mandag den 19. april 2010

Økonomisk helvede

Jeg leder efter denne bog:
Jeg er sååååå dårlig til økonomi. Det erkender jeg. Og jeg er lidt typen, som altid bare har lukket øjnene for tallene og stukket hovedet i busken, fordi jeg ikke har kunne overskue at tænke på det, endsige gøre noget ved det. Det er jeg træt af. Min dårlige økonomi stopper mig i mange ting, alle mine drømme. Jeg har snakket en del med psyk om det - og da jeg i forvejen er i gang med en proces, hvor jeg tager mig selv mere alvorligt, så vil jeg nu gerne tage fat på mit allerstørste problem og, for mig mig, tabu.

Men jeg har tydeligvis brug for hjælp. Jeg ANER IKKE hvordan selv de mest elementære ting angående økonomi fungerer.

Først og fremmest, så har Rie lovet at hjælpe mig. Hun er den jeg kender, der er bedst til økonomiske sager og til at leve for meget lidt - men alligevel komme ud at rejse osv. Problemet er bare, at jeg ikke ved hvad jeg skal spørge om. Vi skal VIRKELIG ned på det helt lavpraktiske niveau , og så skal alting ses efter i sømmene.

OG så vil jeg så gerne have fat på ovenstående bog - Kloge Kvinders Guide Til Økonomisk Frihed af Mette-Maria Davidsen fra Pretty Ink. Men den er desværre udsolgt fra forlaget. Er der der nogen, der lgger inde med den???? Så ville jeg blive vældig glad!

Jeg vil også meget gerne høre om jeres tips til økonomi!

Jeg er fra i lørdags begyndt at skrive alt op jeg køber... Og så vil jeg skabe mi et overblik... Dele det hele ind i kategorier som Mad, Shopping, Personlig pleje, luksus og den slags. Så jeg kan se mine faldgruber. Jeg skal også have opsagt mit fastnetabonnement, det er for fjollet at jeg har det. Men se, så er det jo lige, at jeg har GLEMT, hvor jeg har fastnet abonnement henne! Typisk mig... Og så er det jo lidt svært at opsige det. Hmm. Så skal jeg se på min regning. Men jeg betaler over netbank - og jeg har endnu ikke modtaget ny kode til netbanken. Suk.

Men altså - kan du hjælpe mig med den bog og gode forslag??

10 kommentarer:

  1. Lav et budget, hæv kun det du må bruge og smid dankortet væk! :)

    Jeg har også selv rodet rundt i mine pengesager, men tog mig sammen og kom af med al min (store) gæld over nogle år og har nu ingen gæld og passer på hvor meget jeg bruger. Så der er lys forude, søde Natascha :)

    Sig til, hvis du vil have lidt mere hjælp...

    SvarSlet
  2. Tak for rådet, Pernille!
    Jeg har også en masse deprimerende gæld, som hidtil har lukket øjnene for. Men det er inspirerende at du er kommet af med din gæld!

    Jeg lavet et budget med min bankrådgiver for lidt over et år siden, men jeg tror ikke det holder længere... Desuden gjaldt det kun min budgetkonti - jeg skal vist endnu længere ned på det lavpraktiske :o)

    Jeg har ikke dankort! Jeg har et master card CASH, hvor man ikke kan hæve mere end der står på kontoen - det er en fordel! Jeg betaler næsten altid kontant.

    Ved du hvad det er rimeligt at bruge på mad om måneden?

    SvarSlet
  3. Prøv dit lokale biblio - de har den sikkert og ellers kan de i hvert fald skaffe den hjem. Det giver dig da en måned eller mere hvis den kan fornyes til at læse lidt i den.
    Også er det jo en udgift sparet ;-)

    SvarSlet
  4. Hæ, det er sandt, men jeg har en stor bøde på biblioteket som jeg først kan betale, når jeg får løn - men Rie har lige tilbudt at låne den for mig i morgen - og jeg har lovet at aflevere til tiden :o)

    SvarSlet
  5. Jeg plejer at sige 500 kroner om ugen på mad, drikkevarer og frokost på arbejdet (mellem 18 - 30 kr. pr dag).

    Det holder vist meget godt. Jeg var også lidt dårlig til at bruge penge jeg ikke burde bruge, så nu bruger jeg altid kontanter + jeg fra månedens start regner ud, hvad jeg må bruge af penge i løbet af en måned.

    Derefter sætter jeg overskydende ind på en anden konto, end budget/lønkontoen.

    Alt under fem kroner ryger desuden i en sparebøsse et par gange om ugen.

    SvarSlet
  6. Og så går jeg meget op i at bruge de ting jeg har i køleskabet og fryseren - så nogen gange spiser jeg måske ikke lige det jeg har allermest lyst til, til gengæld minimerer jeg mit spild rigtig meget - og det hjælper jo i sidste ende også på økonomien.

    SvarSlet
  7. Og at minimere spild er OGSÅ godt for miljøet :o)

    Tak for de gode råd. Jeg skal i hvert fald også til at lave en pung til madudgifter. 500 kr. om ugen lyder rimeligt...

    Overskud at sætte over på en konto er noget jeg kun kan drømme om indtil videre, men damn, det kunne være sejt.

    SvarSlet
  8. Søde Rie, men ellers kan du kan altid snyde bibliotekerne og gå på et i en anden kommune - Frb. kommunes biblioteker ligger ganske tæt på Kbh jo ;-)

    SvarSlet
  9. ahhhh, hvor smart! Den havde jeg ikke lige tænkt på ;o)

    SvarSlet
  10. Jamen så er du jo langt allerede :)

    Og ja 500,- om ugen på mad er meget rimeligt. Der var en gang hvor jeg kun havde 1000,- til mad om måneden, det var ikke så spændende :)

    og jeg synes, det er en super god idé at skrive ned hvad man bruger sine penge på. Kunne være jeg også skulle prøve det igen, det er jo egentlig meget rart at se præcis hvor de forsvinder hen.

    SvarSlet

Blog-arkiv