fredag den 26. marts 2010

At spilde sin tid....

Forresten! Det med at spilde sin tid. Som onde tunger jo vil vove at påstå at jeg gør med en computer - der har jeg sjældent spildt så meget tid, som i de uger, jeg har været computerløs. Altså, jeg har også lavet en masse fornuftige ting, som jeg normalt ikke får gjort - indrømmet. Jeg har vasket utroligt meget op og fået ryddet op. Læst halvdelen af Forbrydelse og Straf.

Men den anden nat gik det for alvor op for mig, at jeg har svært ved at administrere min tid, når jeg ikke kan komme på nettet... Normalt ser jeg nemlig næsten ingen fjernsyn - men det gør jeg så, når jeg ikke har computer. Jeg har set Top Model og Til middag hos... Især det sidste det. Og den anden nat lå jeg så og brugte utrolig meget tid på at spekulere over hvem jeg allerhelst ville se i den perfekte udgave af Til Middag Hos. Tal om tidsspilde!!!!

3 kommentarer:

  1. Godt at have dig tilbage! Når man læser halvdelen af Forbrydelse og Straf, ved man, det er på tide at komme online igen..

    SvarSlet
  2. Hvem ville du så helst se i Til Middag Hos?

    Hehe, da min kommentar skulle godkendes, skulle jeg skrive 'porreost'.

    Ditte

    SvarSlet
  3. porreost??!!! Hahahahaahah! Hvor fedt.

    Jeg ville gerne se Johanne Schmidt-Nielsen, Camilla Plum, Felix Schmidt og Jes Stein Petersen i den perfekte Til Middag Hos. Kan I se det for jer?!? Jeg tror det kunne blive fedt.

    P.s. Jeg har naturligvis også overvejet hvad jeg selv ville servere, hvis JEG skulle være med i Til Middag Hos, hahah ;o)

    Og tak, Flo! Jeg er også glad ved at være tilbage! Det er jo som at komme hjem!

    SvarSlet

Blog-arkiv