fredag den 7. maj 2010

I dag var min sidste dag i barselsvikariaet med 5.a, 5.b og 3.u. Det var lidt vemodigt, for jeg har været rigtig glad for stedet og for klasserne. Eleverne var søde og i 3.u blev jeg mødt af søde ord på tavlen. I 5.a havde tre af pigerne købt vin, blomst og Summerbird-chokolade til mig, i mens e tra drenge, som hader mig, havde skrevet "NATASCHAS SIDSTE DAG JUUUUUUHUUUUUU" på tavlen.

Jeg havde det rigtig dårligt i morges, så jeg besluttede mig for at aflyse mine to træningstimer om eftermiddagen, så jeg kunne komme tidligt hjem og slappe af. Skulle have fri efter de to første timer. Men da jeg kom ud på skolen opdagede jeg, at jeg havde fået to vikartimer i 4+5. lektion - hvilket ovenikøbet gav en mellemtime.Og så ringede de ovenikøbet fra mit gamle job i vuggestuen og spurgte om jeg kunne komme og hjælpe dem om eftermiddagen. Pga. økonomi, sagde jeg ja, selvom jeg havde det skidt... Men kort efter ringede de tilbage og sagde at jeg alligevel ikke behøvede at komme. Held i uheld... Ville jo egentlig gerne have tjent pengene, men var også vildt smadret.

Tog efter job hjem og sov i et par timer før Rie kom. Vi lavede sund sund sund salat med alle mulige lækre ting. Asparges, rødbedespirer, cocktailtomater, solsikkekerner, kalkun, brocoli, gulerødder, agurk og avocado. Rie skulle hjælpe mig med at sætte min økonomi sammen... Jeg kan jo ikke fatte at det aldrig passser, at jeg ikke har penge og i det hele taget hvordan ting fungere. Vi fik kigget på en del - bl.a. skulle jeg have styr på noget med forsikringer. Men vi fandt også ud af at jeg betaler 380 til fagforening om måneden - og at jeg kan skifte til én hvor jeg kun betaler 100 kr - inklusiv en ulykkesforsikring. Så faktisk, når vi regnede sammen - så betaler jeg for meget til min budgetkonto, og ved vores ændringer, kommer jeg til at bruge 100 kroner mere om måneden MEN for det får jeg flere forsikringer oveni OG jeg kommer til at betale lidt mere af på lån. Om senest tre år er forbrugslån væk og en hel del studielån også. Det er en rar tanke. Jeg blev helt optimistisk.

MEN. Jeg skal virklig virkelig virkelig holde mig selv i tøjlerne. Med det der shopping. Ikke at jeg synes, jeg shopper specielt meget, men jeg tænker tit på det, og lidt bliver det jo også til. Men jeg må se at få nogle adre værdier i mit liv, hahahaah.

Nu sidder jeg i min sofa og skal snart sove. Skal til yoga i morgen formiddag. Har det stadig skidt, men tror at den juice jeg lavede til mig og Rie vil hjælpe. Den var med masser af ingefær, meget lime, rødbede og æble. Ren sundhed lige ned i svælget ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv