tirsdag den 7. juli 2009

Sådn kan man også afslutte en festival

Jeg er hos mine forældre og rekreere.
Var på festival og havde det overmorsomt - indtil fredag nat. Var gået tidligt omkuld, fordi jeg havde drukket var kl.8 om morgenen og var endt med at blive dårlig.

Lidt efter midnat vågner jeg op og kaster op. Og kaster op. Og kaster op. Men jeg har ikke noget at kaste op, for i min brandert har jeg glemt at spise. OG drikke. Hele dagen. Har kun fået alkohol.
Så de næste tolv timer går med at brække galde op - skidelækkert. Derudover begynder jeg ryste helt vildt, nærmest krampeagtigt. Min lejr bliver naturligvis bekymrede for mig, og Dorthe og Stine følger mig op til samaritterne, der sender mig væk med beskeden om at spise banan,drikke cola og så spise chips. Menjeg kan jo intet holde i mig - ikke en gang den mindste tår vand. Alt kommer op. Tilbage i lejren ligger jeg og ryster videre.Jeg vil hjem og ringer til min far, men de har p.t. ingen bil, så jeg kunne ikke blive hentet. OG i øvrigt, så kan jeg slet ikke overskue at gå op til parkeringspladsen. I desperation går Stine ud og leder efter en vogn, så hun og nogle af drengene kan køre mig op til parkeringspladsen - hun kommer tilbage med sygeplejeske, som konstatere at jeg har fået hedeslag. De slæber mig op til J-tårnet, hvor jeg får skygge og lidt luft og får ringet efter nogen fra samaritterne. En falc-redder kommer til og konstaterer ligeledes at jeg skal op til samatitterne og have lagt væske ind med drop.

Efter lidt venten dukker to fyre op med en båre, men i det samme bliver de kaldt hen efter en bevidstløs pige.Kort efter dukker en bil op og henter mig, og jeg bliver kørt til samaritterne, hvor jeg får en liter væske ind gennem hånden. Desuden tager de mit blodtryk, der er alt for højt. De efterfølgende timer ligger jeg og ryster og kaster op og får målt min blodtryk med jævne mellemrum. Da jeg ikke får det bedre, beslutter de sig til sidst at jeg skal ind på sygehuset.

Jeg ankommer til skadestuen omkring 17.30, hvor jeg får mere drop, taget blodprøver og målt blodtryk. På det tidspunkt ryster jeg så meget af kramper, at jeg går i panik og hyperventilerer, så der må tre sygeplejesker og en beroligende pille til at få mig ned på jorden igen. Jeg havde det virkelig skidt og troede jeg skulle dø, fordi jeg pludselig ikke kunne mærke hænder og fødder og var følelsesløs i ansigtet, så jeg troede jeg ikke kunne trække vejret. Det er vist det mest ubehagelige jeg har oplevet i mit liv.

omkring 21.30 bliver jeg endelig tilset af en læge, der er meget bekymret over mine rystelser (som dog er blevet lidt bedre) og mit meget høje blodtryk. Vi snakker om at jeg har glemt at tage noget bestemt medicin under hele festivallen, og at rystelserne muligvis er abstinenser. SÅ hun beslutter at indlægge mig natten over.

Så kommer jeg op på en stue, bliver iført hospitalstøj og mere væske i drop. Og å begynder jeg heldigvis også selv at kunne drikke lidt igen, så jeg bliver udstyret med en kande saft og en skål suppe. Og noget af den medicin som jeg muligvis har abstinenser efter.

Det er nok den mst absurde oplevelse i mit liv. Jeg havde det SÅ dårligt. Så ser man lige mig i hospitalstøj med dropstativ.

Jeg sover næsten ikke hele natten, men ser lidt fjernsyn. Ved 4tiden falder jeg i søvn og sover til kl. 6, hvor en pige fra festivalen bliver bragt ind efter at have været helt umulig at kunne komme i kontakt med. Hun er imidlertid vågnet op igen og virker ok. Hun bliver sedt hjem ved 13-tiden.

Jeg selv får målt blodtryk ign-igen, og det er stadig alt for højt, selvom jeg lige er vågnet. Det lykkes mig at spise lidt yoghurt, men jeg har den ondeste kvalme og svedeture hele tiden.
Ved frokosttid beordre sygeplejerskerne mig til at spise noget mere, men da jeg vil hente det, bliver jeg fårlig - svimmel, kvalme og sveder, så jeg må blive fulgt tilbage. IGEN er mit blodtryk alt for højt. Jeg begynder at blive ret nervøs ved det!!!!!

Først 16.30 kommer lægen og tilser mig. Vi snakker lidt frem og tilbage, og selvom mit blodtryk er højt, så mener han, at jeg ikke fejler noget alvorligt. Det er rart at få at vide, for på det tidspunkt er jeg blevet ret bange over det med blodtrykket. Vi beslutter, at han vil udskrive mig efter et par timer, når jeg har fåt spist noget mere, og at jeg så tager hjem til min forældre - og går til egen læge og får undersøgt mit blodtryk.

Og her er jeg så nu Min far har en blodtryksmåler og det bliver ved med at være højt. Det gør mig lidt bange, men jeg har lovet bod og bedring : at tabe mig, skære kraftigt ned på kaffe og ikke mindst alkohol. I morgen har jeg en tid hos lægen.

Så.... Sikke en festival! Jeg må skrive om de sjove stunder på at andet tidspunkt.

7 kommentarer:

  1. Kære Natascha. Det gjorde ondt på mig at læse det her indlæg.. Du vækkede mine egne oplevelser med indlæggelse, angstanfald, for højt blodtryk og hjertebanken til live. Jeg ved ikke, hvad jeg vil sige med det, men måske du nu bare ved, at der findes en, som også har haft en rigtig ubehagelig oplevelse som din. Så du er ikke alene :) Og trænger du til et spark bagi og en træningspartner i fitnessdk, så er jeg klar. Og jeg tænker på dig.. Du skal nok komme på højkant igen! Og vær taknemmelig for, at det hele skete herhjemme på en festival, og ikke i udlandet. Pas godt på dig selv!! Knus og tanker fra Katrine.

    SvarSlet
  2. Hej K,
    Tak for det! Jeg er stadig lidt bange over det med blodtrykket, men da jeg målte det lige før, var det faldet en del. Jeg skal virkelig til at passe mere på mig selv. Ja, jeg er virkelig glad for at det bare var i Roskilde, og at jeg havde en god og bekymrende lejr omkring mig.
    Sådan kan det gå - bare typisk, det sker for mig! Fra nu af skal der andre boller på suppen :o)
    Knus.

    SvarSlet
  3. Det rusker altid lige lidt i en, med sådan en oplevelse i bagagen :) Det er nok meget sundt! Og mht. blodtrykket, så tager det også tid om at falde, når du har været ude i en psykisk presset situation. Da jeg lå indlagt, kom min koreanske læge sgu og sagde, at han var sikker på, jeg altid havde for højt blodtryk og at jeg skulle have gjort noget ved det - fordi det var for højt, da jeg lå der i sengen og havde været stresset over hele situationen, som på det tidspunkt havde varet halvanden uge. Jeg kunne stukket ham en tøsekælling på stedet.. Han gjorde mig simpelthen så hunde-rad! Og så var han den eneste, som kunne engelsk. Ingen af sygeplejerskerne kunne berolige mig. Altså altså.. Sikke noget :)

    SvarSlet
  4. Skrev jeg lige tøsekælling.. Haha.. Jeg tror min tanke gik på noget i stil med en kællinge-knytnæve eller et tøse-slask. Hvad ved jeg :) hehe

    SvarSlet
  5. Jaa, men det er da også en alvorlig sag. Både min søster, far og bror har for højt blodtryk. Mem jeg håber bare det var dehydreringen og angsten der gjorde det!

    SvarSlet
  6. Og hvis ikke, så må du bare handle på det, så det kan falde til ro igen :) Begge mine forældre har det også, men jeg kæmper med næb og klør for at holde mig sund og rask, så jeg kan undgå deres skavanker. Op med humøret søde dig :) Og sov rigtig godt!!

    SvarSlet
  7. Gud nej, for en historie!
    Glad for at høre du er okay igen! :)

    Karla

    SvarSlet

Blog-arkiv