Uhm, lækker hindbærsnitte fra konditori i Charlottenburg - blot én af feriens mange kager :o)
Jeg har jo genfundet min kærlighed til grøntsagssupper, mens jeg har været på kur. Suppe til frokost er virkelig et hit! I dag lavede jeg den af hokaido-græskar, løg, ingefær, chili, hvidløg og squash, som jeg blendede til ukendelighed inden jeg tilsatte ærter. Hertil fik jeg protein i form af stegt kyllingfilet, og så dryssede jeg med godt med frisk koriander.
Dejlig stærk suppe!
I det hele taget elsker jeg efterårets frugt og grøntsager. Danske æbler, de aflange blommer, friske pærer, hokaidogræskar og butternutsquash, alskens rodfrugter, ikke mindst rødbeder og persillerødder. Og knoldselleri, for guds skyld! Den anden dag lavede jeg Hokaidofritter, så mine smagsløg sang :o)
I dag var jeg forbi grønttorvet ved Torvehallerne og en smut i Netto og fik lidt ingredienser. I Torvehallerne kunne jeg heller ikke dy mig for at købe et lillebitte stykke æblerøget chedderost - men hvad jeg skal bruge det til, ved jeg ikke endnu.
Efterårsmums.
Ork, den der hindbær "snitte"/kage ser afsindigt god ud - 2/3 del gelebær, 1/3 kagebund <3 Yumyum.
SvarSlet- Anne
Præcis! Der er nogen, der har forstået snittens retmæssige fordelingsforhold :oD Selvom jeg nu også er svært begejstret for almindelig hindbærsnitter!
Slet