fredag den 8. januar 2010

Handywoman

Jeg gad godt at være en rigtig handywoman. Sådan en, som er stolt af at have sit eget bor og som ejer en velassorteret værktøjskasse. Sådan én som sætter ting op selv og ved hvad der menes, når der bliver talt om elektriske ting.

Sådan én er jeg ikke. Og nogle gange, så føler jeg mig som en fjollet lille pige med alt for mange sko og kjoler. Når jeg skal have samlet noget, så ringer jeg efter Torben, min barndomsven, som bor i nærheden. Men den dag, han beslutter sig for at flytte ud af byen - der har jeg et problem!

Mit nye køleskab er lige arriveret... Men selvom jeg havde betalt mig fra at få det båret op og sat til, så var det ikke uden problemer, for dem som har lavet mit køkken er tilsyneladende lige så håbløse i gør-det-selv-genren som jeg selv. Jeg nævner i flæng en låge som ikke kan åbnes helt, fordi den kolliderer med væggen og elektriske installationer som er gemt væk bag en reol og en plade, så elektrikeren ikke kan komme til. Og nu: Køleskabsledning er flækket sammen med ledningen til emhætten, så disse to måtte flås fra hinanden, for at det gamle køleskab kunne blive fjernet - med resultatet at jeg nu ikke kan bruge min emhætte. FLOT.

Og hvad skal jeg gøre ved det???? Jeg har da ikke forstand på den slags. Så nu står mit køleskab midt på gulvet og flagrer, fordi det ikke lige kunne sættes op. Og jeg er opgivende.

Men jeg har faktisk fået en idé! Nogen burde lave et kursus for sådan nogen som mig (for jeg tror ikke, jeg er den eneste). Kurset kunne eksempelvis hedde KVINDE - FIND DIN INDRE HANDYWOMAN.
Så kunne man få en indføring i de vigtigste værktøjer og deres anvendelse... Om man kunne tage kørekort til slagbor. Man kunne have lektier for, fx. at terpe værktøj og gør-det-selv-begreber eller bevise at man kan bore eet eller andet i væggen. Uden at smadre væg og bor.

DET kursus ville jeg helt klar tage. Så så man lige mig med en boremaskine og et vaterpas. Måske ville man blive helt bidt af det og i fremtiden bruge sine lørdag formiddage nede i Silvan. Over rødvinen med veninderne ville man diskutere skruer og raw plugs... Og konkurrere om hvem der har det fedeste vaterpas. Altid have en skruetrækker i håndtasken... Måske ville jeg endda komme til at skifte mine kjoler ud med et par overalls!! Ha ha ha. ja ja, spøg til side. Men jeg kunne virkelig godt bruge sådan et kursus.

Eller en stor og stærk kæreste med en fyldt værktøjskasse :o)

6 kommentarer:

  1. Vi må tage hinanden i hånden og håbe på at AOF gider oprette sådan et hold. Håndværk for dummies ;o)

    SvarSlet
  2. Silvan har sommetider sådan nogle kurser (for kvinder). Og jeg vil gerne med.

    SvarSlet
  3. Sejt! Det er en aftale. Sig til hvis du ser sådan et.

    SvarSlet
  4. Jeg er SÅ træt af, at hver gang jeg flytter har jeg en stak billeder og knagerækker osv. liggende i lang lang tid, fordi jeg ikke liige kender nogen som har kørekort til min lyserøde værktøjskasse..

    SvarSlet
  5. Men du HAR en værtøjskasse?!? Respekt til dig! Jeg har en hammer og en skruetrækker liggende under vasken ;o) Men du er vist også grydeklar til et gør-det-selv-kursus ;o)

    SvarSlet

Blog-arkiv