torsdag den 14. januar 2010

Kakao med Hannah-barnet

I går havde jeg inviteret Hannah på gå-tur og varm kakao med flødeskum. Det er altid festligt at tilbringe tid med hende - Jeg er vild med den unge. Men tænk, den anden dag var hun halvandet år, nu er hun 5. Og et halvt!

Kakaoen blev indtaget på Baresso.
Ordentlig meget flødeskum!

Hannah og jeg har altid mange vigtige diskussioner.
Hannah: Jeg synes, du skal komme tilbage i børnehaven og være køkkendame igen.
Mig: Ja, det kunne være hyggeligt, men hvis jeg gjorde det, så ville Fanny jo ikke have noget arbejde.
Hannah: Nu er det en mand, der er i køkkenet. En fransk kok!
Mig: Nå! Det lyder interessant. En fransk kok!
Hannah: Ja, han kommer fra samme land som Pippi.
Mig: Pippi??! Hannah, mener du så ikke at det er en svensk kok?
Hannah: Er Pippi fra Sverige?


Hannah: EJ, hvor er vi tossede, Natascha! Jeg bliver altid så skør, når jeg er sammen med dig!
På et tidspunkt passerede vi en avis forside, prydet med Annie Fønss.
Hannah: Hun ser grim ud...
Mig: Ja, hun er ikke for køn. Der står, hun skal i fængsel...
Hannah: Hvorfor skal hun i fængsel? Hvad har hun gjort?
Mig: Hm, tja, jeg kan faktisk ikke lige huske det... Jeg tror måske, det har noget at gøre med, at hun har snydt med en hel masse penge... Men jeg ikke sikker.
Hannah: Ligesom hvis man køber noget og kassedamen kommer til at give én for mange penge tilbage, når man betaler, og man så opdager det, men ikke fortæller kassedamen det, men bare tager pengene?
Mig: Hmm nej, ikke helt sådan... Men noget i den retning, ja.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv