En Hmmm-dag.

Har prøvet på at gøre dagen rar og hyggelig. Trods alt. Omkring frokosttid mødtes jeg med Maria og vi gik ud og spiste frokost og ledte efter en ny hue til hende, men endte med at købe en til mig... Typisk. For jeg har jo ikke særlig mange huer i forvejen (get the Ironi? jeg har ca. en milliard). Den er sådan lidt russeragtig i det.

Derefter tog vi hjem til mig og så The Jane Austen Book Club, som ikke var særlig god. Faktisk slet ikke, synes jeg. Men et eller andet sted var den ok til at slå en trist mandag ihjel med, trods alt.


Siden Maria gik har jeg siddet og sukket over en vis herres profilbillede. Hej Hej Natascha 14 år. Har ellers svinet ham til hele dagen. Jeg synes, han er arogant og irriterende. Kunne mærke at han med vilje prøvede på at provokere mig den anden dag, og så sagde han, at jeg roder (!!!!) Ja ok, jeg har en lejlighed fyldt med ting, alt for mange ting, så der kommer nemt til at se lidt messy ud, men vi kan jo ikke allesammen være anale-ordensmennesker med korrekte og smarte meninger, BAH!! Idiot! Men det værste er, at jeg hele dagen har gået og været pinlig og flov over min lejlighed. Har købt nyt køleskab, fordi det gamle larmer helt ustyrligt meget, hvilket han også kommenterede, men det eneste jeg kan tænke er "gid jeg havde haft købt det for en uge siden. Og jeg kigger på mine ruder og tænker "Christ, altså, hvorfor pudsede jeg dem ikke i sidste uge?" Eller vaskede mine bunker af snavsetøj. Eller vaskede gulv. Eller i det mindste fik ordnet det med det garderobestativ som gik i stykker for TRE måneder siden, så mit skab er stoppet med frakker og min hverdagsjakke og halstørklæde ligger i stuen i min lænestol. Sådan en sjuske jeg er! Jeg har lyst til at grave mig ned....

Og HVORFOR bliver man forelsket i den slags idioter?

Har nu opdaget et band her til aften. THE AIRBORN TOXIC EVENT. Jeg kan vildt godt lide det, prøv at tjekke det ud på youtube - gør dig selv den tjeneste...