tirsdag den 6. juli 2010

selvlede

Jeg er i psykotisk dårligt humør i disse dage! Jeg kan slet ikke holde mig selv ud. Og det føles som om alt den træning som jeg har knoklet med siden påske har været totalt nytteløs - for jeg var jo slet ikke smækker og lækker på Roskilde, og når jeg ser billeder af mig selv fra festivalen er jeg ved at kaste op. Tidligere, når jeg hadede min krop, så havde jeg i det mindste mit ansigt som jeg kunne lide. Men det har jeg ikke kunne i et par år nu. Jeg synes, jeg er SÅ grim. Jeg hader at jeg altid er så hævet om øjnene, hvilket ser endnu mere latterligt ud, når jeg smiler. Så bliver mine øjne nærmest helt væk. Og min flæskede hals og skæve hage. Og mund der krænger underligt nedad, når jeg griner - jeg kan slet ikke holde mig ud! Alt hvad jeg er ser er grim og utiltrækkende. Jeg kan godt forstå at jeg ikke kan få en kæreste, når jeg ser sådan her ud. Øv.

Lige nu laver jeg mad. Maria og jeg skal i Grønnegårdsteatret i aften og se Don Juan, medbringende madkurv. Jeg laver en frugttærte, dadler med bacon og sød chilisovs, bruscette med serranoskinke og grillede artiskokker, og en kartoffelsalat med ærter og mynte.
Indsendt af kl.
Etiketter: , , ,

5 kommentarer:

  1. Nina6. juli 2010 kl. 14.17

    Det at du ikke har nogen kæreste, har nok intet med dit udseende at gøre, snarere dit lave selvværd. Har du overvejet at få arbejdet lidt med det hos en prof?

    Du ser knaldgodt ud, og at du ikke selv kan se det, er skræmmende.

    SvarSlet
  2. Hvorfor f..... skal det være så svært?6. juli 2010 kl. 16.59

    Kære Natascha.
    Jeg kan fornemme, at vi har det lidt på samme måde. Jeg kan se, at du er glad for mad, for du fremtryller jo så meget lækker mad. Jeg er også glad for god mad og det kan ses og det ærgrer mig. Og så siger jeg til mig selv, hvorfor helvede gør jeg så ikke noget ved det. Men det er svært. Forleden var vi sammen med nogle venner, hvis barnebarn havde tabt sig 15 kg på "suppekuren". Mormoderen havde før- og efterbilleder med af barnebarnet og var stolt som en pave. Hun så også superflot ud nu. Jeg har suppekuren liggende et eller andet sted. Nu vil jeg prøve at finde ud af hvor og så vil jeg prøve den igen og så håbe på lidt opbakning i baglandet. Jeg har tidligere forsøgt mig, men kuren er streng og kræver rigtig meget rygrad og det havde jeg vist ikke nok af på det tidspunkt. Du skriver, at du har trænet meget. Jeg er helt sikker på, at det alligevel har gjort en forskel, selvom du måske ikke lige selv fornemmer det. Bare klø på og husk: det med kærester kommer meget an på hvad man indeholder og jeg tror du er en sød og god kæreste, når den rette dukker op. Hilsen Jette

    SvarSlet
  3. Natascha6. juli 2010 kl. 23.16

    Tak for de søde ord, Jette og Nina, de varmer. Jeg kan sagtens gøre mere ved maden - det ved jeg, men det er svært. Lige nu er jeg lidt træt af at fire måneders intens træning ikke har gjort så meget, men det ville klart have hjulpet hvis jeg også havde fulgt en lidt mere streng diet. Det har jeg bare ikke haft overskud til, haha, når jeg træner så meget bliver jeg jo for træt til at lave mad!!!

    Prøver nu på at tage mig sammen til at komme i gang med træningen igen efter en uges roskilde. Svrt at komme op på hesten igen, især når det føles som om det slet ikke giver pote.

    Tak igen.

    SvarSlet
  4. Hazel7. juli 2010 kl. 18.43

    Præcis sådan der havde jeg det også for nogle år siden. Der er 2 ting, der har hjulpet:

    1. Hver gang nogen giver dig en kompliment (på alt, ikke kun dit udseende), så skriv det op i en lille bog el. lign. Og tilføj dine egne komplimenter (hvis du f.eks. giver din plads i bussen til en gammel dame, får gjort noget, du har udskudt/frygtet osv).

    2. Gem alle de billeder af dig selv, du synes er gode. Okay, det er måske ikke mange og måske især ikke i starten, men så gem dem du får positive kommentarer på på facebook eller andet. Når du føler dig grim, så kig på dem og se, at du faktisk kan se rigtigt køn ud. Tricket er at lære at se sig selv uden med det samme at sammenligne med andre, for det fører ingen steder, og at andre ser godt ud, betyder faktisk ikke, at du ser mindre godt ud. (Det er ret svært til at starte med, men ofte er det, fordi man zoomer ind på forskellige områder i f.eks. sit ansigt, så det kommer til at se helt forvrænget ud i sine egne øjne).

    HVIS det ikke hjælper, så kan det godt være, fordi du bare er lidt ufotogen (i så fald er du heldig, for du ser faktisk ret godt ud på billeder). Det har jeg fundet ud af, at jeg er. Jeg er konstant utilfreds med, hvordan jeg ser ud på billeder, men når jeg ser mig i spejlet, synes jeg oftest, at jeg ser ret godt ud. Det kan altså godt være tilfældet, så lad være med at slå dig i hovedet med, at du er grim, bare fordi du måske ikke ser så godt ud på billeder. Fotografier fortæller ikke nødvendigvis sandheden.

    Og et klassisk trick er også at finde et baby-billede af dig selv og tænke over, om den der lille krop på billedet har fortjent at få at vide, at hendes krop er helt forkert, at hendes mundviger vender mærkeligt, at hendes smil er latterligt? Kunne du finde på at sige til hende, at hun lige så godt kunne lade være med at eksistere, fordi hun alligevel bliver "grim"? Og hvis ikke, hvorfor er det så okay, at du siger det til dig selv?

    Du er utroligt køn, men selv hvis du ikke var, hvad så? Er det virkeligt det vigtigste ved dig? Kan man ikke være noget værd, hvis man er grim på billeder?

    Nu blev det lidt langt, undskyld :)

    SvarSlet
  5. Natascha9. juli 2010 kl. 17.15

    Tak for alle de gode råd og de søde ord, Louisa! Jeg vil helt klart prøve nogle af dem af - hurtigst muligt! Min selvtillid er vist bare lidt ude af drift for tiden. Det er hel vildt træls. Og så må man vel bare prøve på at hanke lidt op i sig selv og gøre noget ved tingene.

    Tak igen <3
    K.h. Natascha

    SvarSlet

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)

Blog-arkiv