarer:

  1. cute little ghost picture :)
    xoxo,
    Micaela

    SvarSlet
  2. Skriv et brev til ham, hvor du får sat ord på de følelser, du har tilbage for ham. Min kære psykiater gav mig samme opgave i forrige uge, og jeg har fået sat Stefan fri med et 3-siders brev om min bitterhed, min skyldfølelse og min vrede. Og til sidst går det op for mig, at alle tre følelser kun er nogen, som rammer mig selv negativt. Han kan jo i og for sig være ligeglad og leve sit liv. Så jeg besluttede til sidst i brevet, at jeg længe nok har været bundet til fortiden af de tre følelser. Ja, han gjorde mig lykkelig, og ja, det stikker i maven ved tanken om vores lykke-tid. Men nu har jeg fået forstået at finde accepten i at give slip og lukke kapitlet på en fornuftig måde, og i det mindste glæde mig over, de erfaringer jeg gjorde mig, og at jeg voksede med tiden. Det kan jeg nemlig bruge i min fremtid - en tid, hvor hverken bitterhed, skyldfølelse eller vrede skal have plads.

    Får I fanget nogle spøgelser? ;)

    Dejlig weekend til dig! K.

    SvarSlet
  3. Hey K!
    Det brev skrev jeg desværre allerede for mange år siden... Uden det hjalp. Jeg troede ellers at jeg ville få closure, hvis jeg fik skrevet det, og han skrev tilbage at han ikke hadede mig. Men nej, bogen er stadig ikke helt lukket. ikke nok, i hvert fald. Måske skal man bare sige, at nok er nok - at det her er det længste jeg når. Jeg ved godt, at det aldrig bliver os. Jeg er ikke længere bitter... Og manden har et barn med en kvinde, som han elsker. Han vil nok bare altid spøge lidt i mit liv - uhhhh ;o)

    God weekend til dig også!

    SvarSlet

Blog-arkiv