torsdag den 7. januar 2010

De gamle støvler...

Da jeg var i kælderen den anden dag, fandt jeg mine gamle Martens støvler. De er jo ekstremt moderne nu, så måske skulle jeg hive dem op fra gemmerne? På den anden side, så er de temmelig udtrådte og beskidte... Men de er jo også over 15 år gamle. Ved ikke hvorfor jeg har gemt dem!

Oprydningen fortsætter her i mit lille hjem på Amager. Er p.t. lidt bitter, fordi Torben i går kom og borede i min betonvæk med sit slagbor. Slagbor var ikke lige nok!!! Det er umuligt at gennemføre, man kan ikke bore langt nok ind. Så kun EN fe-knage kom op at hænge, det er vildt frustrerende. Jeg havde lige sådan glædet mig til at få jakker op at hænge på de fine knager, øvøvøvøvøvvvøvvøøv!!!!

Men derudover har jeg fået en lille reolting op i brusekabinen, vasket gulv, renset ovn + plader, vasket fire maskiner tøj, pudset vinduer og lagt resten af mine dvd'er i æsker, så det ser nydeligt ud.

Jeg har stadig et cd-projekt. Da jeg besøgte en veninde i Stockholm, så jeg at hun havde gjort noget ret smart. Hun rejser/flytter en del, så hun havde taget alt ud af cd-coverne, også selve forsiden og bagsiden, og sat dem i sådan nogle gennemsigtige plasticlommer. Og så fyldte de jo pludselig ingenting, men man havde stadig det hele. DET VIL JEG OGSÅ! Men hvor får man fat i sådanne lommer??? (Og vil jeg fortryde ikke at have dem i de originale covers??? Det tror jeg dog ikke).

Ellers intet nyt fra vestfronten! Computer er latterlig igen, så dokumentationsbilleder må lige vente. Yoga senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv