tirsdag den 19. maj 2009

kommende projekter

Jeg kan mærke, at jeg snart trænger til at lave noget kreativt... Mit næste projekt bliver at lave en uro med svampe til min kommende niece. Det skal nok blive fint! Jeg skal have købt noget prikket stof i firskellige farver, og så må de have et slags stativ til uroer i Panduro...

Jeg vil også sy en gravhund til hende. Altså som i krammegravhund. Den skal være lang og i mønstret stof. Måske også prikket... Og med store, udvendige sting, så den ser børneagtig og rustik ud.

Og så vil jeg have plantet nogle urter. Jeg har vist plads til nogle stykker i altankassen, der lige nu kun indeholder lidt purløg, som jeg plantede for år tilbage, resten skal i fine urtepotter. Jeg vil have... citronmelisse, mynte og den slags.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv