torsdag den 6. maj 2010

Øjeblikke!

Lidt billeder fra hist og her....

Lige nu har jeg knækbrød i ovnen - men jeg er lidt nervøs for om det bliver godt, for jeg kom til at bytte om på nogle af målene, så dejen føltes ikke som den plejer.


Et halvt kuld chokomuffins til min søde elever. Resten er på en anden plade, og jeg lavede en lige så stor portion i går. I morgen er min sidste officielle dag i vikariatet :o(


Jeg fik den sødeste tegning af tre piger fra 3.u i dag.
På den står : Til verdens bedste vikar Natasja fra Anna, Silke og Mathilde.
Go vikar - Ond vikar (Neal ?? Ved ikke hvem han er, men de sagde, at han sagde HOLD KÆFT til dem, og det må man ikke!
Den onde vikar har en pistol og siger "Pis den er ikke ladt", og jeg siger "Stop i Langelinieskolen navn".
Jeg er vældig glad for tegningen!!!!!!!!


Blomsterfrø. Okseøje skal i altankassen, når jeg ikke fryser så meget (hvilket jeg gør i dag), og Kæmpesolsikkerne har jeg plantet i et par potter.


Et glimt fra i tirsdags, hvor jeg mødtes med forårsfine Anne på Din Nye Ven.



Stilretning på Dyrehaven... Hygge med kaffe.


Efter en regnfuld cykeltur hjem!

2 kommentarer:

  1. Den er SÅ fed! I love it. Jeg vil få den lamineret hjemme hos min søster i morgen

    SvarSlet

Blog-arkiv