Så slap dog af, mænd

Kom i går hjem fra festival - en sjov, fantastisk og hyggelig tur, men mere om det senere...

Lige nu sidder jeg på sofaen med dyne og kaffe. Er åbenbart blevet enormt forkølet af det der festival. Og så kan man jo liiiige kigge lidt på den der datingside, som man stadig har ni dages medlemskab tilbage af. Har lige været lidt kærestesyg de sidste par uger. Men altså.

Er det bare mig, eller har mænd ikke bare ALT for høje for forventninger? Til livet. Til kærligheden. Kom forbi en profil på en fyr, som mente, at livet skulle være lidt ligesom et Indiana Jones-eventyr. Øhm, godt så. Mindre kan vel gøre det (og jeg vil gerne leve mit liv uden at falde i pyramider fyldt med slanger eller med risiko for at få flået mit hjerte ud i Indien... Trods alt).

En anden skrev: " jeg er også enormt glad for mit krævende job, mine venner, livet i København, min pejs, mit nye kunst-køb, rødvin, Paul Smith skjorter, boksetræning, damer og drinks". Det er bare så... åh, så "jeg lever det perfekte liv". Og så tager de ALTID på skiferier. Og løber marathon.

Kan i øvrigt slet ikke have mænd, der bruger udtrykket "mega-grineren", ligesom mænd, der selv synes, at de er "en rigtig drengerøv". Synes simpelthen det er så smagsløst, når de skriver det. Det er sådan lidt en kæk omskrivning af at de godt kan lide at se fodbold og tage til til Sunny Beach og vise deres brune krop frem - sagt på en måde, som de tror, kvinder finder charmerende. Gør jeg not.

Hvorfor kan mænd ikke bare slappe lidt af...