POPKULTURISTEN

Jg gad godt at være lige der. Eller måske i en hytte der var knap så rønneagtig, men stadig gemt lidt væk i buske og træer. Måske langt inde i en svensk skov, eller noget.

Jeg trænger til at komme lidt væk.
Er i lidt skidt humør i disse dage, men jeg ved ikke rigtig hvorfor, for jeg har prøvet at liste alle de gode ting op i mit liv, og der er sandhed mange. De dårlige ting er klart i undertal. Men det er irriterende dårlige ting! Det er især penge. Penge går mig på, og det går mig på, at det går mig. At det skal betyde så meget. Det har det ikke gjort før. Jo, det har det, men det har været en meget mere kortsigtet irritation, over ikke at have penge her og nu til ting, som jeg gerne ville. Over ikke at få betalt regninger. Nu bliver regninger betalt. Men jeg har ingen penge - på lang sigt, og det er nederen.
Jeg vil så gerne flytte, men det kommer jeg ikke til de første mange år. Jeg kan ikke købe noget, nej, men så kan man leje. Men nej, det kan man ikke, fordi man ikke har ret mange penge og lige nu sidder så billigt i husleje at det rent faktisk er muligt at betale af på lån. Så der er ikke råd til en tredobling af husleje. Og det ville der være, hvis jeg ikke skyldte så meget væk.
Jeg var endelig til møde i banken i går, og han var heller ikke videre optimistisk at høre på.

Og så skal jeg på date i aften.
Og det burde jo ikke være et irritationsmoment, og jeg glæder mig også, for han virker sød, fornuftig og vildt sjov.
Men så dukker alle usikkerhederne og de dårlige oplevelser pludselig frem, og den positivitet og optimisme som jeg har levet på de sidste mange måneder forsvinder som dug for solen. Og jeg husker alle skuffelserne. Og hvorfor skulle de her egentlig blive anderledes? Enten er han ikke noget - og så bliver jeg skuffet. Eller også synes han at jeg ikke er noget, og så bliver jeg endnu mere skuffet.

Nå. Der er jo i virkeligheden ikke noget at være så sur over. Solen skinner og alle muligheder ligger åbne for mig, og jeg skal jo bare være glad for at jeg er begyndt at tage mig selv lidt alvorligt, så jeg har prøvet på at hanke op i min økonomi og det er lykkedes for mig at skære kraftigt ned på alkohol, så jeg rent faktisk ikke har været megastiv siden januar. Jeg har gode venner, jeg har mad på bordet og masser af fint tøj. Jeg lider jo bestemt ingen nød. Jeg har en fin uddannelse, som jeg godt nok ikke kan bruge til noget sådan rent formelt, men jeg har dog lært et og andet.
Og om lidt skal jeg ned og danse i et par timer.

Happy happy!