Det har været en fin dag. Efter en uge eller to med jobproblemer, der har gjort mig så ked, så ked, så har jeg i dag været vred. De behandler mig sgu ikke ordentligt! Det de gør er ikke fair. Hverken for mig, min kollega eller klassen. Det kan de ikke være bekendt! Jeg har fandme knoklet for den klasse - og jeg elsker mit arbejde. Øv. Det er ikke mig, der er noget i vejen med. Og jeg er IKKE en ensom freak, der kun har mit job at gå op i.
Nå. Men det gode ved dagen. Jeg har ikke været på job. Klassen har været på uddannelsesmesse og jeg var ikke sat på. Så i stedet for at tage derud alligeel og sidde og arbejde blev jeg hjemme. Sov længe, rigtig længe, næsten til kl. 12. Stod op, gik i bad, drak kaffe og ryddede lidt op inden jeg cyklede til Nørrebro og besøgte Louise og hendes lille nye baby - kors, hun var sød, sød, sød. Det var superhyggeligt at se Louise.
Bagefter tog jeg hjem og bagte kanelsnegle og ryddede lidt mere op. Lækre kanelsnegle med smeltet mørk chokolade på. Som jeg kan spise sammen med Nanna i morgen, når vi skal gå tur eller drikke kaffe hos mig (jeg HAR nemlig venner!). Hørte Chopin i mens, nussede rundt og nød duften af kanel og de smukke toner af musik. Så satte jeg mig til at lave pynt til min troldegren i vinduet. Jeg har lavet sådan nogle hænge-dimser med perler i tusind farver. Jeg har kun lavet seks stykker i dag, men det ser supergodt ud, hurra! Drikker te af verdens største kop og prøvesmager kanelsnegle.
Jobbet skal IKKE få lov til at slå mig ud!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Blog-arkiv
-
▼
2009
(492)
-
▼
november
(40)
- On my way?
- Onsdag i billeder
- Fin dag
- Fjerlet ring
- En ensom freak?
- Ballonen
- Søndagssang
- Julegave-ønske
- Hårinspiration
- Starbucks og strand
- Loppe-billeder!
- I want this one!!
- Elementært, min kære!
- Jeg elsker stiletter...
- Den gang da jeg var lille...
- Seng
- Små hjerner, små fornøjelser...
- Succes
- Bar overkrop
- Overmod?
- God karma, positivitet og Oreos
- Mint to be together
- Another night in
- Hm hm hm
- Smukke billeder og kys
- Muffins
- Svin?
- Jeg ville jo lyve...
- Jeg elsker...
- Mauer
- Aner
- Fine ASOS-ting
- En på tangenten, haha
- Anbefaling
- Jeg ønsker mig...
- Sne
- Robert P.
- Sig det ikke til nogen...
- Alfe-julegave-ønske
- influenza :o(
-
▼
november
(40)
Hvaffornogen hængedimser? Må man se?
SvarSletOg nu bliver jeg nødt til at spørge: Hvad er historien bag det med, at du skulle være en ensom freak? Er der nogen, der simpelthen har sagt det ordret?
Hurra! Glæder mig til snegle. Vi ses senere.
SvarSletHængedimserne skal du nok få at se! Jeg har naturligvis taget villeder, var bare for doven til at lægge dem op i går.
SvarSletHistorien om at jeg en ensom freak... Kort fortalt, så bliver jeg degraderet på job - det fag jeg kan og er god til bliver taget fra mig, så jeg står tilbage med det som for mig bare er fyld i mit skema. Det gør det fordi jeg har været syg, og fordi - kom det frem - at de tror, at jeg går for meget op i mit job. De brugte ordene "lægger for meget af min identitet i det" og "der skal være plads til andre ting i dit liv". Og så spurgte de mig om hvad jeg lavede i min fritid, for de var bekymrede over at jeg aldrig nævnte familie og venner... Jeg var helt paf. Måske skulle jeg give dem linket til min blog....