mandag den 12. september 2011

Sikke en morgen!

Mandag morgen - hvad kan jeg sige?? Lagde ud med at snooze et par gange selvom jeg godt vidste, at det ikke var smart. Men jeg var så træt! Dog skal det siges, at jeg for en gangs skyld har fået næsten otte timers søvn, så jeg har ingen grund til at pive :o/

Stod op, lavede dejlig kaffe og en omelet med kartoffel og tomat, tager min dyre juice i køleskabet og.... hælder den i kaffen!!! Goddammit, hvad skulle nu det til for?!? Blev så sur, at jeg råbte meget højt. Nå, ny kaffe, men det var egentlig ikke en morgen, hvor jeg havde tid til omelet og hygge, så pludselig havde jeg travlt. Jeg har jo ca. 1 minuts gang til mit nye studie, men pludselig var kl. 2 minutter i halv, så jeg kastede en trøje på og smed bøgerne i taskerne, før jeg SPONSEDE over til skolen, halsede op af trapperne og kastede mig ind i klasseværelset - som til min store forundring var tomt! Nå, en tur ned til studieadministrationen kunne oplyse mig om at jeg var mødt TO TIMER for tidligt. Flot!

Men intet er så ondt, det ikke er godt for noget - så kunne jeg printe noget papir til mit sproghold i aften og få lavet mig et studiekort. Så nu har jeg ligefrem et håndgribeligt bevis på at jeg er studerende igen. Derefter gik jeg hjem og bruger nu min "ekstra"tid på billedredigering og årsplan for 10. klasse. Har lige besluttet mig for at vi skal på Arbejdermuseet og se John Körner-udstillingen om Kvinder til salg i forbindelse med et Kvindefrigørelsesforløb. For så kan jeg også se udstillingen gratis, hurra - smart tænkt af mig.

Nu vil jeg tage mig en kop kaffe - helt uden juice!

3 kommentarer:

  1. åh, den udstilling vil jeg også se.
    Nå, men sikke en morgen da, fulgte den godt på FB!
    SIkke effektiv du er når du får 2 timer foræret, jeg ville sikkert bare have stenet!

    SvarSlet
  2. jeg ville nok have sat mig ned i protest og lavet ingenting hvis jeg fandt ud af at jeg var mødt 2 timer for tidligt. puha. Men godt du fik lavet alt det praktiske, så slipper man jo for at lave det på et andet tidspunkt! :D smart!

    SvarSlet
  3. Hæhæ ja, det var rart lige at få noget fra hånden. Har skulle ordne flere praktiske ting her efter undervisning, men så var jeg et skridt nærmere målet - og hey! nu har jeg tid til at sidde og drikke te og høre James Blake :oD

    SvarSlet

Blog-arkiv