Sådn kan man også afslutte en festival

Jeg er hos mine forældre og rekreere.
Var på festival og havde det overmorsomt - indtil fredag nat. Var gået tidligt omkuld, fordi jeg havde drukket var kl.8 om morgenen og var endt med at blive dårlig.

Lidt efter midnat vågner jeg op og kaster op. Og kaster op. Og kaster op. Men jeg har ikke noget at kaste op, for i min brandert har jeg glemt at spise. OG drikke. Hele dagen. Har kun fået alkohol.
Så de næste tolv timer går med at brække galde op - skidelækkert. Derudover begynder jeg ryste helt vildt, nærmest krampeagtigt. Min lejr bliver naturligvis bekymrede for mig, og Dorthe og Stine følger mig op til samaritterne, der sender mig væk med beskeden om at spise banan,drikke cola og så spise chips. Menjeg kan jo intet holde i mig - ikke en gang den mindste tår vand. Alt kommer op. Tilbage i lejren ligger jeg og ryster videre.Jeg vil hjem og ringer til min far, men de har p.t. ingen bil, så jeg kunne ikke blive hentet. OG i øvrigt, så kan jeg slet ikke overskue at gå op til parkeringspladsen. I desperation går Stine ud og leder efter en vogn, så hun og nogle af drengene kan køre mig op til parkeringspladsen - hun kommer tilbage med sygeplejeske, som konstatere at jeg har fået hedeslag. De slæber mig op til J-tårnet, hvor jeg får skygge og lidt luft og får ringet efter nogen fra samaritterne. En falc-redder kommer til og konstaterer ligeledes at jeg skal op til samatitterne og have lagt væske ind med drop.

Efter lidt venten dukker to fyre op med en båre, men i det samme bliver de kaldt hen efter en bevidstløs pige.Kort efter dukker en bil op og henter mig, og jeg bliver kørt til samaritterne, hvor jeg får en liter væske ind gennem hånden. Desuden tager de mit blodtryk, der er alt for højt. De efterfølgende timer ligger jeg og ryster og kaster op og får målt min blodtryk med jævne mellemrum. Da jeg ikke får det bedre, beslutter de sig til sidst at jeg skal ind på sygehuset.

Jeg ankommer til skadestuen omkring 17.30, hvor jeg får mere drop, taget blodprøver og målt blodtryk. På det tidspunkt ryster jeg så meget af kramper, at jeg går i panik og hyperventilerer, så der må tre sygeplejesker og en beroligende pille til at få mig ned på jorden igen. Jeg havde det virkelig skidt og troede jeg skulle dø, fordi jeg pludselig ikke kunne mærke hænder og fødder og var følelsesløs i ansigtet, så jeg troede jeg ikke kunne trække vejret. Det er vist det mest ubehagelige jeg har oplevet i mit liv.

omkring 21.30 bliver jeg endelig tilset af en læge, der er meget bekymret over mine rystelser (som dog er blevet lidt bedre) og mit meget høje blodtryk. Vi snakker om at jeg har glemt at tage noget bestemt medicin under hele festivallen, og at rystelserne muligvis er abstinenser. SÅ hun beslutter at indlægge mig natten over.

Så kommer jeg op på en stue, bliver iført hospitalstøj og mere væske i drop. Og å begynder jeg heldigvis også selv at kunne drikke lidt igen, så jeg bliver udstyret med en kande saft og en skål suppe. Og noget af den medicin som jeg muligvis har abstinenser efter.

Det er nok den mst absurde oplevelse i mit liv. Jeg havde det SÅ dårligt. Så ser man lige mig i hospitalstøj med dropstativ.

Jeg sover næsten ikke hele natten, men ser lidt fjernsyn. Ved 4tiden falder jeg i søvn og sover til kl. 6, hvor en pige fra festivalen bliver bragt ind efter at have været helt umulig at kunne komme i kontakt med. Hun er imidlertid vågnet op igen og virker ok. Hun bliver sedt hjem ved 13-tiden.

Jeg selv får målt blodtryk ign-igen, og det er stadig alt for højt, selvom jeg lige er vågnet. Det lykkes mig at spise lidt yoghurt, men jeg har den ondeste kvalme og svedeture hele tiden.
Ved frokosttid beordre sygeplejerskerne mig til at spise noget mere, men da jeg vil hente det, bliver jeg fårlig - svimmel, kvalme og sveder, så jeg må blive fulgt tilbage. IGEN er mit blodtryk alt for højt. Jeg begynder at blive ret nervøs ved det!!!!!

Først 16.30 kommer lægen og tilser mig. Vi snakker lidt frem og tilbage, og selvom mit blodtryk er højt, så mener han, at jeg ikke fejler noget alvorligt. Det er rart at få at vide, for på det tidspunkt er jeg blevet ret bange over det med blodtrykket. Vi beslutter, at han vil udskrive mig efter et par timer, når jeg har fåt spist noget mere, og at jeg så tager hjem til min forældre - og går til egen læge og får undersøgt mit blodtryk.

Og her er jeg så nu Min far har en blodtryksmåler og det bliver ved med at være højt. Det gør mig lidt bange, men jeg har lovet bod og bedring : at tabe mig, skære kraftigt ned på kaffe og ikke mindst alkohol. I morgen har jeg en tid hos lægen.

Så.... Sikke en festival! Jeg må skrive om de sjove stunder på at andet tidspunkt.