lørdag den 3. september 2011

Hjemme

Jeg er hjemme fra Berlin - det har jeg været siden mandag omkring midnat. En dejlig tur, hvor jeg dog var lidt for stresset oveni mit hoved, hvilket betød at jeg ikke fik sovet, som jeg havde troet jeg ville, når bare jeg kom lidt væk. Især første og sidste dag var jeg ked af det og tosset. Jeg var netop arriveret i Berlin, da jeg fik besked om jeg IKKE havde fået det studiejob, som jeg havde håbet på. Hvilket gjorde, at jeg for alvor skulle tage op til overvejelse om jeg virkelig skal læse. For jeg har ikke nok arbejde til at få det til at løbe rundt. Og det er svært at finde noget som passer ind i de huller jeg har i ugen...

Men jeg fik lavet fine ting! Først og fremmest var jeg ude ved Beelitz Heilstätten, et forladt hospital og sanitorium fra 1899, og tage billeder. Heldigvis ikke alene, for der var døduhyggeligt! Billederne skal nok snart komme op - her er indtil videre et som jeg har siddet og leget med. Total overspringshandling!

Er i øvrigt startet på første nye job - som lærer på et danskhold, 10. klasses enkeltfag. Der står 16 elever på min deltagerliste, men indtil videre er der dukket 8 op :o/ Synes det er lidt tungt at trække med så få elever... Det er svært at lave gruppearbejde og der er så... stille. Agtigt. Men til gengæld bliver det vildt generende, hvis et par af pigerne begynder at snakke. Og der er øvrigt kun én dreng på holdet indtil videre... I øvrigt, så er standardkommentaren "Den er fucking mærkelig", uanset hvilken tekst jeg udleverer! Tror jeg godt, jeg kan gå hen og blive lidt træt af.
På mandag starter min egen undervisning og mit andet job - som lærer på en sprogskole.

Og ja, jeg har besluttet mig for at læse. Lige nu. Jeg ombestemmer mig sådan ca. hver dag, men nu vil jeg prøve i en-to måneder og se hvad der sker. Forhåbentlig finder jeg noget mere arbejde. Sig til hvis du hører om noget!!! Gerne noget, som IKKE er som lærer ;o)

I øvrigt - kommer du forbi Christianshavns Torv i morgen? Så kig efter min og Gudnys loppestand. Jeg har ikke så mange ting at sælge ud - det er mest for hyggens skyld. Og det kunne være endnu hyggeligere, hvis du kom forbi :oD

NU skal jeg lave noget fornuftigt. Har overspringshandlet heeeeeele dagen. Og prøvet på at sove længe og indhente søvn, men det lykkedes nu ikke spor.

3 kommentarer:

  1. Altså hvorfor søger du ikke i hjemmeplejen? Jeg har jo tilbragt hele sommeren der, og de mangler altid. Specielt i weekenden! Og søndag giver jo gode penge :) Jeg var i Valby, men du kan jo undersøge, om der ligger hjemmeplejer i nærheden af dig. Og bare smid en uopfordret ansøgning afsted som weekendvikar, det vil de sikkert elske dig for :)

    SvarSlet
  2. Uh, jeg glæder mig til at se flere billeder fra det uhyggelige sted!
    Jeg kan godt forstå, at det er lidt... anstrengende at være lærer på et danskhold, når du nu slet ikke havde lyst til at undervise. Det er sejt du gør det alligevel - det tror jeg aldrig, at jeg ville kunne.
    Og god beslutning du har truffet med at læse og give det en chance. :)

    SvarSlet
  3. Hey!

    @Katrine. Jeg ved ikke om jeg kan klare sådan noget hjemmehjælper. Jeg er lidt sart, når det kommer til gamle mennesker. Eller syge folk. Det er lidt mit svage punkt... Og jeg kan ikke påtage mig alt for meget arbejde i forhold til at jeg også skal læse og forberede mig til mine andre job, men det er måske nok en en god idé i hvert fald at forhøre mig :o) Tak for tippet!

    @Tine, tak for komplimentet! Ja, nu må vi se - jeg er lidt spændt på om at der overhoved vil være elever tilbage til eksamen til sommer, for jeg har hørt, at der er et enormt fravalg. Og der er jo ikke så mange at falde fra af ;o) Og tak, ja jeg er glad for at jeg i det mindste giver det studium en chance, selvom jeg heeeeele tiden opgiver ;o)

    SvarSlet

Blog-arkiv