torsdag den 5. marts 2009

Sølvræv


Siden jeg var 25 har jeg i ny og næ måtte pille grå hår ud af min hovedbund - totalt stålgrå hår! Men da jeg blev 30 besluttede jeg mig for at det skulle være slut med det. De måtte blive der. Nu er jeg 31 og jeg kigger dagligt på min voksende sølvræv af en hårpragt og frustreres. SÅ gammel er jeg altså heller ikke! Og så er det så snyd, at min søster, der er otte år ældre end mig, ikke har fået et eneste gråt hår endnu!

Nu er jeg midlertid blevet så frustreret over sølvhårene, at jeg har investeret i en hjemme-hårfarve. Og jeg som ikke har fået farvet hår siden 2001! Den tog jeg med ud til mine forældre sidste weekend (fordi det er bedre at svine sine forældres badeværelse til i rødbrun hårdfarve end sit eget).
"Skal du farve dine grå hår??", udbrød min mor. "Er du klar over at folk betaler i dyre domme for at få den slags spil i håret? De giver rask væk 7-800 kroner for den slags hos frisøren, og nu vil du af med det!!".

"NEJ, mor! Der er INGEN, der betaler penge for at få sølvstænk i håret, sådan hist og pist. De får lavet lyse striber - det er IKKE det samme!!!!"

Nej... Jeg kommer aldrig til at elske min sølvræv!

3 kommentarer:

  1. Lyder ik rart. Det er heldigvis så let når man farver sit hår at man ik opdager det og hvad man ved har man som bekendt ikke ondt af. Så jeg vælger at tro at jeg er år fra at få grå hår!

    SvarSlet
  2. Ti hi, ja det er rigtig nok. Jeg har vist ogsaa et par graa haar men de er ret svaere at se naar man har lyst haar - og det er jeg egentlig rigtig glad for!!!

    SvarSlet
  3. Du ser nu stadig godt ud, din gamle sølvræv :)

    SvarSlet

Blog-arkiv