tirsdag den 10. maj 2011

Random - Påske

En af påskedagene gik jeg en laaaaang tur og tænkte. Jeg havde to kameraer med og vejret var fantastisk. Først var planen at gå rundt ved Christiania, som jeg plejer, men da jeg nåede ud til Christianshavn ombestemte jeg mig, gik ad det yderst venstre voldanlæg og over på Bryggen og derudaf til cykelbroen, som jeg længe har ville tage et par billeder af. Derefter ville jeg gå over fælleden på vej hjem, men mens jeg gik der kom jeg i tanke om at det var en dårlig idé, da jeg skulle i grønthandler. Og så ringede Rikke og spurgte om jeg ville gå en tur ved Christiania. Så gik jeg hele vejen derover igen og lidt rundt derude, inden jeg gik ad Amagerbrogade hjem. Og vups, så var der lige gået fire timer med det. Men en dejlig dag.

Jeg glæder mig til at have penge, så jeg kan fremkalde Holga-billederne. Tror der kom mange fine ud af den tur.






Nu er det tirsdag og jeg har byttet dagens to dansetimer ud med yoga på Nørrebro her til morgen, da jeg ikke har været til yoga i tre uger og trænger til det. Og så får jeg jo en cykeltur oveni. Vågnede kl. 6.50 her til morgen, men nu er den allerede 8 - tiden flyver, tiden flyver. Skal nå nogle praktiske ting i dag, og så er det kaffetid med Nanna - glæder mig til at se hende.

Da jeg havde min lydproduktion med til Forskningen Døgn, fik vi en gave som betaling - en rigtig fin lædermappe fra Illum, som jeg dog ikke rigtig kan bruge, men den var også ment til at kunne blive byttet. Jeg vil gå ind og se på sagen i dag efter yoga. Ved det nok er utopisk at forestille sig, at man kan finde et par jeans til 500 kroner derinde, men jeg kunne faktisk godt tænke mig et par jeans nu. Ja, du hørte rigtig. Nu må vi se. Har også brug for en ny pung, da den gamle beck søndergaard slet ikke hænger sammen mere... På den anden side, så har jeg alligevel ingen penge at have i den, haha.

2 kommentarer:

  1. Sikken en tur!! ;-)

    Hvor hænger alle de fine hængelåse henne?

    SvarSlet
  2. Det gør de på cykelbroen over til Amager :o) Der er vildt mange - så fint!

    SvarSlet

Blog-arkiv