"ja tak, jeg sagde bare én"

I morgen er det jo Store Bededag og traditionen tro, så spiser vi så varme hveder i dag... Øh, hvordan det lige hænger sammen har jeg aldrig forstået, og faktisk, så kan jeg ikke en gang huske HVORFOR man holder St. Bededag. Og ER det egentlig tilfældigt, at hvede rimer på bede???
Men altså, sagen er den, at jeg ALTID glemmer de skide hveder, men i år skulle det være løgn...


Men, hvor sørgelig er det liiiiiiige man er, når man kommer ind til Føtexbageren og beder og én hvede (Ja tak, bare en enkelt tak)? Bagerjomfruen sendte mig i hvertfald et medlidende blik - hun skulle sikkert hjem og guffe et hel hav af hveder sammen med sin kæreste eller store familie.

Nå, men man er i hvert fald ikke så sørgelig, som når man kommer hjem og kommer i tanke om at man ikke har smør. Fordi man ALDRIG har smør. Jeg bruger smør så sjældent (fx i Bededagssituationer) at det aldrig har været en fast bestanddel i mit køleskab.
Så nu skal jeg have varm hvede uden smør.

Hvis jeg havde haft en kæreste, så havde jeg garanteret haft smør - kærester har altid smør. I hvert fald dem som jeg har haft. Nogle gange endda flere pakker ad gangen, så de ikke skulle løbe tør. Så kunne jeg have fået smør på min hvede...

På den anden side... så er det rart ikke at have en kæreste, for hvis jeg havde, så ville jeg skulle HUSKE at købe smør, fordi HAN altid skulle bruge det. Og det ville være noget af en omvæltning for mig lige pludselig altid automatisk at skulle tænke "hmm, har jeg nu smør...?", hver gang jeg skulle i Netto efter det nødvendigste. UDEN en kæreste så skal jeg bare huske frugt og friskpresset juice. Ikke en gang mælk er jeg tvunget til at huske, for jeg bruger det stort set aldrig. Kan sagtens drikke min kaffe uden.