lørdag den 8. september 2012

Lørdagslopper

Hvis man er rigtig målrettet og effektiv, så kan man godt nå fem loppemarkeder på en formiddag - selvom de er fordelt rundt omkring i byen.


Først kørte jeg til Frederksberg Rådhus og ledte efter middagstallerkner. Men loppemarkedet var tilsyneladende støvsuget for fine tallerkner, men jeg fik købt to dåser (på billedet er de indeni i hinanden), den ene var en Erik Kold - to for en tier.

Så cyklede jeg til Østerbro og kiggede på Willemoesgade. Der var faktisk rigtig hyggeligt, brosten og sådan. En del boder, men det var ikke megastort. Her købte jeg to mintfarvede hårkamme til en femmer og en prikket 60er-kjole til 20 kr. Kjolen er liiiiiiiidt for lille. Det kunne jeg godt de, da jeg købte den, men jeg satsede og  tog den med alligevel. Nu har jeg prøvet den, og den ER for lille. Men ikke så meget, som jeg forventede, så....

Fra Østerbro cyklede jeg ind til Studenterhuset på Købmagergade. Men der fandt jeg ingenting. Pigerne, der havde boderne, var meget unge og meget tynde, så der var ikke noget for mig.

Så ville jeg cykle til et marked på Amager, men på vejen kom jeg forbi torvet på Christianshavn, hvor der sørme også var lopper! Her købte jeg et prikket slips (10 kr), som jeg vil forære til én, og ternet sengetøj, som jeg - tadaaaaa - kan bruge til min 50er-kjole, som jeg skal sy! Jeg er lidt usikker på om der ER nok, og jeg skal også lige have Rikke til at godkende kvaliteten, men hvis det er ok, så kommer kjolestoffet til at stå i rørende 30 kr :o)

Til sidst cyklede jeg forbi Store Møllegade på Amager, hvor der var 4 eller 5 boder - og ikke rigtig noget spændende. Og så overvejede liiiige at smutte forbi Grækenlandsvej, men tænkte, at jeg hellere måtte se at komme hjem og lave citronfromage.

2 kommentarer:

  1. Sikke fine sager - kjolen ser skøn og 60'er agtig ud, lige sådan, som jeg synes er allerfinest (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja, det var et superfund til en tyver - og hey, nu er jeg lidt mere motiveret for min slankekur :o)

      Slet

Blog-arkiv