tirsdag den 14. december 2010

knækkede tænder og andre ulykker

Ting man skulle tro var nemme at få fat på i denne tid:

1) Kardemommekapsler.
2) Konfektforme.

Men det var de ikke - godnat og sov godt.
Dog skal det sige at jeg har fået fat på kardemommekapslerne efter megen møje og besvær. Konfektformene kigger jeg videre efter.

Og så knækkede jeg lige en tand på mit hjemmebagte rugbrød her morgen. Var ellers lige så glad for at det denne gang var blevet noget nær perfekt i smag og konsistens denne gang, men forbander jeg det langt. Måske er den dog ikke knækket - det kan være det bare er en plombe der er faldet ud... Men uanset, så er det NEDEREN for jeg har sgu da ikke råd til det. Har ringet til tandlægehøjskolen, men der skal man bare komme ind mellem 8 og 9 om morgenen, så det gør jeg i morgen. Men selvom det bliver billigt, så har jeg stadig ingen penge. Hm. Indtil videre gør det ikke ondt, måske kan det vente til en gang i januar - hvor jeg jo er helt vildt rig, NOT. Men dog bedre end nu.

Derudover har jeg været til møde i a-kassen. Uh, jeg tror at de der konsulenter er vildt glade og i godt humør efter en sådan en samtale med mig!!! Eller, måske ikke. Stakkels dem der skal lægge øre til min surhed og negativiteter. Fyren lagde ellers ud med en god gang small talk og var i godt humør, men hans smil blegnede noget efterhånden.

HAM: Nå, men jeg kan se, du søger nok.
MIG: Ja, men som du ser, så søger jeg nærmest kun lærerjob og det er jo lidt fjollet eftersom jeg hader at være lærer og aldrig vil være det igen, men der er jo ligesom ikke andet at søge - inde under kommunikation er der for fanden kun ledersillinger, stillinger hvor man skal have vildt meget erfaring eller praktikstillinger. Praktikstillinger, hvad sker der lige for det?? Da jeg læste var det nærmest umuligt at få et relevant studiejob eller praktik, men nu er det ligesom den måde firmaerne får arbejdskraft på!

Lidt senere....

HAM: Søger du bredt geografisk?
MIG: Nej egentlig ikke nok, men jeg gider altså ikke at rejse land og rige rundt for et elendigt skodarbejde som jeg hader. Jeg er dog villig til at rejse langt for et relevant arbejde, men det får jeg jo aldrig i mit liv.

Han så lidt træt ud, da vi sagde farvel.

Åh jeg er bare så træt af det hele.

Nå, nu kalder frokosten (bilder jeg mig ind). Skal prøve på at beholde resten af gebisset intakt på trods af rugbrødet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv