"Nogle gange kan man være heldig. Heldet følger den dumme, som man siger, og den anden dag var jeg virkelig heldig. Bedst som jeg lå med de værste hverdagstømmermænd lød der et bump ude i entreen – et bump så højlydt, at det ikke kun kunne bestå af regninger og reklamer.
Og ganske rigtigt. På gulvet lå en længe ventet bobleplastic-foret konvolut med en bog sendt direkte fra Norge.
Jeg kan ligeså godt sige det som det er : denne anmelder er norskoman. Eller norskofil. Dvs. at jeg stort set altid synes, at ting er lidt bedre, hvis de kommer fra Norge. Sådan er det. Og lad os så skrue tiden et par år tilbage. Jeg havde netop tilfældigvis læst om en norsk debutant Frank Lande, og bestilte hans bog til anmeldelse her i programmet. Jeg blev SÅ betaget af den, den var helt speciel. Franksjon, kalder forfatteren selv sin genre – og Norges mest selvcentrerede roman. Frank Landes roman handlede nemlig om… Frank Lande.
Og nu, to år efter, har forfatteren så gjort det igen – leget med genrekonventionerne og udgivet boget ”Intervjuer”, der ligner en række transkriberede interviews om kønsroller, parforhold og sociale kompetencer, hvor spørgeren tilsyneladende er Lande selv og de udspurgte er venner og bekendte. Eller ikke. For det er jo stadig fiktion, hvilket også kommer fra i det mere metafiktionelle interview til slut i bogen. Men mere om det lidt senere…
OPLÆSN. S. 51
Jeg var ved at dø af grin, da jeg læste det interview med de to fyre som nærlæser damebladet Inside for at lære kvinder at kende, så de kan score dem i byen. I et andet interview fortæller en fyr om en pige, som han møder til en fest og har utroligt svært ved at slippe af med igen, eftersom at hun på det nærmeste bombaderer ham med sms’er, ifølge ham selv, der er fyldt med smileys – noget han bliver ved med at påpege, det med de mange smileys. Det med de smileys pisser ham helt af, en af ungdomskulturens mest komplicerede sociale koder – man kan nemlig tillade sig at sige næsten hvad som helst i en sms, hvis bare man tilføjer en afvæbnende smiley bagefter. Noget som fyren måske kunne lære noget af, for han bliver nemlig mere og mere arrig, da det ikke lykkes ham at formidle pigen sit eget budskab – at han ikke gider hende – og til sidst ender med at sende en temmelig krads besked for at slippe af med hende. Åh ja, kærlighed og scoring er ikke blevet nemmere i disse sms-tider!
Forcen ved Landes bog er at han rammer ungdomskulturen lige på sømmets hoved – de interviewede er mest unge mænd og kvinder i tyverne og sprog og emner er derefter. Kærlighedens hårde betingelser i en tid, hvor man kan skifte partner så snart man får lyst til en ny, mændenes store problemer med at sige fra, når det lige så ofte er pigerne, der er på scoretogt, menneskets selvcentrering osv – men gjort på den sjoveste måde! Interviewformen og sproget passer supergodt til emnerne, og de fleste af interviwsene munder ud i fed pointe, som fx i en af mine absolut favoritkapitler med pigen der fortæller om sine mange, mange fobier, som hun for det meste har nogle mere eller mindre ”logiske” forklaringer på. Interviewet har overskriften ”overlevelsesstrategier”.
OPLÆS. S. 62
…Og sådan går det videre og videre over den ene mere absurde fobi end den anden. Indtil intervieweren slutter af med at sige : jeg har lagt mærke til at de fleste af dine fobier starter med "a" og hun svarer: "ja, jeg tænkte at vi kunne gennemgå dem i alfabetisk rækkefølge...".
Jeg kan ikke anbefale bogen nok. Den er sjov og vedkommende – jeg genkendte mig selv i den flere gange. Jeg læste næsten den hele på min tømmermandsramte dag – og så er man altså dedikeret, for normalt, så tyr man altså til tvserier og den slags underholdning, når man ligger med hovedsmerter og kvalme. Men Frank Landes nye bog var altså i stand til at drive de genstridige onder på flugt.
Desværre fås bogen kun i Norge, men du kan bestille den gennem forlaget, som hedder Flamme Forlag. Og det synes jeg, du skulle tage og gøre.
Bogen er på 272 sider og koster 298 norske kroner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar