tirsdag den 5. juli 2011

Dagens mand i sort/hvid


I går lå jeg og så Gosford Park på Filmstriben, hvor man kan låne film til sin computer fra biblioteket (Der er faktisk ret mange at vælge imellem, både nye og gamle). Jeg er før gået i gang med at se filmen, men den er lidt lang og man skal følge lidt med, for der er mange personer og intriger at holde styr på. Og i går tog jeg mig lidt mere sammen og fulgte ordentligt med - og jeg kunne faktisk rigtig godt lide den. Den indeholder alt hvad en krimi i den engelske overklasse skal. Den foregår i 1930erne til en jagtselskab, hvor deltagerne i virkeligheden ikke bryder sig om hinanden. Vi har en mislykket skuespiller, der er fjern slægtning til nogle af de andre, vi har den desperate mand der presser værten for forretninger, der er den utro kone, den unge femme fatale af en datter, den sure gamle enke, den bøssede amerikanske filmproducer der konstant ringer til Californien, kvinden der bliver set ned på fordi hun er mindre bemidlet - og så er der selvfølgelig alt tjenestefolket - og her kommer mit nye crush ind i billedet!

Clive Owen. Jeg har aldrig lagt mærke til ham før, men put en mand i en skjorte med opsmøgede ærmer og seler, SÅ er jeg på. At han i tilkøb er lidt mystisk, men stadig sympatisk, har mørkt hår og et uudgrundeligt smil - det er jo bare fantastisk. Han er SÅ lækker og sexet i den film at jeg var ved at gå bagover, haha. Har billedegooglet ham efterfølgende og egentlig er han ikke min type, men som altid - i sort/hvid er de fleste mænd lækre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv