tirsdag den 13. september 2011

Kløver Mælkekartoner


Den anden dag, var der en blogger (jeg husker desværre ikke hvem), der blev nostalgisk af de fine norske mælkekartoner fra mejeriet Tine, og dem er jeg selv også ret glad for. I øvrigt, så er pryder Tine-logoet Erlend Loes Doppler-bog - i hvert fald den norske version. Men vi har jo også selv haft fine mælkekartoner!

Husker du Kløver Mælk? Mejeriet blev stiftet i 1971 og min barndom i 80erne havde flotte, enkle mælkekartoner prydet med en hvid kløverblomst, som på billedet.
Jeg har desværre ikke kunne finde billeder af mælkekartonerne, som jeg ellers husker var i mange flotte farver. Min favorit var den lyseblå farve, som også var letmælk og det, vi drak derhjemme. Eller, jeg gjorde ikke, for jeg kunne ikke lide mælk, da jeg var barn. Der var vist også orange (ymer) og grå (skummet).

På et tidspunkt kunne man få klistermærker med logoet i de forskellige farver.
I 1999 fusionerede Kløver med MD Foods, men de valgte at beholde Kløvernavnet på i hvert fald yoghurt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv