mandag den 19. september 2011

Mandag, ny uge, bla bla bla

Jeg får masser af søvn for tiden, men jeg får også en smule kemisk hjælp til det. Det er rart med søvn, men synes alligevel ofte at jeg er meget træt. Fx nu. Hvor jeg har sovet fint i nat, bortset fra at jeg er begyndt at vågne meget tidligt om morgenen, så de sidste par timer hvis ikke bliver så effektive. Men altså. Whatever.

Stod i dag op til en omgang yoga. Tænkte, at det nok var en perfekt måde at starte dagen og ugen på, selvom det betød, at jeg havde 20 minutter til at nå hjem og skifte tøj og over på studiet. Nåede det lige præcis næsten, men det trak også fem minutter ekstra ud til yoga! Men ved ikke, syntes jeg fik det underligt bagefter. Kvalme og svimmelhed, hovedpine. Men både luft og lyd er altså også ekstremt dårlig i vores lokale - jeg bliver ekstremt irriteret bare nogen hoster derinde. Og vi er vist ret ramt af hoste på vores hold ;o) Men timerne var gode - jeg elsker vores underviser, der virkelig virker engageret og forstår at fremlægge stoffet på en underholdende og humoristisk måde, selvom det handler om kulturpolitik og -historie ;o)

Nu er jeg hjemme og har lige forberedt mig en ekstra gang til sprogundervisningen i aften. Jeg er lidt spændt på hvordan den kollektive trafik kører - har hørt rygter om at det godt kan blive lidt presset på grund af det der tåbelige cykelløb, der absolut skal gennem en af Københavns hovednerver, tsk tsk, og jeg har jo traumer over busturen til DTU og har derfor lagt min rute om, så jeg cykler til Østerport station, medbringer min cykel i toget og cykler fra Lyngy St. - køresyge så godt som afværget (kan dog også godt blive utilpas i tog, men turen tager kun 12 minutter).

I morgen vil jeg prøve på at komme så tidligt op, at jeg kan være til yoga på Nørrebro 7.50. Bagefter har jeg så et par timer, som jeg vil tilbringe med at læse og forberede job på café, inden jeg skal til zoneterapi for anden gang... har jeg fortalt om zoneterapien? nej, det har jeg vist ikke! Åh, det er en god historie (syns jeg selv), men jeg orker ikke at skrive den lige nu! Men den skal nok komme.
Bagefter kan jeg lige nå hjem et par timer og læse, og så skal Rie og jeg i Tivoli og gå amok i dæmonen, juhuuu. It's gonna be a good day!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv