lørdag den 11. december 2010

Julestemning

Jeg har ikke vældig meget julepynt oppe, da jeg jo bor temmelig småt og har mange ting - så kommer det nemt til at se rodet ud. Det er en skam, for jeg gad godt at pynte helt vildt op :o) Men altså, jeg har denne her troldhassel, som hænger i mit vindue hele året og i højtidens anledning bliver pyntet med bl.a. mine Georg Jensen lyseholdere, som jeg ønsker mig til jul hvert år - til Annes store morskab. Jeg har syv indtil videre, men skal jeg en gang have et rigtigt juletræ, så skal der nok lidt flere til, så jeg ønsker mig dem troligt hvert år.

Er de ikke fine?
Udover troldhaslen har jeg en stjernelampe i altandøren, et par lys på en tallerken pyntet med juletræskugler og et rådyr, og så et par hjemmesyede stofhjerter som jeg har fået af en veninde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv