For det første! Jeg er jo vild med at gå ture med musik i ørerne og en kop kaffe i hånden. Men al den take-away-kaffe er jo dyr og passer hverken ind i juni-september projektet eller RedNataschasØkonomi. Jeg PLEJEDE at have sådan et termokrus, som jeg kunne tage med mig, men jeg glemte det desværre i toget og har ikke kunne finde et ordentlig et siden. For jeg nægter simpelthen at give en formue for det! Dét jeg havde, havde jeg købt i netto for en tyver. Det var fint og det fungerede upåklageligt. Og hver gang jeg finder nogen nu, så koster de kassen, har en hank (og det skal der ikke være på, for de skal passe i min cykel-kaffe-holder) eller også er de grimme.

Men jeg må have mig et nyt krus! Men sparer penge, kan sørge for at kaffen er økologisk og så slipper jeg for at støtte en multinational virksomhed, som 7-11, der sikkert ikke betaler skat. Ej, det sidste ved jeg ikke noget som helst om, så den kommentar må stå for min egen regning. Jeg blev bare grebet af tanken om at gøre noget godt bare ved at købe et krus, hæhæ.
En anden ting, som jeg vil have, er fold-ud indkøbstasker. Det er min store dårlige samvittighed - både økonomisk og miljømæssigt - at jeg ofte køber plastikposer, når jeg køber ind. Det er jo SÅ dumt. 3 kroner mig her og 3 kroner mig her... Og dødsygt emballagespild. Det må høre op.
MEN. Indkøbsposer kan man jo få masser af, men jeg får dem ikke taget med MEDMINDRE de er så smarte, at de kan foldes sammen, så de ingenting fylder, så jeg altid kan have dem i tasken. Jeg køber for det meste ind, når jeg er på vej hjem fra et eller andet, og så ville det jo være rart bare at kunne hive dem op ad tasken. Jeg VED bare, at jeg ikke gider at have dem til at ligge og krølle og fylde og irritere i tasken. De skal kunne foldes sammen.
Et svar på mit behov kunne være sådan en taske her fra Trendsales.


Ved DU hvor jeg kan finde ovenstående ting? Så giv mig et praj - jeg vil elske dig for det!
Har din mor mon ikke sådan nogle gamle stofnet - min mor er i hvert fald typen der har en milliard og dem som jeg tidligere syntes var pinlige er nu egentlig meget cool.
SvarSletAf sites kender jeg det her - men prisen er næsten den samme som dem du viser.
http://www.greenstyle.dk/shop/frontpage.html
Den her kan jeg huske jeg lagde mærke til i bunken af pressemeddelelser engang:
SvarSlethttp://www.envirosax.com/
Har selv sådan en her, bare i orange. Reisenthel har faktisk mange billige sager...
http://www.emmers.dk/product_info.php?manufacturers_id=7&products_id=1531
Jamen altså!
SvarSletTusind tak, damer! Jeg er faldet for dem fra Envirosax - de er sjove og til en overkommelig pris!
Hurra! Så mangler jeg bare termokruset!