Det er, som tidligere nævnt i dag, meningen at jeg skal se film med Ditte P. og hendes veninde Kathrine hele natten. Vi har ikke aftalt hvad vi skal se, men jeg har fundet en bunke film frem fra gemmerne, som er gode bud fra min side... Jeg har det med at købe et par film om måneden, når jeg kommer forbi gode tilbud i Fona, TP eller Blockbuster, for det er jo rart at have en god film liggende til en kedelig regnvejrsdag (som i dag). Derfor har jeg mange film, som jeg endnu ikke har fået set.
Her er mine forslag til film vi kan se i aften:
Jeg har hørt meget godt om serien MAD MEN, og jeg tror lige den er noget for mig med sit tresser set up. Jeg har købt første sæson og håber, jeg kan få lokket de to andre damer med på den.
Jeg må indrømme at jeg ikke har fået set mange af Coen-brødrenes film, og det synes jeg faktisk er lidt pinligt. Så jeg medbringer også Burn after reading.
Tim Burton er endnu et bekendtskab, som jeg godt kunne tænke mig at uddybe. Jeg er ikke ubetinget fan, men jeg vil gerne opleve lidt mere af hans univers.
Ingmar Bergmans klassiker fra 1957. Den vil jeg også rigtig gerne have set.
Jeg havde på et tidspunkt en kæreste, som præsenterede mig for Hayao Miyazaki gennem Chihiro og Heksene, en helt fantastisk tegnefilm. For nylig har hans Ponyo jo gået i biograferne og er blevet rost til skyerne. Jeg har købt "Det levende slot" billigt i Fona.
Endnu en klassiker - med Mia Farrow og Robert Redford i hovedrollerne i filmatiseringen af F. Scott Fitzgeralds roman. Den foregår i tyverne, den såkaldte jazztid, og min ultimative yndlings stilperiode.
Og så lige en tøsefilm. Filmatiseringen af Louise M. Alcotts roman af samme navn. Den har jeg nu set flere gange før, men det er mange år siden, og den er så fin og med Winona Ryder, som jeg elsker.
Jeg fik The Graduate i fødselsdage, og den kan vist også betragtes som en klassiker. Marie hader den, men jeg kunne nu rigtig godt tænke mig at se den alligevel.
Nu bliver det spændende at se hvad de andre forventer og har lyst til at se :o) Mon vi overhoved kan blive enige???
Jeg hepper på Det Syvende Segl... men også kun fordi det er en af mine yndlingsfilm for tiden. Den er ikke så hyggelig. Og mange vil måske falde i søvn efter en halv time. Men den er fantastisk, deprimerende, hjerteskærende, modbydelig og rå.
SvarSletfantastisk, deprimerende, hjerteskærende, modbydelig og rå, lyder lige som noget for mig!!! Jeg håber, de andre vælger den også!
SvarSletDet fortryllede slot er fantastisk!
SvarSlet