onsdag den 4. august 2010

En smøre.

EGENTLIG, så har det jo været en ret fin dag. Jeg sad der på caféen, kiggede på pæne mænd og fik sendt FIRE ansøgninger - bl.a. den til det job som jeg så vildt gerne vil have. Og så tog jeg til træning (med en godt nok meget... anderledes vikar) og træning er jo godt. På vejen hjem købte jeg ind til dejlig sund aftensmad og fik ordnet niecens fødselsdagsgave - et hello kitty badebassin.

Men så kom jeg hjem. Og så blev jeg sur. Sådan eddikesur. Uden egentlig nogen grund. Jeg antog at det var pga. rodet i min lejlighed, så jeg ryddede lidt op og bagte mit rugbrød som har været undervejs de sidste par dage. Og så ville jeg læse. Jeg har netop afsluttet både Kristian Bang Foss' Stormen i 99 og Sofi Oksanens Renselse, så jeg ville give mig i kast med 4 Blondiner, som jeg har lånt af Rie. Af Candace Brushnell. Tænkte, at det kunne være hyggeligt med lidt Chick litt - det har jeg haft lyst til i lidt tid. Men jeg blev så IRRITERET på den efter et par sider, så det måtte jeg droppe!

Forsøgte at hygge mig med at lave und og lækker mad (som smagte som englene synger - bare stærkt), høre P1 og drikke en øl - MEN JEG ER STADIG SUR! Og jeg kan ikke finde ud af hvorfor....

Måske er det fordi jeg ikke ved hvad jeg vil... Med mig og mit liv, mener jeg. Som tidligere nævnt, så har jeg ikke rigtig lyst til at være lærer igen lige nu... Jeg har rigtig glad for det, men det har jo aldrig været meningen, og egentlig orker jeg ikke en hverdag med børn lige nu. Men jeg ved ikke hvad jeg så vil lave. Katrine kommenterede at jeg måske skulle brainstorme lidt over hvad jeg brænder for.

Men sandheden er nok desværre at der ikke er noget jeg helt vildt brænder for. Jeg tror heller ikke jeg finder min identitet i et job, sådan som de fleste andre gør. Jeg kender masser, for hvem et job er alfa omega for deres identitet, som virkelig brænder for deres job. Men det har jeg aldrig prøvet og jeg har aldrig rigtig... haft en bestemt ambition om noget. Jo, jeg vil vildt gerne have et job, men det er ikke sådan at jeg går i sten og får depressioner uden... Jeg kan jo sagtens få tiden til at gå. Og et eller andet sted, så er jeg lidt flov over det. Det er som om man SKAL gå ned, hvis man ikke har et job. Men jeg går ture, træner, læser og hygger mig.

Men jeg vil jo gerne have et job.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at det var ét som jeg kunne blive vildt glad for... Eller som jeg... jeg ved ikke... Som jeg kunne identificerer mig med, så at sige. Det har jeg ikke gjort som lærer, muligvis fordi jeg ikke er uddannet lærer.

Men HVORFOR brænder jeg ikke for noget?!?? Jeg må jo være mærkelig!
Det nærmeste jeg kommer er nok radio. Men det er jo efterhånden et par år siden jeg holdt op med det. Der glemte jeg mig selv, og det elskede jeg og det var jeg stolt af. Og jeg var god til det. Det er faktisk måske nok noget af det eneste jeg har syntes jeg var god til, sådan får alvor. Og som andre har syntes jeg var god til.

Jeg får måske en mulighed her snart... Jeg vil ikke skrive mere om det nu. Men hvis det sker, så er det fantastisk. Men pga. regler, så kan det ikke blive nu, først til slut oktober. Og faktisk så er det ok, for jeg har søgt et kursus på journalist- og mediehøjskolen, som jeg regner med at få. I Formidling på nettet, og det vil jeg gerne have, og det passer med, at når det er færdig, så kan det andet lade sig gøre. Hvis det sker.

