fredag den 11. marts 2011

Av min tand

Hvis en rodbehandling går ud på at slå tanden helt ihjel, HVORFOR har jeg så så ondt?

Fik lavet første del af rodbehandlingen i går, og det var overvejende en god oplevelse. Ikke mindst pga den lille beroligende pille, som tandlægen havde udleveret til mig i forvejen grundet voldsom tandlægeangst. Jeg siger jer - to af dem og man kunne have date-raped mig. Jeg var helt væk! Da den skulle tages en time inden behandlingen, tog jeg den lige inden jeg skulle ud af døren.

Allerede på vej ned af trappen kunne jeg mærke det snurre i benene. Da jeg stod og ventede på metro begyndte jeg at få sådan en uvirkelighedsfølelse, hvor tingene ikke helt fulgte med mit syn. På Nørreport station mødtes jeg med Maria, da pilleindtaget krævede at man havde en person til at følge sig frem og tilbage. Det forstår jeg egentlig godt, for jeg kan stort set ikke huske resten af turen derhen. I venteværelset faldt jeg i søvn, hvorefter jeg blev vækket og fulgt ind i tandlægestolen. Det føltes lidt som om behandlingen varede i et kvarters tid, men i følge Maria tog det 40 minutter. Jeg kan stort set ikke huske noget af det.

Da Maria og jeg bagefter tog bussen, følte jeg mig ok tilpas, så jeg sagde, at hun ikke behøvede at følge mig helt hjem - men jeg kan faktisk ikke huske resten af busturen... Men hjem kom mig og jeg fik talt i telefon med nogle folk og redigeret billeder - kom jeg i tanke om senere. Men selve telefonsamtalerne og situationen hvor jeg redigerer billeder, husker jeg ikke rigtig... Jeg tror dog ikke at jeg har virket underlig i telefonsamtalerne. Bagefter faldt jeg i søvn og sov i næsten tre timer før jeg vågnede lige tidsnok til at komme til træning - hvor jeg dog havde lidt svært ved at geare mig helt op til dans.

Det var en MEGET beroligende pille. Jeg tror, nogen ville have kunne springe den største nytårsraket ved siden af mig uden at jeg ville have reageret nævneværdigt - jeg har seriøst aldrig været så skæv i mit liv!

Nå, men bortset fra det, så er der dårlige nyheder. Størstedelen af pengene som jeg skulle bruge til behandlingen er røget i vasken. Jeg skulle have malet en venindes lejlighed men fordi hun har fået et stort skattesmæk har hun alligevel ikke råd til at betale mig. Så nu står jeg akut og desperat og mangler 3000 kroner... SÅ SIG TIL hvis du kender nogen som kan bruge en helt utroligt erfaren barnepige, serveringsdame, har noget som de skal have skrevet eller andet.... Jeg vil gøre stort set alt for penge lige nu...

Senere på aftenen i går var Stine, Dorthe og jeg til noget skønhedsarrangement i Magasin. Først var det helvede på jord med en milliard damer rundsave på albuerne der hestede rundt efter gratis goodiebags, og jeg ønskede virkningen fra den beroligende pille tilbage. HELDIGVIS var der gratis cava og drinks fra Martini, der har fået en helt FANTASTISK ny drik - med tranebær og krydderier. Dem serverede de med masser af is, limeskiver og toppet med tranebærsaft og jeg var VILD med dem. MUMS! Kan KLART anbefales. så jeg fik pimpet ret så mange drinks, hvilket jeg syntes jeg havde ret til i min pengefrustration.

Der er faktisk også andre gode nyheder. Da min sidste praktikplads røg i vasken efter to måneder bureaukratis papir-tovtrækkeri var jeg rimelig nedslået, men det ser ud til at en tilfældig kommentar til festen i lørdags har affødt en praktikstilling til mig på et magasin. Og man må sige at tingene går noget hurtigere dér, for jeg skal hen og hente papirer hos dem i dag. NICE! Og med start 4. april. DET bliver sjovt.

Derudover skal jeg producere en 10 minutters podcast til Forskningens Døgn, og jeg har den FEDESTE idé! Det bliver også sjovt!

Åh, men i dag har jeg ondt i tanden. Mærkelig nok. Dagen står på træning, frokost på praktiksted og ansøgningsskrivning/retning af speciale for veninde/forberedelse af podcastproduktion på café med Maria. Og X faktor!

3 kommentarer:

  1. Smart pille!!! Og det er ikke sært det gør ondt, de voldtager jo nærmest tanden med små file! Så på en måde er du blevet lidt date raped, og det gør nok også pænt ondt dagen efter!

    Håber du finder penge snart!!!!!!

    SvarSlet
  2. Du har ret - måske er det ikke så sært at det gør ondt i dag. Selvom jeg jo ikke rigtig lagde mærke til hvad de gjorde ved min mund, da jeg var helt væk af den smarte pille.

    Åh ja, kryds fingre for mit pengeproblem! Og husk at sige til hvis du hører om nogen der mangler babysitter, hundelufter, korrekturlæser m.m. ;o)

    God weekend :o)

    SvarSlet
  3. Avs... Jeg kan jo nærmest blive groggy af to panodiler.. God bedring. Fint indlæg på Amager am See i øvrigt! Og tillykke med praktikpladsen. Det lyder spændende!

    SvarSlet

Blog-arkiv