tirsdag den 25. januar 2011

Chili!

Puha uha, jeg er mæt lige nu! Har netop spist en stor portion chili con carne efter en opskrift, som jeg fandt på min navnesøster, Natascha Majas blog, som jeg for øvrigt elsker, så tjek den lige ud. Opskriften havde hun fra en Nigella Lawson-kogebog og jeg faldt for den pga. chorizopølsen og de lækre krydderier. Dog valgte jeg at lave tomatsaucen selv fremfor at købe en pastasovs på glas, som jeg forstod det at hun foreslog, Nigella, fordi jeg ikke kan få mig selv til at købe det der halvfabrikat-noget, når jeg udmærket selv kan lave noget lækkert og gennemøkologisk til samme penge, ha.

Chilien simrer i gryden!
Jeg måtte pøse ekstra ekstra ekstra krydderi i, da jeg syntes den var lidt tam og jeg godt kan lide at mad smager af noget. Så mere chili, mere kanel, mere spidskommen, mere koriander og mere kardemomme, mums! Og så tilsatte jeg et par stængler bladselleri, som jeg svitsede med sammen med chorizoen i starten.

Chorizoen skuffede lidt. Det var ikke den sædvanlige, jeg plejer at købe i Netto, men en anden som jeg fandt derhenne i stedet, da den anden var udgået, og den var ærlig talt ikke særlig spændende! Chorizo må gerne have lidt bid.

Tror i øvrigt at en dusk persille ville have været godt, selvom det måske ikke lige er chili con carne-ingrediens af den klassiske slags.

Til chilien spiste jeg en masse dampet broccoli og noget af mit hjemmebagte rugbrød. KONGE-ret :o)

Dagen i dag er gået med... det sædvanlige. Ej, noget nyt er at det lykkedes mig at komme op klokken 7 (10 minutter i, faktisk). Jeg tullede lidt rundt og skulle så ud og ordne noget, som jeg har udsat længe. Bagefter var jeg lige hjemme igen en times tid inden jeg smuttede til Vesterbro og dansede i to timer. Hvilket i dag var hårdt. Jeg plejer ikke at være så smadret efter en time, men da vi gik i gang med time to tænkte jeg, at jeg muligvis ikke ville holde en hel time mere. Men heldigvis kom energien tilbage til mig, og det var skidesjovt :o)

Bagefter cyklede jeg hjem, var ovre i kvickly og købe fuldkornsmel på tilbud, og så har jeg egentlig bare stenet. Vildt meget.

I morgen skal jeg træne og i bio, hurra! Rie og jeg skal ind og se Biutyful og jeg GLÆDER mig!

3 kommentarer:

  1. Uh, så fik du den prøvet? Jeg er glad for, opskriften kunne bruges;)

    SvarSlet
  2. Ja, endelig! Og den blev som sagt rigtig god, nam! Glæder mig allerede til at spise den igen i aften :o)

    SvarSlet
  3. Haha, super! Den er også rigtig god til tortillas, hvis det er:)

    SvarSlet

Blog-arkiv