12 kommentarer:

  1. Som det blev sagt engang: det sværeste her i livet er at finde ud af hvad du vil med det.

    Der er nogle, der sejler lige igennem, der kender deres kurs fra start. Og så er der andre, der er nødt til at tage forskellige retninger for at finde endemålet. Og det kan være en lang vej..
    Ikke alle har nødvendigvis en passion og det er der ikke noget i vejen med. Så længe at du er glad for hvad du laver.
    Ellers sæt en ny kurs :)

    SvarSlet
  2. Hm, måske mangler jeg i virkeligheden et kompas. aner nemlig ikke rigtig hvad retning jeg skal sætte det sejlt... Tit tænker jeg, at jeg ville ønske at jeg var én af dem, der bare vidste hvad de ville fra start.

    Tak for kommentaren :o)

    SvarSlet
  3. jeg kender godt det med at det sådan set er hyggeligt at være ledig og så samme tid hige efter et godt job. Det er altså også lidt frustrerende at det clasher lidt.
    Men glæd dig over at du ikke går ned på det! Jeg tror også på at der snart dukker noget op til os begge, optimist eller naiv ang. min egen ledighed, tja what ever, bare man finder lige præcis det der er godt for en i enden, ikke sandt?
    Håber dine radiodrømme lykkes!

    SvarSlet
  4. De radiodrømme opgav jeg egentlig endeligt en gang i 2008.

    Men ja - selvfølgelig dukker der noget godt op til os begge!

    SvarSlet
  5. ååh jamen så håber jeg de nye drømme går i opfyldelse!!!!!!!!!!
    Og hurra for at gå ledig i de Københavnske sommerdage. Det er sgu en gave!

    SvarSlet
  6. haha, det er da i hvert fald den bedste tid, når det skal være! bortset fra at de bliver spoleret af idiotmøder hos jobnet, anden aktør og a-kassen, haha!

    SvarSlet
  7. Åh, hvor jeg kan genkende det der fra for et par år siden... Og nøj, hvor jeg også stressede over, at jeg ikke vidste, hvad min lidenskab var... Og ih, hvor ville jeg ønske nu, at jeg ikke havde spildt så meget tid på at gå og gruble over det og være bekymret og synes, at det var så vigtigt... For lige pludselig dukkede det jo op alligevel. Eller måske havde det været der hele tiden, jeg havde bare lukket af for det som mulighed... Det skal nok komme. Imens håber jeg, at du finder lidt sindsro snart :) Varme tanker herfra!

    SvarSlet
  8. tak skal du have, louisa. men ejg er jo 32 år - burde sådan en passion mon ikke snart indefinde sig? jeg er jo ingen vårunge længere ;o)

    SvarSlet
  9. Det er ikke min erfaring, at passion lystrer "burde" ;-) I øvrigt er det altså også en lille smule opreklameret det der med passion, slet ikke den mirakelkur, man skulle tro. Prøv at tænk, hvor mange sindssygt spændende ting, du kan nå at prøve, fordi du ikke lige har fundet din "sti" endnu!

    Forresten, du fik mig til at tænke på denne sang, som du garanteret har hørt mange gange før, men den er altså meget god alligevel ;-) http://www.youtube.com/watch?v=sTJ7AzBIJoI

    SvarSlet
  10. Sjovt - den sang tænkte jeg netop på den anden dag, men kunne ikke huske hvad den hed! Tak for den!

    Ja, og ved du hvad, faktisk, så stoler jeg heller ikke helt på folk som altid har vist hvad de ville.. Jeg mener, folk ændrer sig, og hvis man så i alt for lang tid har fokuseret på et bestemt mål... så kan det være, at man slet ikke passser til det længere, når man endelig når det.

    SvarSlet
  11. Har du overvejet at læse Find din Passion eller Professionel passion : om det meningsgivende arbejdsliv? For nogle virker de og for andre ikke, men de kan i hvert fald sætte skub i nogle tanker :-)

    SvarSlet
  12. hej Marianne,

    ja, da jeg sad med min eksistentielle krise i går tænkte jeg også at jeg hellere må få fat på førstnævnte. Kunne ikke lige skaffe den på biblo, men min veninde har den.

    Har du læst den? Er den god?

    Tak for rådet!

    SvarSlet

Blog-arkiv